Ægtepar

Såfremt I har børn, vil det være sådan, at børnene skal arve halvdelen efter den først afdøde. Arven til børnene skal som udgangspunkt betales med det samme. Den efterlevende ægtefælle risikerer dermed at skulle sælge det fælles hus, sommerhus eller andet for at betale arv til børnene.

Arveloven sikrer, at den af jer, som lever længst, arver hele eller en del af den først afdødes formue. Hvor meget afhænger af, om I har egne eller fælles børn. Hvis den afdøde efterlader sig børn, vil arven som udgangspunkt fordeles ligeligt mellem børn og længstlevende ægtefælle.

Med et testamente kan I lave en anden fordeling mellem børn og længstlevende ægtefælle, således at ægtefællen arver mest muligt efter den først afdøde. Det gælder både egne og sammenbragte børn.

Undgå arveafgiften

Børns Vilkår er fritaget for at betale boafgift til staten. Det hjælper også dine arvinger!

Læs mere

Fælleseje (intet særeje) uden testamente

ægtepar, Ægtepar – har I sikret hinanden?

Uden testamente fordeles arven ligeligt mellem børn og ægtefæller.

Fælleseje (intet særeje) med testamente

ægtepar, Ægtepar – har I sikret hinanden?

Med testamente kan børnenes arv reduceres til 12,5% af arven.

ægtepar, Ægtepar – har I sikret hinanden?

Særeje

Hvis I gerne vil flytte så mange værdier som muligt over til den længstlevende ægtefælle, skal I beslutte jer for, at det, I hver især ejer, skal tilhøre jer som særeje. Særejet aftales i en ægtepagt, som skal tinglyses. I kan vælge en særlig særejeform, som sikrer, at længstlevende beholder sit eget særeje og får halvdelen af det, I aftalte skulle tilhøre førstafdøde som særeje. Derudover kan I via et testamente bestemme, at længstlevende skal arve så meget som muligt efter den af jer, som dør først.

Den afdødes særeje bliver fælleseje ved dennes bortgang.

Fordele ved testamente

I vælger selv, om den af jer, som lever længst, skal have et endnu bedre grundlag for at fortsætte livet – det kræver bare et testamente.

Arveloven giver mulighed for, at I med et testamente kan lave en anden fordeling mellem børn og længstlevende ægtefælle, således at ægtefællen arver mest muligt efter førstafdøde.

Et testamente giver en lang række fordele, især i familier med sammenbragte børn.

En anden mulighed er, at længstlevende kan sidde i uskiftet bo. Det er dog kun muligt at sidde i uskiftet bo med sine egne børn. Det betyder, at længstlevende ikke automatisk kan sidde i uskiftet bo med særbørn (dvs. børn efter din ægtefælle fra et tidligere forhold, som din nuværende ægtefælle/samlever ikke er forælder til). Det kræver, at særbørnene giver samtykke, hvis den længstlevende gerne vil sidde i uskiftet bo.

Hvis I opretter et testamente, hvor længstlevende arver mest muligt efter førstafdøde, er der ofte ikke behov for uskiftet bo og dermed særbørnenes samtykke hertil.

Såfremt I lever i en sammenbragt familie, kan der være behov for at se nærmere på børnenes arvefordeling. Din ægtefælles særbørn får ikke automatisk del i den formue, som du efterlader dig. Hvis du ønsker det, kræver det et testamente.

Med et testamente kan I også bestemme særeje for jeres børns arv. Hvis jeres børn er gift og derefter bliver skilt, skal jeres svigerbørn som udgangspunkt have halvdelen af arven i forbindelse med skilsmissen. Det kan I ændre med et testamente, således at børnenes arv skal være deres særeje i et ægteskab og dermed ikke deles ved en separation eller skilsmisse.

Endelig har I mulighed for med et testamente at få medindflydelse omkring jeres børns forældremyndighed. Gennem et børnetestamente kan I lave en henstilling til Statsforvaltningen om, hvem der skal have forældremyndigheden over jeres børn, hvis I begge går bort samtidigt.

 

Selvom man vælger, at ægtefællen skal arve så meget som muligt, betyder det ikke automatisk, at børnene dermed ikke i sidste ende får del i den formue, som måtte være tilbage, når ægtefællen dør. Medmindre I har bestemt andet, vil jeres fælles børn arve den formue, som er tilbage, når længstlevende dør. Har I børn fra tidligere forhold, kan I – via et testamente – bestemme, at de og jeres evt. fælles børn skal dele den formue, som er tilbage, når den sidste af jer går bort.