Boafgift

Boafgiften er den afgift, arvinger betaler til staten af det, der arves. I skal betale afgift af den sum, der overstiger bundfradraget på 282.600 kroner i 2017. Hvis I har boet sammen i mindst to år forud for den enes død, er boafgiften 15%. Det vil sige 15% af den del af formuen, der overstiger bundfradraget.
Har I boet sammen i mindre end to år, før én af jer dør, er boafgiften 15% samt en yderligere tillægsboafgift på 25%. Mellem ægtefæller er der ingen boafgift.

 

Pas på tillægsafgiften

Ved oprettelse af testamente hvor førstafdøde testamenterer alle aktiver til længstlevende, ønsker mange at tilgodese førstafdødes livsarvinger, når længstlevende dør, men her er det vigtigt at være opmærksom på, at førstafdødes børn ikke er i familie med længstlevende, og at der derfor skal betales en tillægsboafgift på 25%, således at der i alt skal betales 36,25% i boafgift, hvis der tillægges førstafdødes livsarvinger arv efter længstlevende. Et punkt der er værd at drøfte, alt afhængig af hvor stor en formue, der evt. falder i arv efter længstlevende til førstafdødes børn.

Få svar på dine spørgsmål

Har du spørgsmål til arveafgift, testamente og regler?

Kontakt Mia Elming

Livsforsikringer og kapitalpensioner

Et testamente sikrer imidlertid kun fordelingen af jeres kontante formue og fysiske aktiver, ikke fordelingen af jeres pensioner og forsikringer. For at indsætte en begunstiget i din forsikrings- eller pensionsordning, skal du kontakte pensions/forsikringsselskabet.

Hvis I har boet sammen i mere end 2 år, er længstlevende dog automatisk begunstiget på alle pensioner og forsikringer, som ”nærmeste pårørende”, men det kræver, at I har haft fælles folkeregisteradresse i 2 år eller at I enten har/har haft eller venter barn sammen.

Mange par vælger at være kærester, men lever under hvert sit tag og ikke have fælles folkeregisteradresse. Det bevirker, at nærmeste pårørende skifter til at være første afdødes børn. I kan dog lave en begunstigelse i bestemmelserne på pensionerne og forsikringerne, hvis I gerne selv vil bestemme hvem, der skal arve jer. Det er vigtigt, at I har taget stilling til, hvem der skal have jeres pensioner og forsikringer, da der ofte er tale om meget store summer, der gerne skulle gå til de personer, som I ønsker. Der kan også ske en fordeling af pensioner og forsikringer mellem dem I ønsker, der skal tilgodeses.

De nye regler gælder ikke for begunstigelser foretaget før 1/1 2008. Efter de gamle regler var en samlever nemlig ikke ”nærmeste pårørende”. Det er altså nødvendigt at kontakte forsikrings- eller pensionsselskabet og anmode om at få foretaget en ny indsættelse. Ellers går pensionen til eventuelle børn. For at undgå tvivl kan det derfor være en god idé at indsætte din samlever som navngiven begunstiget i policen.

Ønsker I at tilgodese såvel jeres samlever som jeres børn, hvis I måtte blive førstafdøde, så tænk fordelingen af jeres samlede formue grundigt igennem. Den samlede formue består af såvel pensioner og forsikringer som hus, bil og øvrige aktiver, herunder bankkonti depoter mv.

Mange par vælger at sikre længstlevende, så længstlevende arver hele den daglige hverdag i form af hus, indbo, bankkonti, bil, trailer m.v. og vælger at indsætte børnene som begunstiget på pensioner og forsikringer, evt. helt eller sammen med en samlever. Samleveren kan så beholde sin hverdag, hus, bil og få et beløb til at klare de daglig udgifter, mens børnene får et kontant beløb.

 

Boafgift af forsikringer

Det er vigtigt at gøre sig klart, at det bundfradrag, der blev nævnt i afsnittet om boafgift, ikke gælder, når en forsikringssum udbetales uden om dødsboet til den begunstigede samlever. Så skal I betale 15% i afgift af hele beløbet, eventuelt tillige 25%, hvis I har boet sammen i mindre end to år.

Krydsende livsforsikringer

Det kaldes for en krydsende livsforsikring, hvis I hver især tegner en livsforsikring på den anden parts liv. Vælger I den løsning, kan I dels undgå at skulle acceptere eventuelle børns krav på tvangsarv, dels undgå at skulle betale boafgift af forsikringssummen.

Længstlevende er jo allerede ejer. Løsningen er kun mulig, hvis den, der har tegnet forsikringen på den anden parts liv, også reelt er den, der indbetaler præmien.

Erstatning ved tab af forsørger

Hvis en af jer dør, har den efterladte samme ret til erstatning ved tab af forsørger som en efterladt ægtefælle. Her gælder intet krav om samlivets varighed jf. erstatningsansvarsloven. Hvis retten til erstatning opstår efter en arbejdsulykke, gælder arbejdsskadeforsikringsloven. Her er der et krav om, at I skal have boet sammen i mindst to år, inden der kan udbetales såkaldte overgangsbeløb eller forsørgertabserstatning.

ATP

Vær opmærksom på, at en efterladt samlever har mulighed for at modtage en dødsfaldssum fra ATP. Dette forudsætter, at I får det noteret hos ATP. Det sker med Nem-ID på ATPs hjemmeside.

Udvidet samlevertestamente

Den 1. januar 2008 trådte en ny arvelov i kraft, hvor ugifte samlevende som noget helt nyt – ved et samlevertestamente – kan opnå nogle af rettigheder, der ellers kun tilkommer ægtefæller.

Læs mere