Rammesætning i dialog med barnet
Rammesætning i dialog med barnet er helt centralt for at skabe god inddragelse af børn i deres sagsforløb.
Når vi taler om rammesætning for børn med en sag i kommunen, mener vi både den overordnede ramme for barnets sag og rammen for det enkelte møde med sagsbehandleren. Målet med rammesætningen er, at konteksten er klar og tydelig for både barn og sagsbehandler.
Rammesætning er vigtig for, at barnet forstår, hvad der skal ske både i sagsforløbet og i den enkelte samtale. Forståelse er nødvendigt for, at barnet kan overskue den situation og kontekst barnet er i, hvilket igen er en forudsætning for, at barnet selv kan forberede sig på sine synspunkter. Forståelsen og forberedelsen er grundlæggende forudsætninger for, at barnet kan opleve sig inddraget (se boks nedenfor).
Dialogen med barnet om rammesætningen skal, udover at give barnet forståelse for forløb/møde, også understøtte barnet i at formulere egne ønsker og styrke barnets oplevelse af at være en selvstændig aktør i eget liv og sagsforløb.
Børns Vilkårs erfaring er, at mange børn og unge ikke oplever denne tydeliggørelse, og at de ikke kender rammerne for møderne i kommunen. Konsekvensen er ofte, at barnet mister overblik og er utryg ved at fortælle om egne synspunkter eller indgå i dialog om egne perspektiver. Det gør det svært, måske umuligt, for sagsbehandleren, at få adgang til barnets perspektiv. Det hindrer inddragelse, og sagen belyses derfor ikke tilstrækkeligt.
- Det skaber overblik for barnet
- Det fremmer tillid og tryghed
- Det giver barnet mulighed for at forberede sig
- Det giver barnet indflydelse
- Det sikrer barnets medejerskab i egen sag
- Det understøtter samarbejdet mellem sagsbehandler og barn
- Det viser, at barnet respekteres som selvstændig aktør
- Det øger chancen for at få sagen grundigt belyst
