Gruppechatten er et anonymt samtaletilbud, hvor op til seks unge ad gangen kan dele deres tanker i et trygt digitalt rum, spejle sig i hinanden og opleve, at de ikke er alene. Gruppechatten har åbent om aftenen og altid kun en time ad gangen.
Som Gruppeleder på gruppechatten skal du tage gennemsnitligt én vagt om ugen á 2 timer. De to timer inkluderer 1 times chat samt ½ times forberedelse og ½ times efterfølgende refleksion med den kollega, du er på vagt med.
Du faciliterer samtalerne på gruppechatten online hjemmefra og bliver selvfølgelig klædt godt på til jobbet gennem et digitalt uddannelsesforløb.
Selvom du sidder hjemmefra, er du ikke alene på vagt. Du mødes altid med en frivilligkollega i Teams, så I er to sammen, men med forskellige opgaver. Nogle gange skal du facilitere samtalen i gruppechatten, mens du andre gange skal læse med og være refleksionsmakker for din frivilligkollega.
Hver gruppechat-samtale tager udgangspunkt i et forudbestemt tema, så både deltagerne og du som facilitator ved, hvad aftenens samtale handler om. Det kan f.eks. være ensomhed, kærestesorger, komplicerede familieforhold, stress, præstationspres og lignende.
Der vil altid være mulighed for at få individuel sparring samt feedback på konkrete samtaler i gruppechatten.
Læs mere og ansøgHer er en tjekliste:
Der er mange måder at blive en del af Børns Vilkårs korps af frivillige. Læs om mulighederne her.