Sådan bliver du frivillig rådgiver

At være frivillig rådgiver kræver kun 2 timer om ugen – og du får så meget igen, når børnene takker dig, fordi dine råd har ændret deres liv.

For at blive frivillig rådgiver skal du være fyldt 21 år, have erfaring og en børnefaglig uddannelse.

Så kan vi byde dig velkommen i vores team af frivillige, der viser landets svigtede børn, at de fortjener at blive hørt!

Klar til at hjælpe?

Så send din ansøgning til Børns Vilkår.

Send din ansøgning

Hvad skal der til for at blive frivillig rådgiver?

Vores mål er at give Danmarks bedste rådgivning til svigtede børn og unge. Derfor er det vigtigt for os, at du:

  • Er fyldt 21 år
  • Har en relevant uddannelse på bachelorniveau, hvor du har haft undervisning i psykologi eller pædagogik
  • Har erfaring med at arbejde med børn – f.eks. fra en institution, skole eller udlandsophold

Som frivillig rådgiver har du mulighed for at besvare henvendelser på BørneTelefonen og på ForældreTelefonen. Det kan være via SMS, telefonen og chat.

Som frivillig rådgiver kan du gøre en kæmpe forskel, fordi du igennem samtalen giver barnet overblik over sine egne rettigheder, ressourcer og handlemuligheder – og bliver styrket til at gøre brug af dem.

 

”I starten var jeg lidt bange for, at jeg ville tage mange af de helt tunge samtaler ”med hjem”. Men det gør jeg ikke. Vi får altid støtte og vejledning, både før, under og efter de svære samtaler.”

Katja Wettergreen, lærer

Børns Vilkår lægger vægt på høj kvalitet i rådgivningen af børn og unge. Derfor indgår følgende ting i vurderingen af, om du kan blive frivillig rådgiver på BørneTelefonen:

 

  • Om du er fyldt 21 år
  • Om du har en relevant uddannelse på bachelorniveau, hvor du har haft undervisning i psykologi eller pædagogik. Det er vigtigt for os, at du har et indgående kendskab til børnefaglige problematikker.
  • Om du har erfaring med at arbejde med børn – fx fra en institution, skole eller et udlandsophold.

For at bidrage til vores frivillige rådgiveres faglighed, tilbyder vi alle rådgivere følgende:

  • Et to-dags obligatorisk grundkursus. Læs mere her
  • Mulighed for at tilmelde sig vores 8-10 årlige kurser. Eksempler på kurser kan være: Samtaler om selvmord, Børns Rettigheder, Børn og unges trivsel og fællesskaber samt Spiseforstyrrelser og Selvskade
  • Mulighed for at tage et børnerådgiverforløb på Professionshøjskolen Metropol i København og
    VIA University College i Århus. Læs mere her

 

“Jeg blev frivillig rådgiver på BørneTelefonen for brede min faglighed ud og for at sparre med andre, der har en anden faglig baggrund end mig. Samtidig giver det mig konkret erfaring i at arbejde med børn og unge, som jeg kan bruge på mit CV.”

Anders Graversen, pædagogikstuderende

Som frivillig skal man have et gennemsnit på otte rådgivningstimer pr. måned. Timerne kan fordeles på en eller flere vagter i BørneTelefonens åbningstid fra 11.00-02.00.

BørneTelefonen ligger i Børns Vilkårs hus i Valby på Trekronergade 26, Valby

Børns Vilkår har ikke mulighed for at betale transport til og fra vores hus i Valby.

På nuværende tidspunkt udføres rådgivning på BørneTelefonen fra Børns Vilkårs hus i Valby. Det afgørende er derfor ikke, hvor i landet du kommer fra, men om du kan være fysisk til stede i vores hus.

Børns Vilkår vægter mangfoldighed højt. Derfor har vi opnået tilgængelighedsmærket fra God Adgang, og arbejder hele tiden på, at gøre huset mere tilgængeligt. Du kan læse mere om vores faciliteter her:

http://www.godadgang.dk/dk/steder/oversted.asp?id=13887

 

Sådan bliver du frivillig rådgiver, Sådan bliver du frivillig

Hvorfor blive frivillig rådgiver?

Som frivillig rådgiver kan du vise svigtede børn, at deres problemer er værd at lytte til. Bare ved at tale, sms’e og chatte med børn 2 timer om ugen, kan du give dem troen på, at de fortjener et bedre liv.

 

Læs mere her
Sådan bliver du frivillig rådgiver, Sådan bliver du frivillig

Andre måder at være frivillig på

Der er mange måder at blive en del af Børns Vilkårs korps af frivillige. Læs om mulighederne her.