Vores Klassefællesskab og Vores Digitale Fællesskaber

Workshop

Vores Klassefællesskab – En workshop om klassefællesskaber og mobning i skolen. 

Varighed: 90 minutter
Målgruppe: 4. – 10. klasse

Gennem dialog og øvelser inddrages eleverne i at udvikle konkrete ideer til, hvordan de selv kan være med til at skabe et trygt fællesskab og sammenhold i klassen.

Workshoppen består af samarbejdsøvelser, refleksionsøvelser og dialog om fællesskaber, mobning og rettigheder. Eleverne bliver præsenterede for det fællesskabsorienterede mobbesyn, og med udgangspunkt i cases fra BørneTelefonen arbejder eleverne aktivt med tematikker som grænser, hårdt sprog, misforståelser, venner og klassekammerater, og hvad der kendetegner et godt klassefællesskab.   

Vores Digitale Fællesskaber – workshop om digitale fællesskaber, rettigheder og digital mobning.

Varighed: 90 minutter
Målgruppe: 2. – 10. klasse

Gennem dialog og øvelser inddrages eleverne i at udvikle konkrete forslag til, hvordan børn og unge kan styrke positive online-fællesskaber, hvor egne og andres grænser og rettigheder anerkendes.

Workshoppen består af en række øvelser, der skaber dialog om digital mobning og om fordele og ulemper ved digitale fællesskaber. Med afsæt i cases fra BørneTelefonen reflekterer eleverne over, hvordan børn og unge kan bidrage til at skabe positive fællesskaber på nettet, hvordan man passer på sig selv og andre på sociale medier, og hvordan man kan håndtere online-dilemmaer og udfordringer.

Book en workshop

Vælg mellem Vores Klassefællesskab og Vores Digitale Fællesskaber. Læs mere om workshoppene og tilbuddet på siden her. Du booker jeres workshop nederst på siden.

Formål: 

At eleverne:

  • har kendskab til, hvorfor der kan opstå mobning i skolen.
  • kan samtale om trivsel og fællesskaber i skolen.
  • kan udvikle ideer og handlemuligheder ift., hvad man kan gøre for at forebygge mobning og fremme trivsel og sammenhold i klassen og på skolen.

Formål: 

At eleverne:

  • Kan reflektere over eget liv på digitale medier.
  • Kan give eksempler på, hvordan man skaber trygge fællesskaber på nettet.
  • Kan udvikle ideer og handlemuligheder ift., hvad man kan gøre for at fremme egen og andres digitale trivsel og undgå digital mobning.

Afbestillingsregler: 

Ændringer og afbestillinger skal ske hurtigst muligt efter kendskab og skal oplyses til skole@bornsvilkar.dk. Mundtlige ændringer/afbestillinger via telefon eller telefonsvarer accepteres ikke. 

Mail: skole@bornsvilkar.dk

Telefon: 3618 0165

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 10-12.30
Onsdag: 10-12.30
Torsdag: 13.00 – 16.00
Fredag: lukket

Bliv kontaktet
Hvis du gerne vil kontaktes uden for åbningstid, så giv os besked via formularen nedenfor:

"*" indikerer påkrævede felter

Samtykke