Afstand mellem forældre
Hej
Jeg er far til en pige på næsten 11 år, som går på en skole i X-by. Vi står i den situation, at vi er ved at købe et hus i en anden Y- by. Min datter går i skole på skole i X-by, fordi hendes mor boede der, da hun startede i skole. Nu bor hun i A-by, og skal til sommer flytte til C-by.
Min datter er hos os 7/7, og det har hun været lige siden vi blev skilt, da hun var 2 år, så hun kender faktisk ikke til andre måder at dele på.Hun har aldrig boet tæt på den skole, hun går på, da hendes mor allerede flyttede fra X-by, da hun gik i 0- klasse.
Vi er klar over, at i og med vi begge flytter endnu længere væk fra skolen, kommer min datter endnu længere væk fra skolen, når hun er på sin bopæl. Jeg kan læse mig frem til, at mange selvfølgelig anbefaler, at man bor tæt på hinanden, og barnets skole, men det er meget svært, når vi begge gerne vil flytte ud af byen. Vi har talt om muligheden for at hun skal gå i skole hos sin mor, og derved er mere hos hende, men i så fald, vil hun have 1 time og 20 minutter med offentlig transport, hvis hun skal tage alene hjem fra skole til Y-by, når hun er hos os. Fra X-by vil dette kunne klares på ca. 45 minutter. Jeg arbejder i D-by, så jeg vil engang imellem kunne tage hende med i bil, men det hjælper hende ikke til selv at kunne transportere sig rundt på egen hånd, når hun er hos os.
Jeg oplever, at vores datter trives godt med 7/7 ordningen, og hun er ret glad for bare at være hjemme stadigvæk. Jeg ved godt, at vennerne begynder at fylde mere og mere, men som det er lige nu, er det svært at hun skal undvære at være hos os. Hun har en lillebror hos os, og hendes mor venter en lille til sommer, så der kommer til at ske utroligt meget i hendes liv den kommende tid.
Jeg er utroligt bange for, at vi er ved at gøre hendes liv alt for kompliceret, og kunne derfor godt bruge et par gode råd.
VH. R.
Bynavne er i brevet blevet anonymiseret af redaktionen.
Svar fra Børns Vilkår
Kære far til 11-årig pige.
Det er en ret kompleks problemstilling, du rejser, i dit brev. Og du har fuldstændig ret i, at hendes liv ikke må blive alt for kompliceret. I et børneliv vil 1 time og 20 minutter i transport blive det. Der er derfor – set ud fra jeres datters perspektiv – to muligheder: Enten bliver I boende, hvor I bor. Eller også må I vælge at lade hende bo de fleste dage hos sin mor, og med en samværsordning hos dig op til en weekend.
Med den viden, vi får – dels fra de mange børn, vi taler med på BørneTelefonen, dels fra forskningen omhandlende delebørn – fremgår det med al tydelighed, at børn ikke kan holde til at bo i deleordninger, hvis de skal bruge megen tid på transport. Det går ud over samvær med kammerater, fritidsinteresser og almindelig trivsel – og i takt med børn også bliver ældre fravælger de også selv at bo på denne måde.
Hun vil sikkert komme til at savne dig, da hun er vant til at bo sammen med dig hver anden uge. Og det må I selvfølgelig finde ud af at håndtere. Måske du kan komme forbi og være sammen med hende nogle timer i den uge, der ikke ligger op ad jeres fælles weekend?
Nogle forældre ville i jeres situation spørge barnet om, hvad hun helst vil og hvis I vælger at tale med hende om det, så skal I være opmærksomme på, at der kan være store chancer for, at hun i sit svar vil tage hensyn til jer. Og det er ikke muligt som 11 – årig at overskue konsekvenserne af at skulle bo på skift i to boliger med så stor afstand.
Der findes ikke nogen ideel løsning, hvis I vælger at flytte, men det er vigtigt, I holder fokus på jeres datters hverdagsliv og hvordan den kan komme til at fungere på god måde for hende. Under alle omstændigheder behøver det, som I beslutter måske heller ikke vare forevigt – og I kunne prøve noget for en periode og så evaluere, hvordan det går. Det er dog meget vigtigt, at I er opmærksomme på at børn kan være meget loyale og tilstedesætter ofte egne behov for at tilfredsstille forældrenes.
De bedste hilsner
SkilsmisseBrevkassen
Vi vil gerne høre din mening om svaret fra SkilsmisseBrevkassen
"*" indikerer påkrævede felter