Et kæmpe gok i nøden
Hej.
Jeg skriver til for at prøve at finde fodfæste i en ny situation i min datters liv . Jeg har den mest velfungerende, glade og dygtige pige på 12 år. Da hun var to år gik hendes far og mig fra hinanden og hun har boet hos mig lige siden.
Min datters far var på det tidspunkt lidt før og efter brudet mere og mere fraværende, syg og endte i et alkol misbrug som han siden har fået styr på.. Men i mange år efter var han mere eller minder fraværende og havde ikke altid overskud til samvær med vores fælles datter. Det var faktisk hans mor der i mange år passede vores datter når de havde samvær. Min datters far er sød og kærlig over for vores fælles datter og jeg syntes at jeg i år mange år har gjort en stor indsats for at de skulle bevare en god kontakt. Jeg ser mig selv som en utrolig god mor der altid har været der 100%. Da min datter var 3 år mødte jeg en anden mand, og han har været den mest fantastiske voksne i min datters liv. Han har sammen med mig været den der har været der 100% Vi er siden blevet gift og har fået en datter mere og vi har brugt vores liv på at bygge en rigtig god tilværelse op for vores børn. Nu er min datter 12 år og hendes far har faktisk aldrig smurt en madpakke, været til skolehjem samtaler eller lavet legeaftale eller været engageret i hendes liv. Min datters far har hele tiden tænkt at når hun blev stor, så kunne hun måske bo hos ham. og nu er han ved at prøve at få lidt fodfæste og har for første gang i sit liv et arbejde og en kæreste han bor sammen med.
Nu er vores datter 12 år og er ved at komme lidt i teenager alderen, og hun er begyndt at tænke over hvorfor hun aldrig har boet hos sin far. Den anden dag hørte jeg så de talte i telefon sammen og min datter sagde hun gerne vil bo hos ham, hvilket han syntes de godt kunne prøve. Nu er jeg både ked af det, bange og utryg over hvad vi skal igennem. Jeg vil alt det bedste for min datter, men føler det meget forkert hvis hun skal bo hos ham.
Mvh. den bekymrede mor
Svar fra Børns Vilkår
Kære den bekymrede mor.
Det er en svær og følsom situation, du er i. Selvom det kan gøre dig ked af det og bange, tænker jeg, at du skal se det som en meget naturlig nysgerrighed fra hendes side på, hvem hendes far er, fremfor et fravalg af den familie og opvækst, som hun har fået hos dig. Hendes far er måske for første gang et sted i hans liv, hvor det er muligt for hende at drømme om at de kan bo sammen. Hvis der har været et afsavn forbundet med den relation, hun har haft til ham, så er det meget naturligt, at hun fantaserer om hvordan det er at bo sammen med ham, når hun nu ser, at han er ved at finde fodfæste i livet.
Det behøver ikke at betyde, at hun skal bo hos ham, da det er noget, som I voksne bør tale med hinanden om og beslutte sammen, inden din datter får et løfte om at hun skal det. Den snak bør I have sammen – både af respekt for hinanden, men også for at jeres datter ikke skal ende med at blive splittet imellem jer.
Lige nu har hun et behov for at lære sin far lidt bedre at kende, så hvis du skal møde hende i en forståelse af det, hvilken løsning kunne der mon så være, hvor du stadig bevarer roen i maven?
Nu skriver du ikke noget om, hvor tit hun ser sin far på nuværende tidspunkt eller om afstanden imellem jer, men kunne I måske komme hendes ønske om at bo hos sin far lidt i møde ved at udvide hendes samvær med ham? Således bevarer hun det hjem, hun kender, men er mere hos sin far til en begyndelse og I alle finder ud af, hvordan det er for hende. I det hele taget, så kunne det måske være en mulighed at prøve en løsning af i en periode og så evaluere det. Således at det I beslutter ikke er noget, som er meget fast.
Jeg håber, at I kan få en god snak med hinanden om dette med en forståelse og anerkendelse af at det både er meget naturlige reaktioner og følelser, som I alle har i den her situation.
De bedste hilsner
SkilsmisseBrevkassen.
Vi vil gerne høre din mening om svaret fra SkilsmisseBrevkassen
"*" indikerer påkrævede felter
