Søg

Støt nu
Bliv frivillig
virksomheder

Fastlåst situation – børnenes tarv

Kære brevkasse,

Min mand og hans ekskone har 2 børn sammen, og har siden skilsmissen for snart 4 år siden haft en 9/5 deleordning, med mor som bopælsforælder. 9/5-ordningen blev indgået frivilligt, da den mindste kun var 2 år, men med en gensidig aftale om årligt, at evaluere børnenes tarv, herunder økonomi og deleordning. Hidtil har der ikke været grundlag for ændringer i ordningen / økonomien, da begge børn har trivedes og samarbejdet har fungeret relativt gnidningsløst.

I det seneste 1½ år, har far og jeg desværre oplevet, at den ældste er begyndt at opføre sig uhensigtsmæssigt når hun er hos mor. Det drejer sig om skolevægring, angst for at være alene, hysterianfald, pjæk mm. Det tærer selvsagt på forholdet mellem mor og ældstebarn, og vi fornemmer at mor ikke har overskuddet til at håndtere opførslen konstruktivt. Skole og institution har været opmærksomme herpå, og der har været et længere udviklingsforløb for barnet med tilknytning af sp vejleder. Der har aldrig været antræk til lignende opførsel her hos os, og både vi mener selv, at vi er gode til at sætte rammer, struktur og forventninger op for begge børn, så de ikke har behov for at “udadreagere” .

Vi har drøftet muligheden for at begge børn har mere samvær hos os, fx 8/6 eller 7/7, men er blevet mødt af en mur hos moren, selvom vi har understreget, at der ikke vil være ændringer i vores bidrag / økonomi, blot i antallet af samværsdage og at dette er for børnenes, især den stores, skyld. Forslaget har desværre medført, at det ellers gode samarbejde, nu er totalt fastlåst igennem det sidste halve år, hvor mor har nægtet at deltage i den årlige evaluering, beskyldt far for at betale for lidt, inddraget børnene i konflikten mm. Alt i alt meget ulykkeligt for især børnene.

Vores spørgsmål er nu, hvad kan vi gøre / hvad er vores muligheder, når mor ikke ønsker dialog og vi ikke ønsker at optrappe konflikt? Vi holder stadig fast i, at en 8/6 eller 7/7 ordning vil være bedre på nuværende tidspunkt.

Svar fra Børns Vilkår

Kære bonusmor til to børn.

Det er rigtig svært, når et barn begynder at reagere meget forskelligt i de to hjem. Og hvis ikke barnets forældre kan have en åben dialog om, hvad der kan være på spil for barnet, så kan problemet vokse og gå i hårdknude.

Du og din mand har foreslået en ændring af den nuværende ordning. Forslaget er I kommet med, da I vurderer, at børnenes mor ikke i tilstrækkelig grad magter at sætte rammer. Hvis det er det, der er årsagen, vil jeg sætte spørgsmålstegn ved, om det vil ændre på pigens trivsel og adfærd, at der flyttes en dag eller to fra mor til far.

Inden I konkluderer, at det er hos mor, der entydigt er problemer, vil jeg foreslå, at I også åbner op for andre muligheder:

Måske handler det om, hvordan I hver især håndterer samværet med pigen. Nogle børn reagerer der, hvor de føler sig mest trygge – uanset rammer. Så hendes reaktioner behøver ikke nødvendigvis at betyde, at hendes mor ikke magter at sætte grænser.

Er der noget i pigens skole, som er særligt udfordrende for hende? Noget i hendes klasse, der ikke fungerer?

Jeg vil anbefale, at du og din mand trækker jeres forslag om en ændret ordning tilbage og så i stedet ser på, hvordan I kan blive enige om at samarbejde tættere den kommende tid, hvor din bonusdatter reagerer med skolevægring, angst mm. Jeg tror, I er nødt til at række hånden ud og byde ind med mulige årsager til pigens mistrivsel, der ikke kun handler om, at pigens mor gør noget forkert. Føler hun sig anklaget for ikke at være en god mor, vil hun i højere grad bruge sin energi på at forsvare sig end på at åbne op og samarbejde.

Oplever hun, at pilen ikke entydigt peger i hendes retning, vil hun måske også være mere åben overfor at finde frem til nogle fælles aftaler.

Og måske vil hun acceptere, at det vil være en god idé, hvis I ændrer på den nuværende ordning. Men det vil oftest være meget svært for en forælder at miste nogle dages samvær sine børn – også selvom det er bedst for børnene. Det er en proces, der kræver gensidig tillid og forståelse.

Jeg håber, I finder en løsning til gavn for din mands datter.

De bedste hilsner

SkilsmisseBrevkassen

 

 

Kommentarer

Vis tidligere svar

Vi sidder i en klemme med Esbjerg kommune som har været uforskammet ang mine børnebørn som er frivilligt anbragt for en kort periode men nu har de taget pigerne som deres ejendom de måtte ikke komme hjem i deres ferier og helligdage hele sidste år var de spærret inde ingen ferie med pårørende de ringede til mig og græd kan det virkelig være sandt de er 9-13 år de kører psykisk på børnene de vil gerne være hos mig men de må kun være her en gang i måneden de har det meget skidt ind imellem kommunen har ikke ydet noget som helst for at pigerne kan komme hjem det har taget et halvt år nu HJÆLP inden de knækker igen og pigerne kommer heller ikke i skole hver sag ingen gang det kan de sørge for der er heller ingen aktivitet med børnene på bostedet med børnene de er der kun til opbevaring hjælp med at give pigerne tilbage igwn de er blevet skadet der hvor se er n de ligger i sengen og ser tv det meste af dagen synd for ellers aktive børn de holder ikke til det her ret lang tid endnu men har dunder ud af der er ikke noget der hedder børns tarv mere kommunen har ødelagt vores to glade børn hvem kan hjælpe os snart mit nr e21963811 håber og ber til i vil kan hjælpe os ellers må jeg prøve om det er muligt at gå til ministeriet eller avisen dette er urimeligt at behandle børn på denne måde uforskammet Esbjerg kommune har ødelagt tre danmilier her hvor vi bor hvor mange mere ska skades tænk på børnene og deres barndom jeg er så rystet pigerne har altid haft det godt hjemme og blevet passet altid fået deres varme mad og masse af kærlighed nu frygter de hver dag bag låste døre24/7

Comments are closed.