Flytning
Jeg blev for 9 år siden skilt fra min eksmand. Vi har 7-7 ordning, også selvom han bor 25 km væk. Jeg bor i den by, hvor børnene går i skole og til sport. De bliver afleveret her om morgenen i hans uger.
Jeg har boet alene hele tiden, men har tidligere ytret ønske om at flytte til den by, hvor jeg arbejder, og det presser sig igen på, da jeg har svært ved at overkomme huset alene både fysisk og økonomisk, jeg har ingen tilknytning til byen, mine forældre kan ikke komme her pga kørestol mm.
Min eks vil have børnene i skole hos ham, hvis jeg gør det, hvilket betyder at deleordnigen må ændres til 10-4 hos ham. Han og hans kæreste bor på en gård på landet. Det vil betyde skolebus og ingen sport el. naboer/ legekammerater tæt på. Jeg er bekymret for, hvordan børnene vil reagere og falde til et nyt sted. Hjemmet er kendt for dem, men de har ingen sociale relationer derude.
Spekulerer jeg mon for meget? Har min datter på 12 noget at skulle have sagt?
Jeg har de sidste 4-5 år følt mig fastlåst og at mit liv står stille. Det påvirker mig meget, også mit humør.
Er der mon nogle gode råd el ideer, jeg kunne bruge?
Svar fra Børns Vilkår
Kære mor, der gerne vil flytte.
Når jeg læser dit brev, så bliver jeg usikker på, om du tænker, at det også er en mulighed at børnene flytter med dig til den nye by. I det tilfælde tolker jeg det sådan, at børnene ville skulle skifte skole og starte forfra med venner, fritidsinteresser, osv.
Hvis de skulle bo hos deres far, kunne de bevare deres nuværende relationer i skolen og fritidsinteresser, men så ville praktikken i dagligdagen dog også blive meget sværere for dem.
Alternativet, som læser jeg det, er at du bliver boende i noget, som igennem længere tid har været svært for dig at trives i.
Hvad der er det rigtige valg for jer alle sammen, er meget svært for mig at rådgive om og en del spørgsmål rejser sig også for at kunne give gode råd eller ideer til din situation. Der er mange ting, som der skal tages med i betragtningen, når du skal træffe en beslutning om, hvad der er til dine børns bedste. Nogle af de ting, som jeg ville have behov for at vide mere om, er f.eks.:
Hvad binder dem til det sted I bor nu? Hvordan er deres nuværende skole, relationer til kammerater og hvor gode er børnene til at håndtere skift? Hvad er vigtigt for dem? Hvordan er børnene knyttet til hver af jer? Er muligheden for at flytte noget, som du har talt med børnene om og hvad er deres egen holdning? Hvis børnene skal flytte med dig, hvilken samværsordning kan de så have med deres far?
Hvis børnene i stedet skal være 10/4 hos deres far, hvordan kommer de 4 dage hos dig til at kunne fungere praktisk i forhold til deres skole og liv generelt? Hvordan vil børnene i det hele taget håndtere en beslutning om at skulle bo mere ved deres far og mindre hos dig, kunne du forestille dig? Hvis du overvejer, at de skal flytte med dig, hvor meget har du undersøgt ift. ny skoler, hvor I kan bo i den nye by, osv.?
Jeg vil i dette tilfælde derfor anbefale dig at ringe og tale med en rådgiver på ForældreTelefonen på 35 55 55 57, hvor I sammen kan tale lidt mere uddybende om de forskellige aspekter i forhold til dit ønske om at flytte.
I forhold til den mere juridiske del, så kan jeg godt rådgive dig, fordi I alle tilfælde er du fri til at flytte hvorhen i landet, som du vil. Der er dog nogle formelle regler, som du skal være opmærksom på.
Hvis du er børnenes bopælsforælder – altså hvis børnenes har deres adresse er hos dig, så skal du varsle det til børnenes far inden 6 uger før flytningen. Er han ikke enig i din beslutning om at børnene flytter og ønsker han, de så i stedet skal bo hos ham (og du ikke er enig i det), så kan han rejse en sag ved retten om at få bopælen overført til ham. Retten skal derefter så tage stilling til, hvad der er bedst for børnene. Det er selvfølgelig ud fra det scenarie, at I undervejs ikke kan blive enige om en løsning selv.
Hvis han er bopælsforælder og det alene er samværet, som I herefter ikke er enige om, så kan sagen afgøres af Statsforvaltningen. I alle tilfælde vil både statsforvaltningen og retten forsøge at få jer til at blive enige om en løsning selv først.
Nu spørger du om din datter på 12 år ikke har noget at skulle have sagt. Jo, et barn har også ret til at blive hørt. Både af sine forældre, men også som en del af myndighedernes behandling af sagen. Så skulle dette føre til en sag i enten retten eller statsforvaltningen, så er det også sandsynligt at børnene vil blive hørt om deres holdninger. Børns egne holdninger og synspunkter skal af myndighederne tillægges vægt alt efter deres alder og modenhed.
Jeg håber, at du finder en løsning, som I alle har mulighed for at komme til at trives i.
De bedste hilsner
SkilsmisseBrevkassen
Vi vil gerne høre din mening om svaret fra SkilsmisseBrevkassen
"*" indikerer påkrævede felter