Skip to content
Børns Vilkår Børns Vilkår
  • Bliv frivillig
  • Det gør vi
  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Publikationer
  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
Støt

Hvilket samvær er bedst?

Jeg blev skilt fra min mand for 1 år siden. Det var en lang proces også fordi jeg længe havde været hjemmegående mens han gjorde karriere og derfor ikke kunne flytte førend vi fik diskuteret økonomien færdig. Jeg føler faktisk at jeg blev trynet på alle punkter – også i at jeg gik med til at have et barn registreret ved os hver (han er ikke dansk statsborger). Vi startede med at jeg havde vores piger (nu 7 og 11) man-fre og han så havde dem i weekenderne. Jeg indrettede mig med deltidsjob for stadig at være meget “på”. Han fortsætter karrieren. Efter 1/2 år skiftede vi til 7/7 (det var hårdt kun at være “skrap ugedags mor” mens han kunne være Disney-far. Men jeg syntes det virker hårdt for pigerne. De er (selvfølgelig!) kede af det på skiftedagen (begge veje) og det at leve i en kuffert er hårdt. Det hjælper heller ikke at han blev boende i vores fælles hjem (vi havde alle boet der 1 års tid før skilsmissen) og pigerne ikke måtte tage nogen af deres ting med til mit nye hjem.
De er glade for deres far men jeg tænker tit at det ville være nemmere efter den gamle model med 9/5 så hveranden weekend er en forlænget wknd ved far. At det ville give mere ro med et hjem (og et besøgshjen).
Hvad taler jeres erfaring for? Og er det realistisk at bede Statsforvaltningen om det? Faren er IKKE enig – og sidder med pengepungen så jeg ville ikke have råd til at gå gennem en retsag hvis (når!) han ville tage det dertil.
På forhånd mange tak.

Svar fra Børns Vilkår

Kære mor til to piger på 7 og 11 år.

Det kan være svært, når den ene har nogle andre økonomiske muligheder, som den anden ikke har for at blive i huset, give børnene forskellige ting og oplevelser i hverdagen eller kan true med at tage sagen i retten.  I er uenige om samværet, og en ”sag” om det vil ikke skulle behandles i retten, men alene i Statsforvaltningen. Så hvis far ønsker at tage sagen til retten kan det kun være, hvis han vil ændre på børnenes bopæl eller forældremyndigheden og I ikke kan blive enige om det i Statsforvaltningen. 

Lige nu handler jeres uenighed om  samværsordningen – og her kan I også søge børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling i Statsforvaltningen uden at der behøver at blive en konkret sag ud af det – og det koster ikke noget. 
Hvis I er ser forskelligt på, hvad der er bedst for jeres børn, kan det være hjælpsomt at få en udenforstående til at hjælpe jer med at tale sammen og finde en løsning, der er god for jeres børn. 

Det er ikke vores erfaring, at 5 dages samvær kan fungere for børnene, hvis det kun er dage med sjov og ballade. Der skal også være en ro og en vis form for kontinuitet i deres liv. Men måske det ikke handler om antal af dage, I hver især har jeres børn? Kan det mon også handler om, at I ikke er helt enige om opdragelsen? 

Børnene har i ca.1/2 år levet i en 7/7 ordning og har – efter hvad du beskriver – vanskeligheder ved at skulle bo i en kuffert og klare skiftedagene. 

Skiftedage kan være svære for børn, men som forældre kan man gøre meget for at skiftedagen forløber på en god måde. Der er i denne guide gode råd til skiftedagene: www.bornsvilkar.dk/fokus/skilsmisse/skilsmisseguide  

Hvis vi ser på den danske forskning og på, hvad børn fortæller på BørneTelefonen, så viser det sig, at børn sagtens kan trives med en deleordning. Det forudsætter dog, at forældrene har et reelt, godt samarbejde omkring børnene, at de to hjem ligger tæt på hinanden, at børnene er lige knyttet til begge forældre. Selvom alt dette er i orden, så afhænger det også meget af børnenes egen robusthed og hvordan de kan klare at flytte frem og tilbage. Det er også meget vigtigt at lytte til. Så I må sammen overveje, om I som forældre kan tilbyde børnene en deleordning med disse forudsætninger. Hvis børnene forbliver kede af det og ikke trives, så er der brug for at I prøver noget andet. 
En deleordning bør aldrig være etableret, fordi det er den mest retfærdige for forældrene. 

Så hvis du ser børnene ikke trives, så kunne det være en god ide at kontakte Statsforvaltningen. Du kan også altid søge den børnesagkyndige rådgivning alene, hvis du ikke kan få far med til det. Så kan du måske derigennem få en bedre ide om, om du skal søge om en ændring af den ordning, som I har nu.

Held og lykke med det hele.

De bedste hilsner
SkilsmisseBrevkassen.

Del denne side:

Kommentarer

Kære mor. Kærlighed kan ikke gøres op i penge dvs børn elsker nærvær og en gang trylle dej, bagning, lege med ler, på tur i skoven med madpakker og mange andre næsten gratis ting vil de fleste børn elske. Børnene kan sagtes forstå den ene part kan dyre ting og ikke den anden. Det er super flot at du kan nøjes med deltidsjob mens de er små men også klart at økonomi nok er svær. Der er ikke mange der kan klare sig alene med deltid. Men det giver dig noget tid på en anden måde en din mand. Børnene kan få legekammerat med hjem osv. Hvilket din exmand måske ikke lige har tid til. Så jeg ville bruge tiden med børnene på en kreativ måde og så glemme alt om exmandes flere penge. Kærlighed kan ikke købes på sigt. Børn kan blive forblændet et øjeblik men børnene vil elske jer begge uanset økonomi. Ellers er muligheden jo et fuldtidsjob.
Mvh Birgitte

22-05-2018 kl. 6:18 am

Comments are closed.

  • Om Børns Vilkår
  • Det gør vi
  • Til forældre
  • Til fagpersoner
  • Bliv frivillig
  • Presse
  • Nyheder
  • Ledige stillinger
  • Bisidning
  • Fondspartnere
  • For virksomheder
  • Arv og testamente
  • Lej vores lokaler
  • Whistleblowing
  • Landsindsamling
  • BørneTelefonen
  • HØRT
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
Børns Vilkår
Trekronergade 26
2500 Valby

Frederiksgade 79, St.
8000 Aarhus C
CVR: 10634792
Konto nr.: 5301 0000273744
MobilePay-nr.: 50553
  • Telefon: 35 55 55 59
  • Generelle henvendelser
  • Medlemskab og private donationer

© All rights reserved - 2023

  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik