Kommunikation
Hej jeg står i den situation at min kæreste har et barn med sin x kone på 9 år.
Hun har nu set sig sur på ham og vil ikke havde han ringer/skriver når hun er hos sin mor.
Er det lovligt ? Kan hun nægte ham det ?
Svar fra Børns Vilkår
Hej,
Det lyder som en svær situation – både for din kæreste og for hans datter.
Din kæreste kan desværre ikke bestemme, hvordan tingene skal være, når hans datter er hos sin mor. Han kan derfor heller ikke bestemme, at han skal have lov til at kommunikere med hende, når han har lyst.
Jeg synes han skulle prøve at tale med sin ekskone om de ikke kunne lave en aftale, hvor rammerne for kommunikation både hos jer og ekskonen, kan sættes fast, så de ikke er afhængig af konfliktniveauet forældrene imellem.
Hvis dette er for svært kan man få Statsforvaltningen til at hjælpe med det – og i sidste ende også træffe afgørelse om det. De kan måske også hjælpe med at finde ud af, hvorfor din kærestes ekskone har ’set sig sur på ham’.
De bedste hilsner
SkilsmisseBrevkassen