Min søn har kæreste
Min søn er 14 halv år og han har en sød pige kæreste og de er utrolig glad for hinanden og de besøge engang imellem hinanden. De er sammen i 9 mdr , min søn er lige flyttet hos far bopæl. Der sagde far til mig og hendes forældre at min søn ikke må besøge hende på hans weekend og skal bruge mit samvær weekend. Jeg synes at det er ikke rimlig at far lad ham lov til at bruge min samvær weekend og kæreste som forældre er meget uenig med hans fars ide. Når han har søn i daglig og jeg har kun hver 2 uge weekend.
Plus vi har haft i 9 år hvor fødselsdag gave og julegave hver for sig. Far vil ikke holde søns konfirmation fest og det vil jeg gerne gøre for min søns skyld selvom han ikke bor hos mig bopæl. Men far kræver at søn får de gaverne og penge skal med hjem til far for han skal nok bestemme og styre søns konfirmation penge og jeg blev så foragret over at vi har gjort i 9 år hver for sig.
Jeg tror at far har bilde søn ind at det skal være sådan og min søn har svært sige sin mening til far pga han er meget hårdt og vil bestemt alt. Jeg mener er at det vil være forsæt sådan vi har gjort i 9 år.
Far behandler søn som han er lille dreng på 6 til 8 år hvor han skal i seng kl 21.00 og han er 14 halv år og han er så ked af det for han synes at far behandler ham som lille dreng.
Hjælp mig hvad kan jeg gøre ved det ???
Svar fra Børns Vilkår
Kære mor til dreng på 14½ år.
Du nævner i dit brev flere problemstillinger i forhold til din søn. Og du er i tvivl om, hvad du kan gøre.
Ud fra dit brev ser det ud som om I som forældre har svært ved at tale sammen og indgå aftaler. Du er derfor nok nødt til at vælge, hvilke ”kampe”, du vil tage og hvordan du kan bidrage til, at din søn ikke kommer til at sidde i en evig klemme mellem jer.
Du fortæller, at din søn har svært ved at se sin kæreste, da I som forældre ikke kan blive enige om, hvor vidt han skal se hende i din eller din eks mands weekend.
Jeg vil godt udfordre jeres syn på weekender: I min optik er weekenderne hverken dine eller din eks mands, men din søns. Da han er 14 år, skal han selvfølgelig have mulighed for at være sammen med sin kæreste i weekenderne. Så må I som forældre give afkald på at være sammen med ham. Unge i den alder er jo mest sammen med venner og kæreste og sidder sjældent sammen med mor eller far en hel weekend. Det er helt naturligt. Sådan er det også med unge, der bor sammen med både mor og far.
Så nævner du, at din eks ikke vil holde konfirmationen. Du har så valgt at holde den, selv om din søn ikke bor hos dig.
Konfirmationsfest er for mange unge en vigtig fest, og det er derfor godt at høre, at du forstår det, og har taget ansvar for festen.
I er så uenige om, hvem der råder over penge og gaver. Når din søn er fyldt 15 år, har han ifølge værgemålsloven ret til at bestemme over sine gaver og penge. Men forældre kan vælge, at han selv skal betale for noget af sit forbrug.Hvis din eksmand er bange for, om jeres søn klatter pengene væk, kunne en idé være, at jeres søn fortæller, hvad han vil bruge pengene til og kommer med et regnskab for på den måde at vise, at han har styr på det.
Endelig nævner du jeres forskellige syn på jeres søn og opdragelsen af ham. At du oplever, din eks ikke behandler jeres søn alderssvarende.
Det kan være svært for mange forældre at indse, at deres teenagere er ved at være store og at de derfor også skal til at give lidt slip på dem. F.eks. som at lade dem bruge tid på venner og kærester, forvalte deres penge og gaver selv og have senere sengetider, osv.Dette indser du, men din eksmand er måske ikke nået dertil endnu. Og det kan selvfølgelig være frustrerende for jeres søn – og for dig, hvis I ikke kan få en ordentlig snak om at opdrage en teenager sammen. Eller vil dette måske være muligt for jer?Måske kan det hjælpe hvis du indleder en sådan snak på en måde, hvor du ikke anklager ham for at være for ”skrap/hård”, men anerkender at han måske reagere, som han gør på baggrund af kærlighed og bekymring for jeres søn.
Hvis du ikke har tiltro at I kan tale konstruktivt sammen om det, så vil jeg anbefale jer at prøve at få noget familierådgivning, hvor I alle tre deltager – og hvor din søn måske også kan komme til orde omkring hans ønsker og behov i et teenager-liv med hjælp fra nogle neutrale fagpersoner, når hans far høre på det.
Du kan f.eks. prøve at kontakte din søns kommune og undersøge, om der findes et tilbud om familierådgivning der.
Held og lykke.
De bedste hilsner
SkilsmisseBrevkassen