Samvær genoptages

Svar fra Børns Vilkår

Kære T.
Du beskriver et forældrepar, som ikke kan samarbejde omkring en dreng med en diagnose. Desuden ser det ud til – ud fra det, du fortæller – at drengen ikke ønsker at se sin far. Endelig ligger der en politianmeldelse for vold, og en myndighedsafgørelse der betyder, at mor har fået fuld forældremyndighed.  Så betingelserne for at opbygge et forhold far/søn, har ikke de bedste vilkår.

Du skriver ikke, om myndighederne har truffet afgørelse om samvær? Hvis et samvær har været på pause i 18 måneder, og det 11 – årige barn yder stor modstand, vil det være meget svært at få et godt forhold etableret. Tværtimod kan et forsøg på tvang resultere i, at drengen lægger endnu større afstand til sin far.

Det er lidt uklart om far har udsat sønnen for vold eller om der er tale om en falsk anmeldelse fra moderens side. Hvis faren har udsat drengen for vold, bliver han nødt til at anerkende, hvis drengen er bange for, at det ville kunne ske igen og at tilliden til ham er brudt. Den tillid vil tage tid at bygge op igen. Men det er positivt, at far ønsker at få hjælp til det. Har der været tale om vold i familien, kan far kontakte “Dialog mod vold” for at få hjælp: http://dialogmodvold.dk/ydelser/

Hvis der her er tale om at sønnen i stedet lider under forældrenes konflikter til hinanden og har måtte vælge side på den baggrund, så kan far undersøge om der er mulighed for at få hjælp i kommunens rådgivningstilbud. Først og fremmest kan det være en ide at forældrene får hjælp til at håndtere deres konflikter med hinanden, således ar de kan hjælpe sønnen med at genetablere kontakten til faren igen. Forældrenes relation til hinanden har meget stor betydning for den relation, som sønnen har til sin far og moderens forståelse og opbakning bliver her vigtig for ham.

Moderen har indtil nu sagt nej til at deltage. Det er ikke muligt at tvinge hende til at møde op, men kunne faren møde hende med en højere grad af forståelse? Når mennesker mødes med forståelse og anerkendelse af den måde, som de har det på, så er åbnes der også for nogle veje i samarbejdet. Så kunne far gøre noget andet end han har gjort indtil nu i dialogen med mor?

Jeg vil anbefale faren ikke at henvende sig til drengen og ligger pres på for at se ham. Far kunne i stedet skrive til ham, hvilken betydning sønnen har for ham. Måske også beskrive hvordan far på egen banehalvdel vil arbejde for at gøre situationen for sønnen lettere og fortælle, at sønnen ikke behøver at vælge side i forældrenes konflikt. At han respektere hans ønske om afstand og derfor ikke vil presse ham, men at han altid vil være der for ham og at han er der, når han er klar til at genoptage kontakten.

Men far skal respekterer, at drengen så tydeligt siger fra og bliver nok nødt til at affinde sig med, at det vil tage tid at opbygge et forhold til hinanden igen. Det er vigtigt, at far ikke har en deadline, som en ferie, som både presser ham og sønnen. Tilliden skal opbygges igen – og det vil tage den tid det tager. Far kan lige nu kun række hånden ud og så er det op til sønnen at tage imod den, når han er klar til det.

Måske – hvis drengen får en pause fra det pres, han i en periode har været udsat for – vil han have lyst til at se sin far igen.

Imellemtiden kan far overveje – eller få hjælp til – hvordan han selv kan “gå foran” for at få et konstruktiv samarbejde og dialog i gang med moderen.

Far er velkommen til at ringe til ForældreTelefonen for at få rådgivning.

De bedste hilsner
SkilsmisseBrevkassen.