Samvær med barn 2,5 år
Kære brevkasse
Skal prøve at gøre det kort. Min søn er 2,5. Jeg bad hans far om at flytte for knapt 6mdr siden. Vi var sammen i 3 år. Far flyttede til hans gamle lejl. Vores forhold bærer, for mig, præg af mistillid, utryghed og et niveau af psykisk vold(manipulation,løgne primært)
Der er prøvet forskellige samværsordniner. Primært hver anden weekend hos far fre-søn. Og så nogle hverdage. Udfordringen for mig er: Lige nu kommer far hos mig tirs+Tors morgen og hver 3.fre., jeg tager på arb.,,de hygger og leger, og far følger i vuggestue. Han henter ham også hver onsdag og tager i svøm.,afleveres samme onsdag kl 18 hos mig.
Det er blevet alt for meget for mig, at han er i min søns og mit hjem. Jeg opfatter at samarbejde/kommunikation mellem far og mig er nærmest ikke eksisterende. far er af anden oplevelse.
Jeg har, efter ovenstående aftale trådte i kraft – ca 1,5md., oplevet vores søn være betydelig mere træt om aftenen, sover 1-1,5 time tidligere. Mere forvirret over hverdagene, hvem henter/bringer, svært ved at navigere hjemme (fars eller mors regler), vi er meget forskellige i opdragelse. Hos far bestemmer søn stort set, hos mig er der grænser og jeg tager ansvar og beslutninger. Hos mig kommer alle reaktioner, spyt, slag, ked af det med jævne melemrum efter samvær med far. Jeg har oplevelser fra vores forhold, som jeg overvejer at fortælle til famråd.(hvor vi pt er), som er grundlæggende for jeg ingen tillid og tryghed har ved at vores søn og far er for meget sammen. Bla et stort behov for fars ornani, glæde/behov for hash og alkohol. Far er en meget vellidt og pæn mand, godt job, go familie, og siger “det rigtige”, og kun mig der har disse oplevelser. Jeg vil meget gerne ned på hver anden weekend og en eftermiddag med far. Da vi netop ikke har kommunikation og samarbejde. Er dette realistisk, også af hensyn til vores søn? Der er aldrig sket vores søn noget sammen med far, men min viden om farens pers.behov er svære at have kendskab til.
Pfh. Tak.
Svar fra Børns Vilkår
Kære mor til søn på 2,5 år.
Du fortæller om en samværsordning der indebærer, at din eksmand kommer i dit hjem flere gange om ugen. Det er en aftale der indebærer et virkelig godt samarbejde, hvis den skal fungere. Når du samtidig fortæller, at jeres forhold er præget af mistillid, utryghed og psykisk vold, lyder det ikke, som om det er en holdbar aftale. Når du ikke trives, vil jeres dreng kunne mærke det, og det vil påvirke hans trivsel negativt.
En ordning med så mange skift som du beskriver, vil desuden for langt de fleste børn være rigtig svær at overskue og leve i. Uanset, om forældrene kan samarbejde eller ej.
Endelig nævner du din eksmands forbrug af hash og alkohol – du skriver ikke, at han er påvirket, når han er sammen med jeres søn?
Jeres søn er kun 2,5 år og kan derfor ikke sige, hvad der er galt. Men at han ikke trives, fortæller han – ud fra hvad du beskriver. Han fortæller det ved at slå, spytte og have søvnproblemer. Så det er vigtigt at stoppe op og se på, hvad der kan gøres. Og det jo det, du gør ved at skrive til os.
I deltager i familierådgivning, og der er her en god mulighed for at tage de bekymringer op, som du har. Det kan være nemmere at lave aftaler, når en neutral person hjælper jer med at tale sammen.
I kan bruge samtalerne til at finde en samværsordning, hvor jeres søn er hos sin far og ikke i dit hjem. Og hvor der er mere overskuelige rammer for samværet.
Desuden bliver du nødt til at tage din eksmands misbrug af hash og alkohol op i samtalerne, da han ikke kan have ansvaret for jeres søn, hvis han er påvirket.
Hvis I kan blive enige om en ordning ved hjælp af rådgivning, vil jeg klart anbefale det.
Alternativet er at gå til Statsforvaltningen, der så træffer en afgørelse. Hvordan den vil falde ud, afhænger af en evt. børnesagkyndig undersøgelse. Der kan gå nogle måneder, inden I har en afgørelse, og i ventetiden er I under alle omstændigheder nødt til at indgå en aftale.
Jeg håber, I finder en løsning til gavn for jeres fælles søn.
De bedste hilsner
SkilsmisseBrevkassen.
Kommentarer
Comments are closed.