Splittet børn.
Hej brevkasse.
Jeg skriver fordi mine to bonusbørn er splittet, samt vi som voksne ikke er enig om hvad der er bedst for børnenes trivsel.
Det omhandler min bonus søn på 15 og min bonus datter på 13. Deres mor har valgt at flytte 50 km væk og vil fortsat have 7-7. De skal bruge omkring 1 t. med det offentlige hver vej på at komme i skole. Problemer er at de ik tør fortælle deres mor at de ik kan overskue at tage så langt hver dag også fordi det går ud over deres sociale liv og kommer sent hjem de 2 dage de har været til sport. Dette har vi prøvet at fortælle deres mor og hendes nye kæreste. Men de kan ik se hvad problemet er og moren siger tit at de blev spurgt om det var ok til at de flyttet. Og det har børnene sagt ja til for at gøre deres mor glad de har hørt på i 5 år at hun gerne ville flytte til en anden by. Børnene er meget splittet i forhold til det med at skulle mærke efter deres eget ønske og behov og svare derfor tit det de voksne vil høre for ik at såre nogen.
Vi har været igennem nogen forløb, fordi Børnene har haft nogen psykiske problemer grundet ude fra kommende påvirkninger. Og min bonus datter lider meget af angst og får fysiske symptomer når der er for meget i hendes hverdag eller nye ændringer.
det er så vigtigt for deres udvikling at begynde at løsrive sig og være sammen med deres kammerater og passe deres sport. Moren har også svært ved at forstå at de ikke længere er små børn og det er naturligt at de hellere vil vælge en kammerat til frem for familiesamvær. De bliver isoleret fra deres kammerater når de er hos deres mor. Vennerne tager ikke lige med hjem og jeg syntes det er trist at se de intet social samvær har i den uge på nær når de er i skole. Når de er her ser vi dem ikke meget og vi nyder at se dem være sammen med deres venner og se dem stråle. Vi er villige til hvad som helst bare de trives. Dog er de enige i at de skal blive i deres skole til de er færdige. Hvad kunne være en god ordning for dem?
Hilsen en bekymret bonus.
Svar fra Børns Vilkår
Kære bonusforælder.
Det er altid svært, når forældre ser forskelligt på, hvad der er bedst for børnene. Og når der er tale om en deleordning, hvor børnene bor lige meget i hvert hjem, er det ekstra vigtigt, at der er enighed forældrene imellem.
For at en deleordning skal kunne fungere godt for børnene, viser forskningen helt entydigt vigtigheden af, at forældrene bor tæt på hinanden. Ellers bliver hverdagen bøvlet for børnene, og de risikerer at blive hægtet af det sociale liv, der er så vigtigt for dem. Ikke mindst, når de kommer i teen age – alderen.
Samtidig vil børn strække sig langt for at undgå ballade. Og de kan have svært ved at sige ærligt til forældrene, hvordan de har det med at skulle bo langt fra venner og skole. Fra BørneTelefonen ved vi, hvordan børnene tager udstrakt hensyn til den forælder, der kan risikere at miste nogle dage sammen med sine børn, hvis en ordning skal ændres.
Så det er en vanskelig situation, børnene er i lige nu. Noget kunne tyde på, at de ikke ønsker at gøre deres mor ked af det. De lever i hvert tilfælde i en ordning, der betyder, at de hver anden uge ikke er sammen med deres venner.
Det ser ud til, I har forsøgt at tale med børnenes mor – uden held.
Måske der er et familiemedlem, en lærer eller en anden voksen, der kunne forsøge at tale med børnenes mor? En voksen, der har en god relation til hende, og som vil kunne få hende til at se hverdagen ud fra børnenes perspektiv?
Det er helt forståeligt, hvis hun er ked af at miste nogle dages samvær med børnene. Det er vigtigt, at det anerkendes. Men ud fra det, du skriver, har hun valgt at flytte – og hendes valg har nogle konsekvenser.
En sidste mulighed er at tage sagen op i Statsforvaltningen. Men i det øjeblik, myndighederne skal træffe afgørelse, kan uenigheden mellem jer som forældre blive større og en konflikt kan optrappes. Det har ingen gavn af – og det kommer til at gå ud over børnene.
Uenigheden må under alle omstændigheder løses af jer voksne enten gennem dialog eller ved myndighedernes hjælp.
Jeg håber, I finder en løsning til gavn for børnene.
De bedste hilsner
SkilsmisseBrevkassen
Vi vil gerne høre din mening om svaret fra SkilsmisseBrevkassen
"*" indikerer påkrævede felter