Ugentlige overleveringer i en 7/7 ordning
Hej
Jeg har mine børn i en for velfungerende 7/7 ordning (en pige på 5 år og en dreng på 8 år) og har været i Statsamtet grundet kompliceret samarbejdsproblemer og manglende kommunikation med min ja undskyld udtrykket forfærdelige ekskone. Børnene har accepteret situationen og har formået at tilpasse sig en uge hos deres mor og en uge hjemme i barndomshjemmet hos mig.
Vi er blevet pålagt at skrive ugentlige overleveringer, da vi ellers ikke taler sammen.
Sagen er blot den, at min ekskone lyver i hver eneste af disse ugentlige skriv, og jeg kan ikke se formålet med at fortsætte, når jeg aldrig får sandheden men snarere et lyserødt slør af idyl, lykke og løgne om hendes uges forløb med børnene.
Mine børn er heldigvis gode til uforvarende at fortælle mig sandheden, som jeg oftest finder ud af ved et tilfælde, hvor jeg så godt kan høre at overleveringer og børnenes udtalelser ikke hænger sammen.
Skal man henvende sig til Statsforvaltningen for at få disse overleveringer stoppet? Eller er det noget, min eks og jeg skal være enige om at gøre udenom Statsamtet?
For jeg kan ærlig talt ikke se, hvorfor jeg skal fortsætte med at blive fyldt med usandheder. Jeg har hende mistænkt for at samle sammen og muligvis på et tidspunkt hive mig i Statsamtet igen for at søge om flere penge og flere dage med børnene – selvom det er pengene der er vigtigst for hende. Disse ugentlige overleveringer kan jeg så dermed forestille mig, hun vil bruge for at påvise, at der aldrig sker noget hos hende i hendes uger med børnene men altid kun hos mig.
Håber I kan være mig behjælpelig.
På forhånd tak for jeres tid fra en efterhånden træt eksmand
Svar fra Børns Vilkår
Kære far til to børn på 5 år og 8 år.
Som jeg forstår dit brev, er det et vilkår i jeres samværsaftale, at I kommunikerer, da I har en 7/7 ordning og at dette skal foregå på skrift. Om hvorvidt det er noget, som du kan fravige, må du prøve at kontakte Statsforvaltningen omkring.
Jeg medgiver dig, at det ikke er hensigtsmæssigt, at du ikke kan have tillid til den information, som du får. Men i stedet for at stoppe med at kommunikere om jeres børn, så kan du måske tage initiativ til at prøve at gå en helt anden vej. Når I ikke kommunikere om jeres børn på den ene eller anden måde, så efterlader det dem med ansvaret alene for at skabe en sammenhæng i deres liv mellem jer som forældre – og det liv, som de har med hver af jer.
En deleordning som jeres forudsætter, at I kan samarbejde – det viser al forskning – for at børn kan trives. På BørneTelefonen kan børn også fortælle, hvor meget de gør sig umage for at få deres liv til at hænge sammen, når der ikke er kontakt mellem forældre. Og særlig de børn, hvor forældrene er i konflikt, oplever at den situation er rigtig svær. Det krudt børn ellers skal bruge på at udvikle sig og trives, bruges på at navigere i konflikten mellem mor og far.
En anden vej kan derfor være, at I får hjælp til etablere et reelt samarbejde, men det vil bl.a. betyde, at I skal være villige til at arbejde med at lade vrede og mistillid til hinanden gå og forblive i fortiden – for jeres egen og ikke mindst jeres børns skyld. Det kræver rigtig meget at komme til et punkt, hvor man kan gøre det – ikke nødvendigvis af den anden part, men faktisk af én selv. Så det hele starter med dig selv, hvis du kunne ønske dig et bedre samarbejde med dine børns mor – næsten ligegyldig hvor ”forfærdelig”, du oplever at hun er. Hvis du selv begynder at gøre noget anderledes, så kan du håbe på at det føre til at der også sker en ændring ”på den anden side”. Det gør det i langt de fleste tilfælde.
Det, du blandt andet kan gøre i jeres kommunikation, er at holde fokus på børnene. Når du oplever, at det du læser ikke stemmer overens med børnenes fortælling, så lad være med at anklage hende for at ”pynte på historien” eller ikke fortælle sandheden. Du kan bare helt neutralt og objektivt gengive børnenes oplevelse af den samme situation, som de har fortalt dig det. Lad være med at tage stilling til den eller anklage hende. Du skal bare gengive. På den måde skaber du en kommunikation omkring børnenes oplevelser uden at tillægge hende motiver, som kan ødelægge det, som børnene har brug for. Nemlig at I fortsat kommunikere med hinanden omkring deres liv.
Jeg håber, at du vil være villig til at tage det første positive skridt på en vej mod et nødvendigt samarbejde med dine børns mor. Da man ikke kan ændre et andet menneske, starter al forandring først og fremmest med en selv.
Held og lykke med det hele.
De allerbedste hilsner
SkilsmisseBrevkassen
Vi vil gerne høre din mening om svaret fra SkilsmisseBrevkassen
"*" indikerer påkrævede felter
