Omsorgssvigt – typer og tegn

Video om børns rettigheder

Video om Børns Vilkårs børnesyn

Hjælp til børn og unge

Hjælp til forældre, frivillige og fagpersoner

FN’s Børnekonvention er et internationalt sæt af regler for, hvordan man skal behandle børn og skal sikre, at børn overalt i verden har samme rettigheder. FN’s Børnekonvention er ikke en lov, som lande kan dømme og straffe efter, men i stedet nogle retningslinjer, som de enkelte medlemslandes regeringer har pligt til at overholde. I Danmark er den omsat i bl.a. Serviceloven og Forældreansvarsloven.

Børnekonventionen omfatter fire grundlæggende typer af rettigheder:

  • Børns grundlæggende rettigheder, fx mad, sundhed og et sted at bo
  • Børns ret til udvikling, fx skolegang, fritid, leg og information
  • Børns ret til beskyttelse, fx mod krige, vold, misbrug og udnyttelse
  • Børns ret til medbestemmelse, som fx indflydelse, deltagelse og ytringsfrihed

Du skal ændre dit cookiesamtykke, for at se dette indhold.

 

Læs mere
  • Retten til at blive inddraget
  • Retten til at blive hørt i forbindelse med afgørelser
  • Retten til at medbringe en bisidder
  • Retten til aktindsigt (12 år)
  • Retten til advokat (12 år)
  • Retten til at klage (12 år)

Vidste du at…

  • FN’s Børnekonvention blev vedtaget af FN’s Generalforsamling i 1989
  • 196 lande har tiltrådt Børnekonventionen, og den er dermed den mest udbredte menneskerettighedstraktat
  • Børnekonventionen gælder alle under 18 år i Danmark, uanset hvor i verden de kommer fra
  • Undersøgelser viser, at børns inddragelse i sager i f.eks. kommunen eller sager, der handler om skilsmisse og mistrivsel i skolen, ikke overholdes i tilstrækkelig grad i Danmark.
  • Forskning viser, at det har afgørende betydning for belysningen af sager og chancerne for at skabe vellykkede foranstaltninger, at barnet høres og inddrages
  • Vi også ved, at børn oftere bakker op om beslutninger, når de oplever, at de er blevet hørt og har haft indflydelse på processen
  • Inddragelse øger barnets tillid til systemet, og dermed tilliden til, at systemet arbejder for at sikre barnets bedste
  • Barnets synspunkter skal ikke nødvendigvis følges, men det skal være tydeligt for barnet, at dets meninger er hørt

Hvad siger børnene?

Du skal ændre dit cookiesamtykke, for at se dette indhold.

Det er god børneinddragelse når barnet oplever:

  • At blive lyttet til og anerkendt
  • At blive mødt som et individ med egne synspunkter
  • At blive mødt som rettighedsindehaver
  • At der er tillid til, at barnet er kompetent i eget liv
  • At barnet ved, hvad der forventes
  • At barnet ved, hvad der er muligt for barnet at få indflydelse
  • At barnet selv har indflydelse på aftaler og rammer for processen
  • At barnet har forståelse for, hvorfor dets ønsker er imødekommet eller hvorfor de eventuelt ikke er

Børns Vilkårs definition

Omsorgssvigt

Et barn er udsat for omsorgssvigt når forældrene, eller de personer der har omsorgen for barnet, påfører det fysisk eller psykisk skade, eller forsømmer barnet så alvorligt, at barnets fysiske og/eller psykiske sundhed og udvikling er i fare. Der findes fire former for omsorgssvigt; vanrøgt, fysiske overgreb, psykiske overgreb og seksuelle overgreb.

Der findes ingen endelig tjekliste for, hvornår et barn er omsorgssvigtet. Du kan dog bruge en række tegn som pejlemærker.

Tegn på omsorgssvigt

  • Børn, der har mistet en forælder eller en søskende
  • Børn med alvorlig sygdom i familien
  • Børn med psykiske sygdomme i nærmeste familie
  • Børn med traumer og børn af traumatiserede forældre (forældre, der har været i krig, flygtninge – og asylbørn)
  • Børn af fængslede forældre
  • Børn i skilsmissefamilier
  • Børn i familier med få økonomiske midler
  • Børn i familier med langvarig ledighed, svag eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet
  • Børn i lukkede, religiøse miljøer
  • Børn med fysiske og psykiske handicaps
  • Børn af forældre med fysiske handicaps
  • Børn af udviklingshæmmede forældre.
  • Misbrug – møder gentagne gange påvirket op i barnets institution/skole
  • Højt konfliktniveau eller vold i familien
  • Ekstrem selvoptagethed – har svært ved at fokusere på barnet frem for sig selv
  • Psykiske/ fysiske belastninger – sygdom, arbejdsløshed, problemer på arbejdspladsen
  • Følelsesmæssig uformåenhed – udviser f.eks. systematisk adfærd, hvor barnet afvises, ignoreres, trues, omtales i krænkende termer, osv.
  • Uforudsigelighed – barnet bliver ikke hentet fra institutionen, hentes af mange forskellige personer. Det, der vækker glæde den ene dag, udløser vrede den næste dag
  • Isolation – barnet holdes hjemme i lange perioder, hindres samvær med andre børn udenfor institutionen
  • Barnet efterlades alene uden opsyn i længere tid.
  • Har urealistiske forventninger til hvad barnet kan klare ift. barnets alder og modenhed.
  • Barnet udviser asocial adfærd – barnet er belastet af egen aggressive/ destruktive adfærd
  • Barnet udviser ukritisk og kontaktsøgende adfærd
  • Isolation – barnet trækker sig fra børnefællesskabet eller leger kun med yngre børn
  • Uformåenhed – barnet kan ikke følge med eller være med i faglige og/eller sociale sammenhænge
  • Barnet vokser ikke som det skal – vægt/højde – uden at der er en organisk forklaring
  • Barnet følger ikke alderssvarende eller årstidsbestemt påklædning
  • Barnets hygiejne er forsømt – barnet er snavset, uvasket, lugter osv.
  • Barnet har problemer med kostvaner – barnet er ekstremt sultent, spiser alt for lidt eller alt for meget, er påfaldende kræsen osv.
  • Uforklarlige blå mærker
  • Uforklarlige brandsår
  • Kropsmærker efter afstraffelse – bid, rivemærker, røde plamager
  • Barnet virker håndsky.
  • Usædvanlig frygtsom, forstemt, forskræmt og/eller indelukket adfærd
  • Usædvanlig nedtrykt, apatisk eller bedrøvet adfærd
  • Urolig, højtråbende, omkringfarende eller destruktiv adfærd
  • Angst eller paranoide forestillinger: ”Verden er farlig at færdes i”.
  • Ikke alderssvarende seksualiserende adfærd

Underretningspligt

Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældrenes eller andre opdrageres side, udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen.

Det er tilstrækkeligt, at du har en mistanke eller bekymring for et barn. Det er kommunens ansvar at undersøge barnets forhold nærmere. En underretning er et udtryk for omsorg for et barn og en hjælp til forandring.

Underretning – hvordan er det nu?

De fleste kommuner angiver på deres hjemmeside, hvem du skal sende din underretning til. Ellers kan du ringe til kommunens hovednummer. Mange kommuner har også en blanket på deres hjemmeside, som du kan skrive din underretning i.

Du kan foretage en underretning på telefon, mail, brev eller ved personligt fremmøde.

Som borger kan du vælge at være anonym eller at stå frem. Du skal ikke oplyse dit navn eller mailadresse, hvis du gerne vil være anonym.

Vær konkret i dine beskrivelser af, hvad du ved og kan iagttage, og hvad barnet siger.

Det kan føles grænseoverskridende at blande sig, og man kan være bange for at tage fejl. Husk dog på, at tvivlen bør komme barnet til gode, og underretningen er ofte første skridt til at få hjælp til hele familien.

De færreste underretninger fører til tvangsfjernelser. Derimod kan de eksempelvis føre til en rådgivende familiesamtale, lektiehjælp, kontaktperson eller familieterapi.

Herunder er der en række spørgsmål, du kan bruge som inspiration til at skrive en underretning. Du skal kun skrive det, du ved. Har du ikke oplysningerne, så undlad at skrive noget om lige netop det. Når du skriver en underretning, bør du være så konkret, i dine beskrivelser, som muligt.

  • Personlige data på barnet du gerne vil underrette om. Navn, adresse, fødselsdag mv.
  • Er der søskende?
  • Hvad er din relation til barnet? (Hvis du vil være anonym, skal dette undlades)
  • Hvad er du bekymret for?
  • Hvad gør barnet, som gør dig bekymret? (beskrive en konkret hændelse)
  • Hvor ofte oplever du, at barnet reagerer på en måde, så du bliver bekymret?
  • Hvem er indblandet i det, der gør dig bekymret?
  • Hvor længe har du været bekymret?
  • Har du tidligere reageret på din bekymring?
  • Har du talt med barnet, om det du har hørt/set? Og hvad sagde barnet?
  • Har du talt med de involverede voksne, om det du har hørt/set? Og hvad sagde de?
  • Har du kendskab til hvordan barnet udvikler sig? Trivsel? Humør?
  • Hvordan er barnets forhold til andre børn og voksne?
  • Hvem er du og hvordan kan kommunen komme i kontakt med dig for yderligere oplysninger. (Undlad hvis du gerne vil være anonym).

Fra underretning til foranstaltning

Hvor havner underretningen, og hvad sker der efterfølgende?

Børns Vilkårs børnesyn

  • Vi forsøger at forstå børn ud fra deres egen oplevelse og forståelse af sig selv
  • Vi ser aldrig børn som et problem
  • Vi møder børnene i deres individuelle kontekst og fortæller dem om deres rettigheder
  • Vi er opmærksomme på afhængigheds- og magtrelationen mellem barn og voksen
  • Vi mener, at det er de voksnes ansvar, at børn trives
  • Graden af medskabelse varierer afhængigt af robusthed og kompetencer
  • Vi støtter børnene i deres muligheder for at handle aktivt i deres eget liv. Børnene er eksperter i deres eget liv

Vi forsøger at forstå børn og indleve os i de sammenhænge, de indgår i. Vi er opmærksomme på:

  • at børn indgår i mange forskellige sociale relationer på mange forskellige arenaer
  • at børns handlinger og forståelser kan være forskellige i forskellige sammenhænge
  • at børn handler og reagerer afhængigt af de kontekster, de befinder sig i

Du skal ændre dit cookiesamtykke, for at se dette indhold.

Børns Vilkårs tilbud

Børns Vilkår blev stiftet i 1977 af billedkunstner og forfatter Dea Tria Mørch, børnelæge Svend Heinild, journalist Frode Muldkjær og socialrådgiver Tine Bryld. Det overordnede formål med organisationen var at afskaffe revselsesretten – dvs. forældres ret til at slå børn – hvilket lykkedes i 1997.

Organisationen havde fra start som vision at lytte til, inddrage og bringe børnenes stemmer videre til politikerne. I 1987 oprettede organisationen BørneTelefonen for at sikre at alle børn kunne få anonym og gratis rådgivning.

BørneTelefonen

BørneTelefonen er børnenes linje til rådgivning, trøst eller bare en voksen, der har tid til at lytte.

Læs mere

BørneTelefonen.dk

På BørneTelefonen.dk kan børn også få rådgivning på sms, chat eller igennem vores Brevkasse og Børn hjælper børn-forum.

BørneTelefonen.dk

ForældreTelefonen

ForældreTelefonen er rådgivning til alle forældre og pårørende, der har spørgsmål, som omhandler børn.

Læs mere

FagTelefonen

FagTelefonen er for alle, der arbejder med børn og unge. Når du kontakter FagTelefonen, vil du komme til at tale med en børnefaglig specialkonsulent.

Læs mere

Bisidning

Børn og unge har ret til en bisidder, hvis de skal til en børnesamtale i kommunen eller til møde i Familieretshuset.

Læs mere