Bedsteforældres betydning for unges uddannelse
Læsetid:
5 min
Bedsteforældre har direkte betydning for deres børnebørns uddannelse – både via de aktiviteter, som unge og ældre deler med hinanden og når bedsteforældre optræder som rollemodeller i børnebørnenes liv. Artiklen opsummerer centrale pointer fra ny, dansk og international forskning på området.
Bedsteforældre har betydning for unges valg af uddannelse
Bedsteforældre har indirekte indflydelse på børnebørns uddannelse, eksempelvis fordi bedsteforældre ser ud til at have betydning for deres egne børns valg af partner – og dermed hvem der ender med at blive børnebørnenes mor eller far. Nogle studier finder nemlig en sammenhæng mellem bedsteforældres og svigerbørns uddannelsesniveau (1). Tidligere var antagelsen, at bedsteforældre kun påvirkede deres børnebørn gennem forældrene og dermed udelukkende indirekte spillede en rolle for deres børnebørns uddannelseschancer. Ny, dansk og international forskning viser dog, at bedsteforældre faktisk har direkte indflydelse – uafhængig af forældrene – også på børnebørnenes uddannelse.
“Bedsteforældres kulturelle vaner kan således være med til at skabe et stimulerende læringsmiljø for børnebørnene via kulturelle aktiviteter såsom teaterforestillinger”
Bedsteforældres kulturelle forudsætninger baner vejen
Hvis bedsteforældre har stærke kulturelle forudsætninger, målt på uddannelsesniveau, avisforbrug og brug af aftenskole eller kursustilbud, så er der større sandsynlighed for, at deres børnebørn vælger en lang videregående uddannelse. Det viser et dansk studie fra 2015, der undersøger, hvordan bedsteforældres økonomiske, kulturelle og sociale forudsætninger kan påvirke deres børnebørns uddannelsesvalg. Det er tankevækkende, at samme undersøgelse finder, at hverken bedsteforældrenes økonomiske eller sociale forudsætninger spiller en rolle for børnebørnenes uddannelse. Bedsteforældres kulturelle vaner kan således være med til at skabe et stimulerende læringsmiljø for børnebørnene via kulturelle aktiviteter såsom teaterforestillinger.
“Bedsteforældre kan optræde som rollemodeller for deres børnebørn og således få betydning for børnebørnenes uddannelsespræferencer”
Bedsteforældre som rollemodeller for børnebørn
Hvis et ungt menneske af kortuddannede forældre har bare én bedsteforælder med en akademisk uddannelse, så øger det chancerne markant for, at den unge selv vælger en akademisk uddannelse. Det viser et dansk studie fra 2017, som stiller skarpt på unge med høje karaktergennemsnit (kilde 3). Også andre forskere peger på, at bedsteforældre kan optræde som rollemodeller for deres børnebørn og således få betydning for børnebørnenes uddannelsespræferencer. Bedsteforældre – såvel som tætte tanter, onkler eller andre i det udvidede miljø omkring barnet – kan altså styrke barnets muligheder for at gennemføre en lang videregående uddannelse (Møllegaard, S., & Jæger 2015).
“Bedsteforældre kan have positiv indflydelse på, om et barnebarn får en lang videregående uddannelse – også selvom barnebarn og bedsteforælder aldrig nåede at møde hinanden”
Også afdøde bedsteforældre har betydning
Internationale studier kan bekræfte, at bedsteforældre påvirker deres børnebørns valg af uddannelse – uafhængigt af forældrene. Et større internationalt review finder de samme tendenser som de to ovennævnte danske studier. Forældrene har størst betydning for børnenes uddannelsesvalg, men bedsteforældrene spiller også en vigtig rolle. Overraskende nok har mængden af tid, som bedsteforældre bruger sammen med deres børnebørn, tilsyneladende ingen betydning for deres indflydelse på børnebørnenes uddannelse. Eksempelvis ser vi, at bedsteforældre kan have positiv indflydelse på, om deres barnebarn får en lang videregående uddannelse – også selvom barnebarn og bedsteforælder aldrig nåede at møde hinanden (1).
Arven fra bedsteforældre er mindre vigtig for børns uddannelse i Danmark
Det er endnu ikke afklaret, hvordan afdøde bedsteforældre kan spille en rolle for deres børnebørns uddannelsesvalg, men forskerne antager, at genetiske eller økonomiske forhold kan spille ind – eksempelvis i tilfælde, hvor børnebørn arver penge fra deres afdøde bedsteforældre. Denne pointe er især interessant, fordi de danske forskere finder det modsatte – nemlig at det ikke er bedsteforældrenes økonomi, men i stedet deres kulturelle forudsætninger, der får betydning for børnebørnenes uddannelsesvalg. De danske forskere antager, at denne forskel kan skyldes forhold, der er unikke for det danske samfund – nemlig velfærdsstatens økonomiske omfordeling og muligheden for gratis uddannelse (2).
Aktiv inddragelse af bedsteforældre
Denne viden om bedsteforældres direkte og indirekte betydning for børnebørns uddannelse er værdifuld for indsatser, der har til formål at styrke børns uddannelseschancer. I den forbindelse er det relevant at sætte fokus på, hvilke rollemodeller børn fremhæver i deres netværk samt hvordan børns udvidede netværk kan være med til at styrke uddannelseschancer hos alle børn og unge i Danmark.
Kilder
Kilde 1: Britisk forskningsreview fra 2018, som undersøger sammenhængen mellem bedsteforældregenerationens socioøkonomiske karakteristika og barnebarnets uddannelsesniveau uafhængig af forældrenes socioøkonomiske karakteristika. Reviewet indeholder 69 studier.
Kilde 2: Dansk kohortestudie fra 2015 der undersøger bedsteforældres forskellige ressourcers betydning for deres børnebørns højst gennemførte uddannelse. Studiet bygger på data fra Ungdomsforløbsundersøgelsen der inkluderer 3151 danskere født i eller omkring 1954. De er blevet interviewet første gang i 1986 og gentagende gange efterfølgende. Informanternes forældre og egne børn er blevet interviewet i hhv. 1969 og 2010. Derved har studiet data på tre generationer gennem en lang årrække.
Kilde 3: Dansk registerstudie fra 2017, der analyserer data fra Danmarks Statistik. Alle 25-årige i hhv. 2008, 2009 og 2010 (født i 1983, 1984 og 1985) indgår i studiet. Studiet undersøger hvilke faktorer der har betydning for, om unge med et højt karaktergennemsnit hvis forældre er kortuddannede vælger en akademisk uddannelse.
Litteratur
1. Anderson, L. R., Sheppard, P., & Monden, C. W. (2018). Grandparent effects on educational outcomes: a systematic review. Sociological Science, 5, 114-142.
2. Møllegaard, S., & Jæger, M. M. (2015). The effect of grandparents’ economic, cultural, and social capital on grandchildren’s educational success. Research in Social Stratification and Mobility, 42, 11-19.
3. Thomsen, J. P. (2017). Unrealized Potential: The Disparate Educational Pathways of Highly Qualified Working-Class.