Børn i en forandret verden
Læsetid:
5 min
Store forandringer i børns hverdag kan gøre børn bekymrede eller angste. I foråret 2020 har COVID-19 skabt forandringer for de fleste børn og unge, mens bekymringer om klimaforandringer også er begyndt at fylde mere i børns hverdagsliv. Denne artikel sætter fokus på, hvad man som forælder eller fagperson kan være opmærksom på, når børn reagerer på kriser eller samfundsmæssige forandringer.
Store mængder information kan gøre børn urolige
I dag bliver børn eksponeret for store mængder information gennem tv og sociale medier – både om deres nære verden og resten af omverden (1, 2). Nyheder om eksempelvis COVID-19 og klimaforandringer kan gøre børn usikre og urolige. Fordi det er svært at skærme børn helt fra nyhedsstrømmen, anbefaler forskere, at voksne lytter til børn og unges bekymringer om forandringerne (1, 2).
Selv små børn lægger mærke til forandringer
Når der sker store forandringer i vores hverdag, kan det medføre følelsesmæssige og adfærdsmæssige reaktioner som f.eks. stress, tristhed eller bekymring hos både børn og voksne (1). I forbindelse med COVID-19 er mange børns ellers normale og forudsigelige hverdagsmønstre blevet ændret over meget kort tid (2).
“Børn helt ned til 2 år lægger mærke til ændringer i deres hverdag”
Børn reagerer, når de oplever, at voksne omkring dem er stressede eller angste. Når børn udsættes for uventet adfær eller en adfærd, som de ikke forstår, kan de opfatte det som en trussel og gøre dem ængstelige. Børn helt ned til 2 år lægger faktisk mærke til ændringer i deres hverdag – eksempelvis fraværet af vigtige omsorgspersoner som bedsteforældre eller pædagoger. Når ændringer ikke bliver forklaret, så børn kan forstå dem, vil de selv forsøge at give den ændrede situation mening. Det kan være problematisk, hvis børnene tror, at de selv er skyld i de oplevede ændringer (1).
“Særligt større børn er bange for, hvordan klimaforandringer kan komme til at påvirke deres liv i fremtiden”
Børn bekymrer sig om klimaforandringer
Selvom mange børn fra vestlige lande ikke oplever direkte effekter af klimaforandringer, har de stor viden om klimaet, og de både interesserer sig for og bekymrer sig om det. Faktisk er børn og unge mere bekymrede for klimaet end voksne. Samtidig finder forskning, at særligt større børn er bange for, hvordan klimaforandringer kan komme til at påvirke deres liv i fremtiden (3).
Børn anvender forskellige copingstrategier, når de bekymrer sig
Copingstrategier er en måde at tænke eller handle på for at håndtere udfordrende situationer. Større børn forsøger at cope med ændringer ved at søge information og komme med mulige løsninger på, hvad de oplever som problematisk. Børn kan også cope med ændringer ved at stole på, at voksne i samfundet har styr på situationen eller ved at se på forandringer i en historisk kontekst. En tredje copingstrategi blandt børn er at undgå at tænke på situationen eller nedtone alvorligheden af forandringen (3).
Børn har brug for troværdig information
Børn har brug for ærlig og troværdig information om de forandringer, de oplever (1). Forskere fremhæver, at det handler om at skabe en balance mellem information, der adresserer børns bekymringer, men som ikke overvælder dem (2). Hvis børn har misforstået noget omkring årsagen til eller konsekvenser ved forandringer, er det vigtigt at korrigere misforståelserne og give dem en konkret forklaring, der stemmer overens med deres alder og forståelsesniveau (1, 4).
“Når samtaler om følelser mangler, er det sandsynligt, at børn undlader at dele deres egne bekymringer, og at de forsøger at håndtere deres svære følelser alene”
Det gavner børn, når voksne fortæller om deres følelser
Det kan gøre børn nervøse, hvis de registrerer, at voksne omkring dem er stressede eller bekymrede, men at de voksne ikke fortæller om deres følelser. Når samtaler om følelser mangler, er det sandsynligt, at børn undlader at dele deres egne bekymringer, og at de forsøger at håndtere deres svære følelser alene. Når voksne fortæller ærligt om deres egne bekymringer og oplevelser med forandringer – uden at overvælde børnene – kan det give børnene en bedre forståelse af, hvad de selv oplever. Samtidigt skabes der et rum, hvor børn oplever, at det er i orden at tale om deres egne følelser (1).
Selvom vi så småt er ved at vende tilbage til en mere genkendelig hverdag efter COVID-19, er det vigtigt at være opmærksom på og tale med børn om andre situationer, der kan skabe mærkbare ændringer i børns liv.
Kilder
Kilde 1: Kommentar af tre forskere ansat ved Department of Psychiatry, University of Oxford. Artiklen er fra 2020 og handler om, hvordan man beskytter børns mentale helbred gennem kommunikation om Covid-19. Forskerne henviser til forskning om børns psykiske reaktioner på forandringer.
Kilde 2: Kommentar af en amerikansk læge ansat ved Center for Behavioral Health, Neurologic Institute. Artiklen er fra 2020 og handler om, hvordan man hjælper børn med at cope med Covid-19-pandemien.
Kilde 3: Litteraturgennemgang fra 2018. Studiets formål er at undersøge psykologiske effekter af klimaændringer hos børn, og hvordan børn mentalt tilpasser sig til klimaforandringer.
Kilde 4: Litteraturgennemgang fra 2018. Studiet beskriver klimaforandringers påvirkning på børn og unge samt foreslår hvordan forældre, undervisere og familieforskere kan støtte børn, der påvirkes af klimaforandringer.
