Børn med ADHD – en del af klassefællesskabet

Denne artikelserie er støttet af Velfærds-og Forskningsfonden for Pædagoger og Stryhns Familieselskab

Børn med ADHD kan have svært ved at opbygge og bevare venskaber i skolen. De kan have sværere ved at tale med deres klassekammerater om diagnosen, og flere oplever at blive mobbet eller at mobbe andre. I denne artikel ser vi nærmere på, hvordan lærere og pædagoger kan bidrage til, at også børn med ADHD oplever at være en del af positive klassefællesskaber.

En udfordret skolegang

Børn og unge med funktionsnedsættelser har generelt markant flere udfordringer i skolen end deres skolekammerater. De kan ofte have sværere ved at bevare koncentrationen i undervisningen, samtidig med at de ofte har væsentligt flere konflikter med lærerne og de andre elever. Risikoen for, at et barn oplever konflikter med kammeraterne i skolen, er ca. seks gange højere, hvis barnet har ADHD (1).

Kort om ADHD

ADHD er den hyppigst forekommende psykiatriske diagnose blandt børn og unge. Man regner med, at 3-5 % af en børneårgang har ADHD.
Diagnosen ses oftere hos drenge end hos piger, og graden af ADHD kan variere fra barn til barn.
Børn med ADHD udfordres ofte i skolen, da de kan have svært ved at fastholde koncentrationen eller oplever hyperaktivitet i kroppen.
Det kan komme til udtryk i form af manglende overblik, problemer med at sidde stille eller finde ro, tankevandring eller udfordringer med at indgå i sociale samspil.

Kilde: Socialstyrelsen

Børn med ADHD ofte mindre vellidte

Når skolebørn har mindst én god ven, er de mere tilfredse med deres liv, viser en undersøgelse. Børn med funktionsnedsættelser vil dog ofte have sværere ved at finde en god ven sammenlignet med børn uden funktionsnedsættelser. Børn med ADHD kan have svært ved at få venner, men dette skyldes ofte ikke, at barnet ikke magter at danne relationer til andre børn. Det hænger derimod ofte sammen med, at nogle børn med ADHD har en adfærd, der gør, at de er mindre accepterede eller vellidte blandt deres klassekammerater (1).

Voksnes støtte er afgørende

Lærere spiller en vigtig rolle, når det gælder funktionsnedsatte børn og unges tilfredshed med at gå i skole. Når børn og unge med funktionsnedsættelser ikke finder glæde ved at være i skole og ikke føler sig trygge, skyldes det primært, at de oplever mobning, eller at de ikke modtager tilstrækkelig støtte fra de voksne.

Når de børn og unge oplever, at deres lærere ikke er støttende, skyldes det ofte at barnet eller den unge ikke føler sig hørt, eller ikke tror, at deres lærere har tiltro til, at de kan klare sig godt i skolen (2). Det kan også skyldes, at de voksne ikke forstår eller misforstår børnenes adfærd.

Unge med ADHD oplever flere flygtige venskaber

Selvom unge med ADHD fortæller, at de har flere venner i skolen, har de samtidig tendens til at overestimere antallet, viser et kvalitativt studie foretaget blandt 14-16-årige unge. Nogle af de unge kan ikke navnene på dem, de anser som venner. Desuden betragter flere af de unge andre elever, som de eksempelvis siger hej til på gangen, men som de ellers ikke har kontakt med, som deres venner (3).

Selvom de unge ikke selv synes, at de har mange konflikter i skolen, oplever flere, at mange af deres venskaber ikke holder længe. Efter blot fire måneder fra første interview, havde halvdelen af de unge, der indgik i studiet, opgivet venskabet med én eller flere venner. Flere af de unge, som i begyndelsen af studiet havde en kæreste, fortæller fire måneder senere, at forholdet er slut (3).

ADHD er ikke noget, der tales om

Selvom de unge med ADHD for det meste oplever, at de har tillid til deres venner, er det ikke alle, der har lyst til at dele personlige tanker og oplevelser med vennerne (3). Nogle taler kun om følsomme emner med deres bedste venner, mens andre slet ikke at gør det. Dette skyldes ofte, at mange unge med ADHD ikke føler sig trygge ved at tale om deres diagnose med deres venner. Flere af de unge giver udtryk for, at de er klar over, at deres diagnose påvirker deres sociale liv. En pige fortæller blandt andet:

“Nogle gange opdager jeg slet ikke, hvad det er, jeg siger. Jeg kan være helt uvidende om andres følelser og sige noget, som andre ikke bryder sig om. Nogle gange siger jeg noget, som jeg ikke tænker over, er upassende.” (3).

Børn med ADHD bliver oftere udsat for mobning

Når børn har svært ved at være i det sociale rum, er de ofte også mere udsatte, når det kommer til mobning. Det gælder bl.a. børn med ADHD, hvor risikoen for at opleve at blive mobbet er dobbelt så stor som hos andre børn. Samtidig er risikoen for selv at mobbe andre dobbelt så stor hos børn med ADHD (1).

Et kvalitativt studie af 14-16-årige unge med ADHD viser, at det at blive udsat for mobning enten kan medvirke til, at de unge tager afstand fra mobning eller føler et behov for at ’give igen’. En dreng fortæller: “Jeg skubbede dem. Jeg fortalte dem, at de var uden værdi. Jeg prøvede bare at få dem til at have det lige så dårligt, som jeg selv havde” (3).

Selvom mobning oftere ses blandt nogle grupper af børn, skyldes det ikke børnene selv. Ofte opstår mobning som en konsekvens af manglende positive børnefællesskaber – og her spiller de voksne, der er omkring børnene, en vigtig rolle.

Børns syn på andre farves af de voksnes syn og adfærd

I skoleklasser, hvor børn og unge ikke føler sig som en del af fællesskabet, er det vigtigt, at de voksne aktivt arbejder på at styrke den sociale inklusion i klassen. Dette kan især være vigtigt i klasser, hvor der er børn med ADHD.

Forskning viser, at børn kan have en tendens til ikke at kunne lide andre børn, der har en adfærd, som er anderledes fra deres egen. Forskere har også en formodning om, at yngre børns syn på deres jævnaldrende i høj grad farves af, hvordan voksne opfatter de andre børn (4).

Når det gælder børn med ADHD, kan lærere og pædagoger være gode rollemodeller for den sociale inklusion i klassen ved at:

Vise at han/hun har en interesse for, og værdsætter alle børnene i klassen.
Sætte fokus på vigtigheden af at børnene lytter til og respekter hinanden.
Planlægge faglige og sociale aktiviteter med fokus på samarbejde.
Anerkende det enkelte barn og dets begrænsninger – f.eks. ved at forventningsafstemme med barnet inden en aktivitet, ved at vise omsorg eller at tage barnet til side, hvis noget er svært. (4)

Opsummering

Børn og unge med funktionsnedsættelser har ofte flere udfordringer i skolen end deres jævnaldrende. For nogle børn og unge med ADHD gælder det, at de oplever at være mindre vellidte blandt deres klassekammerater. Mobning og besvær med at finde og bevare venskaber er også udbredt hos børn og unge med ADHD. Derfor er det særligt vigtigt at lærere og pædagoger støtter op om børnenes sociale relationer til hinanden og tydeligt arbejder med den sociale inklusion i klassefællesskabet.

Kilder

Bengtsson, S., Hansen, H., & Røgeskov, M. (2011). Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Arciuli, J., Emerson, E., & Llewellyn, G. (2019). Adolescents’ self-report of school satisfaction: The interaction between disability and gender. School Psychology, 34(2), 148.
Wiener, J., & Daniels, L. (2016). School experiences of adolescents with attention-deficit/hyperactivity disorder. Journal of learning disabilities, 49(6), 567-581.
Mikami, A. Y., Owens, J. S., Hudec, K. L., Kassab, H., & Evans, S. W. (2020). Classroom strategies designed to reduce child problem behavior and increase peer inclusiveness: Does teacher use predict students’ sociometric ratings? School Mental Health, 12(2), 250-264.

Vis mere +

Faktaboks

Dansk undersøgelse og forskningskortlægning udgivet i 2011. Undersøgelsen sammenligner 11-årige børn med funktionsnedsættelser og deres familier med 11-årige børn i almindelighed og deres familier. Undersøgelsen bygger primært på telefoninterviews og data fra børneforløbsundersøgelsen.
Australsk tværsnitsundersøgelse fra 2018. Studiet undersøger unges skoletilfredshed og interaktionen mellem funktionsnedsættelse og køn. Studiet er baseret på 5440 elever i alderen omkring 6-15 år, hvoraf 421 har funktionsnedsættelse. Data er fra selvrapporteret online surveys.
Canadisk kvalitativt studie fra 2018. Studiet er baseret på semistrukturerede interviews med 12 unge med ADHD i alderen 14-16 år. I studiet undersøges de unges oplevelser med skolen, herunder deres sociale netværk.
Pilotstudie fra Canada og USA 2018. I studiet undersøges metoderne i et program, der har til formål at styrke det inkluderende sociale fællesskab i klassen. 194 børn i alderen 5-11 år, hvoraf 51 af børnene havde ADHD, og 12 lærere indgik i pilottestningen af programmet.