Danske fædre på nordisk sidsteplads

Læsetid:
3 min

I Danmark blev børneomsorgen mors og statens opgave, da mor kom på arbejdsmarkedet – i stedet for også at blive fars opgave, som det ses i de nordiske nabolande.

Danske fædres rettigheder til forældremyndighed og samvær efter skilsmisse er fulgt fint med udviklingen i de øvrige nordiske lande. Men Danmark halter efter sine nabolande, når det gælder fædres ret til barsel og orlov på mere lige fod med mødre.

Norge, Sverige, Island og Finland har ’take-it-or-leave-it’ rettigheder, der øremærker flere måneder af barslen til fædre. Denne øremærkede barsel går tabt, hvis far ikke benytter sig af muligheden. Danmark havde en sådan øremærkning fra 1998-2002, hvor den blev opgivet. Det er bl.a. derfor, at danske fædre (sammen med de finske) tager den korteste orlov i Norden. Islandske, svenske og norske fædre tager længere barselsorlov og har dermed mulighed for at opbygge et tættere forhold til deres børn end danske fædre.

Samtidig har Danmark nordisk rekord i forhold til, hvor tidligt børn kommer i institution. Med andre ord skete der en forskydning fra mødrene til staten, da mor kom på arbejdsmarkedet efter udbygningen af børneinstitutionerne satte i gang i 1966. Derimod lagde den statslige politik ikke op til at involvere fædrene i pasningen af de alleryngste børn.

Fortsat ulighed

Især de borgerlige partier i Danmark tolker øremærket barsel til fædre som et formynderisk indgreb i familiens frihed, og den retorik har Socialdemokratiet delvis overtaget efter 2011. Den danske lovgivning øremærker den relativt længste del af orloven til mor, og det er overenskomster og virksomhedsaftaler, der er afgørende for fædres reelle muligheder for at tage barsel. Derfor er det oftest offentligt ansatte mænd eller mænd i virksomheder med fordelagtige aftaler, der tager barselsorlov.

I dag er mødrene på arbejdsmarkedet i næsten lige så høj grad som fædrene, men uligheden mellem kønnene består, når det gælder løn, pension og barselsorlov. Forskeren bag undersøgelsen anslår på den baggrund, at Danmark således ligger på en nordisk sidsteplads, når det gælder ligestilling i forhold til småbørnene – og at lovgivningen er forældet i forhold til den omsorgsrolle i hjemmet, som mange fædre påtager sig i dag.

Dog er situationen svær at ændre politisk. Øremærket orlov er som regel indført, når orloven udvides. Orlov til deling opfattes som mors orlov, og derfor opfattes det, som om man tager af mors orlov, hvis der øremærkes til far. Derfor kan øremærkede rettigheder til far have lange udsigter, da der ikke er tegn til yderligere udvidelser af orloven.

Del denne side: