Et børneliv mellem to hjem

Denne artikelserie er støttet af Velfærds-og Forskningsfonden for Pædagoger

Mange børn oplever i løbet af barndommen, at deres forældre flytter fra hinanden. Nogle familier vælger at dele samværet med børnene ligeligt mellem sig, så børnene får to hjem. Men hvordan trives børn i deleordninger egentlig? I denne artikel ser vi på, hvad en god deleordning indebærer for barnet. Læs med, og få fem råd til, hvordan du som fagprofessionel kan støtte op om delebørns trivsel.

 

Når parforholdet ikke længere fungerer, vælger nogle par at gå fra hinanden. Blandt danske ægtepar med børn bliver flest par skilt, når det yngste barn er fem år, hvorefter hyppigheden af skilsmisser falder, jo ældre børnene bliver (1). I dagens Danmark findes der mange forskellige familiekonstellationer og måder, hvorpå forældre kan organisere forældreskabet – f.eks. deleordninger.

 

Hvad er en deleordning?

En deleordning – også kaldet en samværsordning – er, når skilsmissebørn opholder sig lige meget eller næsten lige meget hos begge forældre. Børnene kan f.eks. opholde sig en eller to uger hos hver forælder på skift (2).

 

Delebørn kommer ofte fra ressourcestærke familier

Børn i deleordninger kommer ofte fra en familie med flere socioøkonomiske ressourcer, og hvor forældrene har haft et længere samliv forud for skilsmissen. De forældre, som deler forældreskabet ligeligt mellem sig, har også oftere haft en mindre konfliktfuld skilsmisse. Blandt forældre, der vælger en deleordning, skyldes skilsmissen oftere manglende følelsesmæssig intimitet snarere end årsager som f.eks. vold og misbrug. Delebørn kommer altså gerne fra familier, hvor forældrene har bedre forudsætninger for et mere konstruktivt samarbejde om barnet (2,3).

 

Forældresamarbejde er afgørende

Der er blandt forskere bred enighed om, at børn i deleordninger klarer sig bedre på en række områder end børn, der kun bor hos én forælder efter skilsmisse – det viser en litteraturgennemgang på området. Det gælder dog kun, hvis der ikke er løbende konflikt mellem forældrene, hvis forældrene formår at samarbejde og når børnene er mere end fire år gamle (3).

 

Hvordan trives de yngste delebørn?

Delebørn i alderen 3-5 år har færre adfærdsforstyrrelser som hyperaktivitet, tilpasningsvanskeligheder og sociale udfordringer end børn, der bor hos den ene forælder, viser svensk forskning. At børn har to involverede forældre, ser ud til at være vigtigere for barnets trivsel end de udfordringer, der kan være forbundet med at skifte mellem to hjem. Forskningen om de yngste delebørns trivsel er dog langt fra udtømmende (4).

 

Husk på:

Der findes ikke én samværsordning, der passer alle børn og familier. Nogle børn vil have mere gavn af at bo hos den ene forælder med mindre eller ingen samvær med den anden forælder (4).

Nogle gange kan det føles som om de voksne kæmper mod hinanden, som om barnet er førstegevinsten. Det kan jeg ikke lide. Mads, 10 år (2)
Jeg synes det var godt sådan 7/7, fordi så ville der ikke gå så lang tid, før man så den anden, og så ser man hinanden lige meget Sia, 11 år (2)
Jeg følte, at jeg ikke havde noget rigtigt hjem (under deleordning, red.). Jeg flyttede hele tiden, jeg boede i en kuffert. Jeg flyttede fra mine venner hver uge Sofie, 13 år (2)
Jeg vil sige, at man skulle være lige meget hos hver. Hvis jeg nu var mest tosset med mor, så ville far blive ked af det. Og hvis jeg var mest hos far, så ville mor blive ked af det Freja, 8 år (2)

Deleordning kan give mere nærvær

Forældre, der deler samværet med barnet ligeligt mellem sig, har i mange tilfælde bedre muligheder for at balancere familie- og arbejdsliv på en hensigtsmæssig måde end andre skilsmisseforældre. Deleordninger kan give forældre mulighed for at arbejde mere i de “børnefrie uger” og prioritere samvær og nærvær med børnene i de uger, som de har sammen (2,4).

Weekend-ordninger kan også gavne forælder-barn forholdet

At skifte mellem to hjem kan være både trættende og stressende for barnet. Forskerne bag et belgisk studie konkluderer, at deleordninger ikke er den eneste måde, hvor det gode forælder-barn forhold kan bibeholdes. Weekendordninger, hvor barnet f.eks. besøger far hver anden weekend, kan også sagtens skabe forudsætninger for gode far-barn-forhold (5).

En deleordning skal være for barnets bedste

Skilsmissebørn kan være meget opmærksomme på forældrenes behov og vil nødigt gøre dem skuffede eller kede af det. Det ses f.eks. hos de børn, der foretrækker en deleordning, fordi de synes, at det er det mest retfærdige over for forældrene. Børnene er opmærksomme på, at forældrene ikke må føle sig forbigået eller føle, at barnet elsker den ene forælder højere end den anden (2).

Forældre kan med fordel hjælpe med logistikken

Mange delebørn, især dem, der selv står for at transportere deres ting mellem to hjem, synes, at det, der gør deleordningen mest besværlig og stressende, er “at bo i en kuffert”.

Nogle børn medbringer kun ganske få ting, når de skifter mellem hjem, fordi de har to garderober og én af hver ting. Andre børn har dog brug for at pakke og transportere en større mængde tøj, skolebøger og andet hver uge. Hvis forældre hjælper med transporten, giver det også mulighed for, at forældrene kan tale sammen og planlægge den kommende uge, hvilket mange delebørn synes er rart (2).

5 råd til familier med delebørn

Når du som fagprofessionel møder familier med børn i deleordninger, er her 5 råd som kan gøre hverdagen lettere for børnene, som du kan give videre til forældrene:

  1. Hvis det er muligt, så sørg for, at afstanden mellem de to boliger ikke er stor. Det vil gøre transporten mellem de to boliger lettere, og sikre, at barnet kan se sine venner uanset ugenummer.
  2. Hjælp barnet med at facilitere overgangen mellem de to hjem. Mange børn vil sætte pris på hjælp til at pakke og få transporteret deres tøj, skolebøger osv. mellem de to hjem.
  3. Mød barnets behov, og tilpas samværsordningen derefter. Nogle børn foretrækker at bo lige meget hos hver forælder, men større børn tager også ofte hensyn til forældrenes behov.
  4. Tag barnets alder i betragtning. Jo ældre barnet er, jo større er måske behovet for at have adgang til yndlingslegetøjet, eller at se vennerne dagligt.
  5. Husk at relationen til søskende er vigtig. Mange børn ønsker at have samme ordning som deres søskende – også selvom det går ud over deres egne behov.

Kilder: 2,5

Vis mere +
Vis mere +