Kønsperspektiv: Legemønstre i skolegården gør piger inaktive
Læsetid:
5 min
Skrevet af Ida Storm
Drenges dominans i skolegården fastholder piger i mere passive lege og disse stereotype kønsroller spejles af gårdvagternes adfærd. Skolerne kan dog gøre en indsats for at styrke alle børns bevægelsesvaner.
Forskning viser, at drenge er mere fysisk aktive end piger. Men hvorfor er det sådan? Det undersøger forsker ved Institut for Idræt og Biomekanik Charlotte Skau Pawlowski sammen med andre forskere – ved at se på, hvilken rolle kønnet spiller for børns aktivitetsniveau i skolegården. Undersøgelsen viser, at piger generelt foretrækker at lege med piger, mens drenge leger med drenge. Ved at undersøge børnenes leg finder Pawlowski 6 typologier, som kan beskrive leg i frikvartererne: snakkepigerne, fodboldpigerne, dansepigerne, fodbolddrengene, fangeleg-drengene og nørderne.
Snakkepiger og fodbolddrenge
Snakkepigerne samler sig i intime grupper eller lukkede kliker. Disse piger snakker sammen, eksempelvis mens de vandrer rundt i skolegården, arm i arm. De sidder ofte sammen og tegner, tjekker Facebook eller hører musik – og foretrækker generelt stillesiddende aktiviteter. På de skoler, hvor alle er ude i frikvartererne, kan snakkepigerne finde på at gemme sig for læreren, eksempelvis på et toilet.
En anden og stor del af pigerne betegner sig som fodboldpiger. Et fåtal af disse piger har en udviklet spilleteknik. De teknisk dygtige fodboldpiger nyder høj anseelse hos drengene, mens de øvrige fodboldpiger sjældent får bolden og i stedet benytter tiden på banen til at danse, lave gymnastik eller tjekke mobiltelefonen. En pige fortæller forskerne, at hun gerne ville inddrages mere i spillet, så hun kunne blive bedre til fodbold.
Dansepigerne er piger, der danser, sjipper eller spiller med en tennisbold. Piger, der ellers ikke deltager i fysiske aktiviteter, er alligevel ofte med i dansepigernes leg. Drenge kan finde på at deltage i disse pigers leg – dog kun i sjippe- eller tennisbold-legene.
Foldbolddrengene dominerer skolegården. Iklædt fodboldtrøjer spiller de fodbold i alle pauser og spillet indeholder en klar konkurrencedimension, hvor drengene kæmper om at være den bedste på banen. De dygtigste spillere får lov at sætte holdene, hvor de teknisk bedste bliver valgt først, og de mindst talentfulde sidst. Det udstiller et tydeligt hierarki – blandt drengene og i skolegården.
Fangeleg-drengene har valgt fodbolden fra til fordel for mindre konfliktfyldte lege for begge køn, såsom fangeleg. En dreng fortæller, at han foretrækker fangeleg, fordi ingen bliver holdt uden for. Fangeleg domineres og kontrolleres dog fortsat af drenge.
”Nørderne” – en betegnelse, som børnene selv bruger om denne gruppe – bliver af børnene betegnet som outsidere og stille drenge. De er ikke interesserede i sport eller fysisk aktivitet, men foretrækker fantasy-lege eller computerspil og sidder ofte sammen i mindre grupper og spiller spil på mobiltelefonen eller tablet i frikvartererne.
“Det er skolen og lærernes opgave at sikre, at alle børn har muligheden for at kunne deltage i fysiske aktiviteter uden for klasseværelset.”
Maskulin dominans spejles i gårdvagternes adfærd
Undersøgelsen viser en samlet tendens, at en maskulin diskurs om fysisk styrke og overlegenhed dominerer børnenes leg i skolegården, mens stillesiddende leg nedvurderes og betegnes som ”pigeleg”. Det er forskernes pointe, at de tilstedeværende voksne i skolegården bekræfter denne tendens via deres egen adfærd – mens mandlige gårdvagter er de eneste, der ind imellem deltager i drengenes fodboldkampe, tilbringer kvindelige gårdvagter ofte tiden i skolegården med at tale med kolleger eller med pigegrupper.
Forskerne finder, at børnene reproducerer traditionelle kønsstereotyper i deres selvorganiserede leg og at gårdvagternes adfærd spejler forståelser af piger som passive og drenge som aktive og overlegne. De to grupper, der især kommer i klemme, er de ikke teknisk dygtige fodbold-piger og nørderne. Fodboldpigerne vil gerne være med i kampene, men har ikke mulighed for det, da fodbolddrengene ekskluderer dem fra legen.
“Ved at investere i anderledes legeredskaber og spil, kan skolen være med til at sikre at flere børn, både drenge og piger, får bevæget sig mere i løbet af skoledagen.”
”Nørderne” bliver set ned på, fordi de foretrækker stillesiddende leg og ikke er med i fodboldkampene.
Piger socialiseres til stillesiddende leg i skolen
Konsekvensen af de kønnede lege er, at piger socialiseres til at identificere sig med stillesiddende aktiviteter, som børnene generelt nedvurderer i forhold til maskuline og aktive lege, og at de ”nørdede” drenge heller ikke er ligeså fysisk aktive i frikvartererne, fordi de ikke kan eller vil være med i de dominerende fodbolddrenges leg.
Hvad kan skolerne gøre?
Forskerne opfordrer til, at skolerne støtter alle børns fysiske aktivitet – eksempelvis ved at investere i store skærme til pigernes danseleg. En anden mulighed er at eksperimentere med lærer-organiseret leg i frikvartererne, og således styre fodboldlegen, så de mindre talentfulde børn også inkluderes. Til ”nørderne” foreslår forskerne at anskaffe alternativt legetøj – såsom slotte og skumsværd – der måske appellerer til denne gruppe – eventuelt suppleret med en begrænsning af spilletiden på mobiltelefoner og tablets.
Kilder
Artiklen bygger på en undersøgelse fra 2015 af børns leg i skolegården på 17 danske skoler. Undersøgelsen er baseret på 460 minutters observation samt 17 fokusgruppeinterview med i alt 111 børn fra 4. klasse i alderen 10-11 år, hvoraf 58 var piger og 53 var drenge. De interviewede børn blev rekrutteret med henblik på at sammensætte interviewgrupper, der var blandede i forhold til køn, social baggrund og vanligt fysisk aktivitetsniveau.
