Lærerig og sjov højtlæsning for de mindste

Læsetid:
11 min

Når voksne læser højt, giver det barnet bedre forudsætninger for en hurtigere og bedre sproglig udvikling. Men hvor gammel skal barnet være for at få noget ud af at blive læst højt for? Og hvordan kan voksne via enkle teknikker gøre højtlæsning sjovere og mere lærerig? Læs med, når vi i denne artikel dykker ned i forskningen om højtlæsning for de mindste – og giver forslag til bøger, der passer godt til de 0-3-årige børn.

Voksne bruger flere nye ord ved højtlæsning

Det er veldokumenteret, at højtlæsning for de mindste børn gavner deres sproglige udvikling. Adskillige studier har vist, at børn hører flere ord ved højtlæsning, og at voksne under højtlæsning bruger ord, som de ikke normalt ville bruge, når de ellers taler med deres børn i hverdagen. Ikke kun teksten men også billederne motiverer til, at den voksne bruger flere nye ord undervejs. Voksne vil ofte beskrive billederne og relatere bogens indhold til børnenes egne oplevelser, når der læses højt. På denne måde får børnene kendskab til flere ord, som kan bane vejen for et rigere ordforråd (1,2). Men hvornår giver det mening at starte på højtlæsningen?

Selv helt små børn får noget ud af højtlæsning

I de første måneder efter at barnet er kommet til verden, får barnet mest ud af, at forældrene taler almindeligt til barnet. Om forældre starter med at læse højt, når barnet er to eller fire måneder, forventes ikke at gøre en bemærkelsesværdig forskel for barnets senere sproglige udvikling. Alligevel finder forskerne en tendens til bedre sproglige evner hos de børn, hvis forældre begyndte at læse højt for dem, før de var 6 måneder gamle. Når et barn lytter til voksnes tale er det et af de første skridt mod, at det på et senere tidspunkt selv bliver en aktiv og dygtig taler (3).

Højtlæsning danner grundlag for senere læselyst

Når voksne læser højt for 2-3-årige børn, giver det også børnene større motivation for selv at læse senere i barndommen. De børn, der er blevet læst højt for i de tidlige år, læser oftere af egen lyst og ikke for at få gode karakterer eller for de voksnes skyld (2).

Kortuddannede forældre læser mindre for deres børn

Når man ser på, hvilke børn der oftest bliver læst højt for, er forskningen entydig. Forældre med lav indkomst og kort eller ingen uddannelse er mindre tilbøjelige til at læse for deres børn eller påbegynder læsningen senere (1,2,3). Også forældre med etnisk minoritetsbaggrund vil typisk begynde at læse for deres børn i en senere alder (3).

Pædagoger kan spille en vigtig rolle i forhold til at mindske denne sociale skævhed. De kan med fordel ofte læse højt for børnene, selv de mindste vuggestuebørn og derigennem styrke børnenes sproglige udvikling – måske særligt for de børn, der ikke ofte får læst højt hjemme.

Højtlæsning er mere end sproglig udvikling

Højtlæsning handler ikke kun om læring og sproglig udvikling, men giver også anledning til kvalitetstid mellem barnet og den voksne, viser forskning. En nærværende voksen, der sammen med barnet lever sig ind i historien, skaber gode forudsætninger for en styrket relation. Højtlæsning giver ikke alene anledning til mentalt nærvær – den fysiske tæthed, som højtlæsning inviterer til, er også med til at skabe en god atmosfære, som både barn og voksen kan have glæde af (6).

Gode fortællinger inspirerer børn til leg og udvikling af fantasien

Når voksne og børn læser sammen, så øges børnenes fantasi og kreativitet, samtidigt med at det kan motivere til fælles leg med andre børn, der har hørt samme historie. Historiens karakterer og genstande overføres til børnenes efterfølgende leg, og også ord fra historien indgår i legen. Eksempelvis gav højtlæsning om dinosaurer børnene i et amerikansk studie lyst til at lege, at de var på et museum med de store dyr, gav dem stemmer og brugte nye ord fra historien som f.eks. ’Tyrannosaurus Rex’ (8).

Sådan engagerer du børn under højtlæsning

Der er mange måder, hvorpå fagpersoner og forældre kan læse højt for børn. Højtlæsning, hvor den voksne udelukkende læser teksten uden at kommentere på indholdet, vil ofte ikke gavne barnets sproglige udvikling – det viser et bredt litteraturstudie (4). For at sikre, at barnet holder koncentrationen og sit engagement for historien, anbefales det at gøre brug af dialogisk læsning – også kaldet samtalelæsning, som i højere grad styrker børns sproglige udvikling. Nedenfor ses en række læseteknikker, der kan engagere barnet under højtlæsning.

1. Præsenter karakterer og de væsentlige rekvisitter
Vælg evt. en væsentlig rekvisit, som fremgår af historien. Vis barnet den og spørg, om det ved, hvad det er. Hvis barnet ikke svarer eller som gentagelse af barnets svar, udtales rekvisittens navn tydeligt, og der lægges tryk på konsonanten – f.eks. ”bro”.

2. Se op fra bogen/tabletten og på barnet, og vis relevante ansigtsudtryk
For at fastholde barnets aktive lytning, ser kan man med jævne mellemrum på barnet og gengive med ansigtsudtryk, de følelsesmæssige indtryk, som bogen lægger op til – f.eks. et trist eller overrasket ansigtsudtryk.

3. Dramatiser historiens forløb, og giv karaktererne stemmer
For at opbygge barnets spænding kan man bruge forskellig stemmeføring, f.eks. når der er dialog mellem historiens karakterer. Når der er tale om en lille karakter, som f.eks. en mus, kan man tale i et højt toneleje og omvendt en dyb stemme, når der er tale om en større karakter.

4. Tilpas rytmen, og anvend pauser og tryk på bogstaver
Pauser og tryk på bestemte ord for at fremhæve historiens nøgleord, kan give anledning til, at barnet gengiver de vigtigste ord og på den måde viser en forståelse for historien. Derved skabes et aktivt samspil mellem barnet og den voksne.

5. Vælg gerne fortællinger, der har gentagende elementer
For at barnet kan bidrage til historien, kan man vælge en bog, der er velkendt for barnet, eller en, som har gentagende elementer i historiens opbygning.

6. Bekræft barnets medfortælling
Højtlæsningen kan med fordel gøres til en fælles og underholdende aktivitet. Barnets bidrag til historien kan være gentagelser af bestemte ord eller kropslig illustration, som eksempelvis ansigtsudtryk, der viser at barnet forstår stemningen i historien. Bidraget kan bekræftes af den voksne ved at man f.eks. gengiver barnets triste, bange eller overraskede ansigtsudtryk og dermed gør barnet til en aktiv medfortæller (5).

Redskaber til brug i praksis

LæseLeg er et pædagogisk redskab til dagtilbud og indskolinger, der skal gøre det let at arbejde med dialogisk læsning og tidlig sprogforståelse i praksis. Erfaringer viser, at børns sproglige færdigheder styrkes gennem dialogisk læsning, hvilket styrker børns muligheder for at blive en del af sociale fællesskaber. På LæseLeg.dk kan du finde materialer, gode råd og inspiration til gode højtlæsningsbøger for de mindste.

Anbefalingerne er bl.a. opdelt på alder, så man nemt kan se, hvilke bøger der passer til bestemt alderstrin. Her kan du se højtlæsningsbogen “Den lille røde trold” som er målrettet børn i 1-3-årsalderen, og som frit kan downloades fra LæseLegs hjemmeside.

Idéer til bøger for børn i alderen 0-3 år

1. Baby elsker ord
En bog, der er udviklet til ordindlæring, styrkelse af motorikken og til at træne barnets hukommelse. Bogen indeholder desuden flapper, som kan løftes og kan læses allerede fra, når barnet er omkring 6 måneder.

2. Ulven og fluen
En pegebog, der træner barnets ordforråd. Historien handler om ikke at være grådig, og om ikke at give op, når det hele bliver lidt svært. Anbefales fra 1-års-alderen.

3. Her er vi
Er en billedbog, der handler om en far, der fortæller sin nyfødte søn om tilværelsen på jorden, som menneskers forskellighed, dyr og hav – men også rummet og solsystemet. Anbefales fra 2-års-alderen.

Vis mere +

Kilder

Kilde 1: Amerikansk kvantitativ undersøgelse fra 2015. Studiet undersøger om der er flere unikke ord i billedbøger, end der typisk vil tales i en almindelig samtale mellem voksen og barn i alderen 0-5 år.

Kilde 2: Amerikansk kohortestudie fra 2019. I studiet undersøges om højtlæsning for børn i alderen 1-2,5 år har betydning for deres sproglige evner i skolealderen.

Kilde 3: Australsk retrospektivt kohortestudie fra 2016 som undersøger, i hvilken alder højtlæsning bør påbegyndes i forhold til børns sproglige udvikling.

Kilde 4: Systematisk review fra 2016. Studiet undersøger eksisterende forskning om sammenhængen mellem højtlæsning og sproglig udvikling hos 3-6-årige børn.

Kilde 5: Svensk kvalitativt studie fra 2018 af børn i alderen 1-5 år. Undersøger, hvilke teknikker pædagogerne bruger, når de læser højt for børnene, og hvordan børnene modtager og deltager i fortællingerne.

Kilde 6: Britisk kvalitativt studie fra 2020. I studiet undersøges intimiteten mellem forældre og børn, i alderen 5-6 år, under højtlæsning.

Kilde 7: Amerikansk kvalitativt studie fra 2012, der undersøger forskellen på E-bøger og papirbøger. I studiet undersøges blandt andet, hvilket format, der giver anledning til mest samtale under højtlæsningen og hvorvidt engagementet for historien bedst opretholdes ved den ene versus den anden version. Studiet baserer sig på højtlæsning for børn i alderen 3-6 år.

Kilde 8: Amerikansk kvalitativt studie fra 2016. Studiet baserer sig på børn i alderen 4-5 år, og har blandt andet til formål at undersøge, om højtlæsning øger børns fantasi og sociale samspil.

Vis mere +