Når fællesskabet ikke rækker – ensomhed blandt børn og unge

Klassesammensætning kan måske skabe flere tværetniske venskaber

Svenske skoleelever, der går i klasser med høj diversitet, engagerer sig i højere grad i tværetniske venskaber sammenlignet med elever, som går i klasse med børn af færre forskellige etniciteter (9). På samme måde danner børn færre venskaber på tværs af etniske baggrunde, når de har mange klassekammerater med den samme etnicitet som dem selv.

Dette gælder også for elever med immigrantbaggrund, hvis der er flere elever med samme etnicitet i klassen (9). Alligevel tyder dansk forskning på, at selv på skoler, hvor man har haft stor opmærksomhed på klassesammensætninger, finder børn venner, som ligner dem selv (3, 4).

Mangfoldighed i klassen giver færre etniske fordomme

Når børn går i en klasse med høj etnisk mangfoldighed, giver de udtryk for at have færre fordomme om andre børn med anden etnisk baggrund sammenlignet med børn i klasser med få etniske forskelle.

Det samme gælder, når børn danner venskaber på tværs af etniciteter. Desuden tyder det på, at når børn først har gået i en klasse med stor kulturel diversitet, spiller det også en rolle for børns senere tværetniske relationer og holdninger til andre etniciteter (10).

Nære tværetniske venskaber dannes uden for skoletid

Børns tværetniske venskaber finder hyppigst sted i skolen, mens deres venner efter skoletid ofte har samme etnicitet som dem selv. Samtidig er det også venskaberne i skolen, som børn vurderer som mindre tillidsfulde, støttende og stabile.

Men når tværetniske venner besøger hinanden uden for skolen og deler andre fælles interesser end skoleaktiviteter, tyder det på, at disse venskaber er af lige så høj kvalitet, som venskaber inden for samme etnicitet (11).

Skolen kan danne ramme for tværetniske venskaber

På trods af at de nære venskaber dannes efter skoletid, er skolen alligevel en vigtig social arena, hvor børn indgår i interaktioner på tværs af etniciteter (2). Ifølge forsker og sociolog Sidsel Vive Jensen er det muligt at styrke børns fællesskabsfølelse, når skolen danner rammer for lærings- eller legesituationer, hvor børnene f.eks. har et fælles fokus.

Det kan f.eks. være ved at bruge mere tid på fælleslege eller ved at give klassen fælles oplevelser, der aktiverer deres følelser, mens man i skolefritidsordninger kan sætte fokus på børns fælles interesser. Det er i sådanne situationer, at der kan opstå en følelse af solidaritet mellem børn med forskellige etniske baggrunde, og det kan skabe grobund for venskaber (3, 5).

Forældres rolle i børns tværetniske venskaber

Forældre kan have en stor betydning for den måde, som børn opfatter etnisk mangfoldighed på i skolen og for dannelsen af tværetniske venskaber. Hvis forældre ikke støtter op om tværetniske venskaber, kan det være svært for børn at vedligeholde disse venskaber. Forældres holdninger til etnicitet spiller bl.a. en rolle for, om børn og unge tager venner, der har en anden etnisk baggrund end dem selv, med hjem.

Når børn og unge ikke tidligere har oplevet positive tværetniske relationer i deres netværk, mangler de strategier til at danne og opretholde sådanne venskaber. Forældre kan altså være rollemodeller for børns venskabsdannelse ved at støtte op om venskaberne og ved selv at have tværetniske interaktioner eller relationer (11).

Lærerens følelsesmæssige støtte er vigtig

I klasseværelset er lærere ofte drivkraften i de sociale processer mellem eleverne, og de kan spille en vigtig rolle for dannelsen af tværetniske venskaber. Når lærere udviser omsorg, bruger humor og deltager i samtaler med deres elever – f.eks. til klassemøder, styrker det også elevernes kommunikation med hinanden. Her kan eleverne blive bedre til at fortælle om sig selv og til at lytte, samtidig med at eleverne ofte vil føle sig bedre tilpas i klassen (2).

På samme måde opnår eleverne større forståelse for deres klassekammeraters tanker og følelser, når lærerne reagerer på elevernes følelser og udviser respekt over for deres oplevelser. Når elever føler sig tilpas i klassen og har lyst til at fortælle om sig selv, kan der opstå en fælles forståelse og tillid, som kan være en byggesten for tværetniske venskaber.

Det kan desuden styrke elevers selvtillid, når lærere anerkender deres interesser og synspunkter. Det kan give elever en følelse af, at de har en stemme, og at andre værdsætter deres synspunkter, hvilket kan give dem større selvtillid til at navigere i sociale miljøer, de oplever som komplekse (2).