Pårørende børn sakker bagud i skolen

Børn og unge af forældre med kroniske sygdomme har ofte højere skolefravær og har sværere ved at lære nyt. Spørgsmålet er hvad skolerne kan gøre for at sikre, at de spotter og støtter børn i sygdomsramte familier?

Mellem 4 og 12% af børn verden over vokser op i hjem, hvor en eller begge forældre er blevet diagnosticeret med en kronisk sygdom. Forældrenes sygdom påvirker hele familien og familiens samlede funktion.

Den amerikanske professor i skolepsykologi, Cliff Yung – Chi Chen, har foretaget en systematisk gennemgang af den forskning, der foreligger på området, og fremlægger hovedpointerne i en artikel fra 2016 (1). Hovedparten af undersøgelserne omhandler børn i alderen 10 – 21 år, mens en mindre del omhandler aldersgruppen 6 – 10 år.

Børn af kronisk syge kæmper med skolen

Børn af kronisk fysisk syge forældre får lavere karakterer i skolen end børn af raske forældre. Det viser sig også, at en højere procentdel af unge med sygdomsramte forældre må gå et skoleår om, sammenlignet med unge med raske forældre.

Forskningen viser også, at børn af fysisk syge mødre i medicinsk behandling præsterer på et lavere fagligt niveau i skolen end andre børn, og at der generelt er en tendens til, at barnets karakterer i skolen er lavere – jo mere moderens funktionsevne er påvirket af sygdommen. Ligeledes tegner der sig et billede af, at børn af forældre med kroniske sygdomme har mere skolefravær end børn med raske forældre og at børn af mødre med kroniske smerter har højere skolefravær end andre børn.

“Undersøgelser har vist, at det antal timer, som kronisk syge forældre må bruge på at håndtere deres sygdom er negativt forbundet med børns faglige formåen og karakterer i skolen”

Forældres sygdom påvirker børns uddannelsesvalg

Ud over at forældres kroniske sygdom påvirker børns faglige præstationer, lader det til, at livet med sygdom i familien også påvirker børnenes ønske om og valg af uddannelse. Unge af forældre med kronisk sygdom er mere tilbøjelige til at vælge en mellemlang uddannelse, og mindre tilbøjelige til at vælge gymnasium end deres jævnaldrende venner med raske forældre.

Manglen på omsorg rammer børnene

Undersøgelser har vist, at det antal timer, som kronisk syge forældre må bruge på at håndtere deres sygdom (f.eks. medicinering, behandling i hjemmet og på hospitalet osv.) er negativt forbundet med børns faglige formåen og karakterer i skolen (1). Det kan hænge sammen med, at forældres sygdom tærer på tid og kræfter til børneomsorg og støtte. Generelt ser det ud til, at det snarere er sygdomsstadiet og graden af syptomer hos forældrene, end selve det forhold at forælderen er syg, der påvirker barnets skolegang.

For lidt omsorg og for meget ansvar til børnene

Børn af kronisk syge forældre konfronteres med et miljø og nogle omstændigheder, der er kan være stressende. De kan risikere at skulle håndtere truslen om at miste den syge forælder. Samtidig har den syge forælder ofte mindre evne eller energi til at drage omsorg for sine børn, og disse børn tager også ofte et større ansvar i hjemmet end andre børn (hjemmearbejde, pasning af søskende og af den syge forælder). De bliver ofte nødt til at ændre deres tidsplaner og rutiner, af hensyn til familien, og kan derudover være bange for at overskuddet derhjemme slipper op – socialt såvel som økonomisk.

Lavindkomstfamilier er mest udsatte

At børn af kronisk syge har flere problemer i skolen kan også have en social dimension: Som følge af sygdom har disse familier nemlig ofte færre sociale og økonomiske ressourcer end andre. Undersøgelser viser, at forældres uddannelsesniveau og husstandsindkomst har betydning for børns faglige formåen (1).

Det afspejler sig i, at børn af kronisk syge forældre med højere uddannelsesniveau og højere indkomst klarer sig bedre end deres klassekammerater fra familier med lavere indkomst og uddannelse. Når dette er sagt, skal det nævnes, at der også findes robuste børn fra lavindkomstfamilier der klarer sig overraskende godt i skolen, trods kronisk sygdom i familien.

Større risiko for psykosociale problemer

Børn af kronisk syge forældre har en øget risiko for psykosociale tilpasningsvanskeligheder og adfærdsproblemer. Børnenes præstation i skolen kan ofte give et fingerpeg om hvorvidt de senere i skoleforløbet vil udvikle psykosociale problemer. Derfor er det vigtigt, at tage fat på børns trivsel i skolen i tilfælde af sygdom hos forældrene.

“Skolen kan også arbejde for at rumme disse familier ved at tilbyde alternative kommunikationsveje mellem skole og familie”

Hvad kan skolen gøre?

For at kunne støtte børn af kronisk syge forældre bør skolerne være opmærksomme på de faglige og psykosociale udfordringer, som børn og unge står over for, når de konfronteres med forældres kroniske sygdom. Det fastslår forskeren bag det refererede studie. Der er forskellige metoder til at sikre en skærpet opmærksomhed på disse børn i skolen:

• Periodisk overvågning af disse børns faglige og uddannelsesmæssige præstationer og skoleadfærd kan være nødvendigt. Skolepsykologer kan støtte syge forældre og deres ægtefæller i at tage ansvar for deres børns skolegang, og hjælpe dem med at etablere en positiv forælder-barn interaktion, der understøtter forældrenes oplevelse af at hjælpe deres børn med at lykkes i skolen – på trods af sygdom.
• Skolepsykologer kan også hjælpe børnene med at udtrykke deres behov og bekymringer og udvikle hjælpsomme håndteringsstrategier. De kan også tjene som konsulenter, der skærper skolepersonalets bevidsthed om børn og familiers behov, når de rammes af kronisk sygdom.

“Vi har begrænset viden om, hvordan det påvirker børns skolepræstationer at have kronisk syge forældre”.

Skolen kan også arbejde for at rumme disse familier ved at tilbyde alternative kommunikationsveje mellem skole og familie – f.eks. onlinemeddelelser, møder og hjemmebesøg. Transport kan tilbydes til de yngste skolebørn, hvis forældrene ikke kan bringe dem til skole på grund af sygdom og behandlingsforløb. Desuden foreslår forskeren at tilbyde ekstra faglig vejledning og støtte og udvise fleksibilitet i planlægning af vigtige eksamener for på denne måde at forebygge fravær og understøtte disse børns faglige udbytte af skolen.

Kulturforskelle og forbehold

Forskeren konkluderer, at vi har begrænset viden om hvordan det påvirker børns skolepræstationer at have kronisk syge forældre. Han påpeger derfor, at resultaterne af hans litteraturstudie skal tolkes med forsigtighed. Også i en dansk sammenhæng skal forskningsresultaterne tages med et vist forbehold. Forskelle mellem den danske og den amerikanske skole – og uddannelseskultur er ikke uvæsentlige, og det må forventes, at ikke alle fund kan overføres til en dansk kontekst.

Med andre ord mangler der nordisk forskning om, hvordan børns skolegang påvirkes af forældres kroniske sygdom, og hvordan fagprofessionelle i det danske eller nordiske skolesystem kan støtte børnene fagligt og psykosocialt i en svær periode af deres liv.

Del denne side: