Småbørns leg og gestik kan afsløre sprogproblemer
Læsetid:
5 min
Børn af ordblinde forældre er mere udsatte for selv at få sprogproblemer end andre børn. Ny psykologisk forskning peger nu på, at disse børns gestik og leg i etårsalderen kan være tidlige tegn på, at børnene vil få sprogproblemer i toårsalderen.
Allerede før 10 måneders alderen bruger barnet gestik og leg til at udtrykke sig og navigere med i verden. I 1-2 års alderen er børns sproglige udvikling præget af et dynamisk samspil mellem den kognitive udvikling og en gradvis øgning af ordforrådet. Ifølge den norske, psykologiske forsker Astrid Unhjem og hendes kolleger viser tidligere forskning i børns sprogudvikling om, at gestik og leg hænger sammen med udvikling af sproget, og at det sker gennem opbygningen af mentale repræsentationer – også kaldet forestillingsevnen. Unhjems studie fra 2014 stiller skarpt på norske børns risici for at få sprogvanskeligheder, når deres forældre eller nærmeste familie er ordblinde. Forskerholdet studerede børnenes legekompetencer og kommunikative gestik igennem forælder-rapporteret leg, overvåget leg i laboratorium og via videooptagelser (1).
“Studiet kunne påvise en signifikant sammenhæng mellem tidlig gestik og leg hos 12-15 måneder gamle børn, og udviklingen af det, der kaldes det produktive talesprog hos 24 måneder gamle børn med ordblindhed i familien.”
Det receptive og produktive talesprog
Studiet undersøger sammenhængen mellem de 12-18 måneder gamle børns gestik og leg samt børnenes receptive og produktive talesprog i 2 års alderen. Det lille barns sproglige udvikling starter før de første enkeltord bliver formet og udtrykt; det receptive sprog – det indre ’leksikon’ over sproget, med dets mange betydninger og nuancer – dannes først, og skal nå et vist niveau, før det produktive talesprog gradvist kan udvikle sig. Samme tendens kendetegner voksnes læring – eksempelvis når vi forstår mere af et fremmedsprog end vi selv kan udtrykke. Det produktive talesprog er det udtrykte talesprog; herunder ordforråd, ordenes endelser og evnen til at opbygge sætninger (1).
Børns leg og gestik kan forudsige sprogevner
Forskerholdet undersøgte børnenes kommunikative gestik samt deres funktionelle leg og symbolske leg. Især børnenes symbolske leg var en brugbar indikator for deres senere produktive sprogudvikling.
“Studiet fandt en signifikant sammenhæng mellem symbolsk leg ved 12-, 15- og 18-måneders alderen og det produktive sprogbrug hos 24 måneder gamle børn af ordblinde forældre.”
Under funktionel leg bruger barnet legetøj eller ting korrekt i forhold til deres tænkte funktion, men uden symbolsk bevidsthed eller aktivitet – f.eks. at putte en ske i en kop. Symbolsk leg er, når barnet efterligner noget, det oplever i hverdagen, og er bevidst om, at det leger; f.eks. at lege, at man er forælder, eller at made en dukke med imaginær mad. Studiet fandt en signifikant sammenhæng mellem symbolsk leg ved 12-, 15- og 18-måneders alderen og det produktive sprogbrug hos 24 måneder gamle børn af ordblinde forældre. Med andre ord kan begrænset symbolsk leg være et tidligt tegn på sprogvanskeligheder i barnets toårsalder. Studiet kunne desuden påvise en signifikant sammenhæng mellem tidlig gestik hos 12-15 måneder gamle børn, og udviklingen af det produktive talesprog hos 24 måneder gamle børn med ordblindhed i familien (1).
Ny kobling mellem leg og sprog
I tidligere forskning om sprogudvikling har fokus ofte primært været på evnen til at udtale sproglydene korrekt, dvs. den fonologiske kompetence. Ifølge Unhjem og andre forskere kan en ringe fonologisk forståelse hos små børn være en vigtig markør for senere udvikling af ordblindhed. Samtidig hænger den fonologiske mangel ofte ved hos ordblinde børn i modsætning til øvrige børn med tidlige sprogproblemer, der som regel indhenter det tabte senere i barndommen. Med den nye forskning har man nu et mere nuanceret og komplekst billede af de markører, der kan sige noget om børns udvikling af sprogvanskeligheder. Dette kan have betydning for, hvor tidligt – og hvordan – fagprofessionelle kan understøtte relevant læring hos disse børn i risikogruppen (2).
Styrk barnets ressourcer
De norske forskere publicerede i 2015 en ny undersøgelse, der fulgte op på børns tidlige udvikling af receptivt og produktivt ordforråd sammenholdt med deres sprog ved toårsalderen. Undersøgelsen viste endnu stærkere tegn på, at børn af ordblinde forældre har øget risiko for selv at få sproglige vanskeligheder (2). De to studier tyder på, at underliggende faktorer – eksempelvis udtalevanskeligheder – kan gøre børn af ordblinde forældre ekstra sårbare når det gælder sprogudvikling. Når udtalen er en udfordring, så bliver det ifølge Unhjem endnu vigtigere at stimulere disse børns gestik og symbolske leg, så barnet får de bedste muligheder for at udvikle sine evner til at udtrykke sig og kommunikere med omverdenen (2).
Kilder
Kilde 1: Norsk forskningsartikel fra 2014 af psykolog og forsker Astrid Unhjem og kolleger. Børnene, der indgik i denne kvantitative undersøgelse, blev udtrukket fra The Tromsø Longitudinal Study of Dyslexia; et flerårigt studie, der følger børn fra de er 12 måneder gamle og helt til 2. klasse. De 53 børn blev inddelt i to grupper: 32 børn blev efter en grundig forundersøgelse af ordblindhed hos forældrene kategoriseret i risikogruppen, mens de resterende 21 børn fungerede som kontrolgruppe. En vigtig note er, at der ingen forskelle var i de generelle kognitive evner blandt forældrene til den samlede forsøgsgruppe af børn.
Kilde 2: Norsk forskningsartikel fra 2015. af psykolog og forsker Astrid Unhjem og kolleger. Denne kvantitative undersøgelse følger op på studiet fra 2014. Studiet retter fokus mod sammenhængen mellem receptivt og produktivt ordforråd hos 12 og 18 måneder gamle børn med ordblindhed i familien og barnets ordforråd i toårsalderen. Formålet med studiet var at identificere tidlige tegn på sprogvanskeligheder hos disse børn. Undersøgelsen tog udgangspunkt i den sproglige udvikling hos 32 børn i risikogruppen og 21 børn i kontrolgruppen.
