Sundhed er ikke lige for alle børn

Læsetid:
11 min

På trods af at der i Danmark er gratis og universel adgang til en lang række sundhedsydelser, er der stadig forskel på dødeligheden blandt børn under 5 år, viser ny dansk forskning. Selvom børnedødeligheden er halveret de seneste to årtier, er risikoen næsten dobbelt så høj for børn af mødre, der har røget under graviditeten. Desuden ses en højere dødelighed blandt børn af mødre under 25 år, børn i familier med lav indkomst, børn af mødre med kort eller ingen uddannelse, børn der ikke bor sammen med begge forældre og børn af arbejdsløse mødre (1, 2)

Laveste dødelighed i storbyerne

Uligheden i børnedødelighed bliver tydelig, når man ser på det samlede Danmarkskort. Børn fra landets fire største byer; København, Aarhus, Odense og Aalborg har den laveste sandsynlighed for dødelighed før 5-årsalderen, sammenlignet med øvrige danske kommuner. Et barn fra Lolland Kommune har f.eks. 4 gange større risiko for at dø inden 5-årsalderen, sammenlignet med et barn fra Frederiksberg Kommune. Dette skyldes primært, at ressourcestærke danskere oftere bosætter sig i de større byer (3).

“Et barn fra Lolland Kommune har 4 gange større risiko for at dø inden 5-årsalderen, sammenlignet med et barn fra Frederiksberg Kommune.”

Social arv og sundhed

Men bag denne ulighed ligger også en række generelle forskelle i levevilkår for forskellige grupper i samfundet. Vi ved, at børn, der vokser op i familier med fattigdom og ressourceknaphed, er i større risiko for en række helbredsmæssige og sociale udfordringer senere i livet. Men selvom den sociale arv spiller en rolle, så betyder det ikke, at man ikke kan gøre noget for at ændre den. F.eks. ved vi, at universelle sundhedsindsatser under graviditeten og i barnets første leveår kan skabe bedre forudsætninger for alle børns sundhed – og måske i særdeleshed for dem, der er mest udsatte (4).

Vis mere +

Den ufødte ryger – langtidseffekter

Rygning under graviditeten kan have en lang række konsekvenser for det ufødte barn både på kort og langt sigt. Omfattende dansk forskning viser, at børn født af mødre, der ryger under graviditeten, har større sandsynlighed for at besøge den praktiserende læge oftere i løbet af de første 10 leveår, når man sammenligner med børn af ikke-rygende mødre. Børn af mødre, der ryger, har også større sandsynlighed for at blive indlagt på hospitalet, og det ses særligt ved indlæggelser på grund af mental sygdom og luftvejssygdomme. Børnene får også udskrevet mere medicin, bl.a. beroligende midler, antibiotika og medicin for lungesygdom sammenlignet med børn af ikke-rygende forældre (6).

Nogle har sværere ved rygestop end andre

Der ses en tydelig social ulighed blandt de voksne, der ryger til hverdag. Det har i mange år forholdt sig sådan, at andelen af rygere var størst blandt voksne med ingen eller kort uddannelse (2). Forskning viser, at det er kvinder i ressourceknaphed, der ofte har sværest ved at gennemføre et rygestop. Dette kan skyldes, at andre faktorer udfordrer livssituationen – f.eks. dårlig økonomi eller en usikker job- eller boligsituation (8).

“Det er oftest unge kvinder, og kvinder, der har en kort skoleuddannelse eller som lever alene, der ryger under graviditeten.”

Information og vejledning virker på rygestop

Der er generelt sket et fald i antallet af gravide, der ryger i Danmark de seneste år. Det er oftest unge kvinder, og kvinder, der har en kort skoleuddannelse eller som lever alene, der ryger under graviditeten (7). Dog ser det ud til, at det har en effekt at vejlede gravide i rygestop. Forskning indikerer, at vejledningen skal have en varighed på minimum 15 minutter pr. gang. Da mange kvinder vil få et tilbagefald og ryge igen efter et rygestop, er det vigtigt, at vejledningen gentages løbende under hele graviditeten (8).

Rådgivning til gravide, der ønsker at stoppe med at ryge

  • Informer om de betydelige effekter ved rygning under graviditeten
  • Informer om abstinenssymptomer, og hjælp den gravide med mestringsstrategier
  • Anbefal, at alle tobaksprodukter fjernes fra den gravides omgivelser
  • Anbefal, at den gravide begrænser omfanget af sociale arrangementer, der inviterer til rygning
  • Opmuntr den gravide til rygestop i stedet for den løftede pegefinger (8).

Hvorfor tale med forældre om vaccination?

Alle sundhedsmyndigheder på verdensplan tilråder, at forældre lader deres børn vaccinere mod sygdomme, som kan give barnet varige skader. Sygdomme som polio og difteri er som resultat heraf stort set udryddet i Danmark, men ikke globalt set. For at undgå, at sygdommene igen bliver en risiko for børns sundhed, anbefales det, at alle forældre lader deres børn vaccinere. I Danmark ses, at der er et særligt behov for at informere forældre i udsatte positioner (lav indkomst, kort uddannelse m.v.) om fordelene med børnevaccinationsprogrammet (13).

Har vacciner betydning for danske børns sundhed?

Selvom nogle af de sygdomme, som vi i Danmark vaccinerer imod, er yderst sjældne i Danmark, kan de vaccinerede børn stadig have gavn af vaccinerne, viser et dansk studie. Børn mellem 15 måneder og 2 år, som følger vaccinationsprogrammet, har lavere sandsynlighed for at blive indlagt på hospitalet med infektioner, tyder studiet på (10).

Vis mere +

Praksis kan gøre en forskel

Ny dansk forskning viser, at børn, som får besøg af en sundhedsplejerske i ugen, hvor det anbefales at blive vaccineret, er mere tilbøjelige til at få vaccinen rettidigt. Dog tyder studiet på, at sundhedsplejerskerne har en påmindende funktion, men ikke ændrer på forældrenes holdning (9).

Information om vaccinationer spiller en vigtig rolle

Flere studier viser, at der er større sandsynlighed for, at forældre lader deres børn vaccinere, hvis de får viden om vaccinerne. Omvendt kan mangel på information få nogle forældre til at fravælge vaccination. Dette kan føre til, at nogle forældre selv søger informationen f.eks. på nettet eller de sociale medier, hvor de kan støde på misinformation. Jordemødre, sundhedsplejersker, praktiserende læger og andre i tæt kontakt til gravide og småbørnsforældre spiller derfor en vigtig rolle for at sikre, at forældre og kommende forældre får den rette information om vaccinationsprogrammet (9, 11).

Vis mere +
Vis mere +