Hvordan kan mistrivsel blandt unge håndteres og mindskes? Hvorfor er det vigtigt at tale højt om? Hvad tænker andre unge? Hvad kan man gøre? Og hvem er vigtige aktører og kilder?

På BørneTelefonen fortæller et stigende antal børn og unge om mistrivsel. Om pres og stress. Om perfekthedskultur på de sociale medier. Om kropsidealer, mobning og ensomhed. Men også i medierne og den offentlige debat taler man om psykisk mistrivsel, præstationskultur, 12-talspiger og forventningspres. 

Med mediekonkurrencen i år håber vi, at sætte fokus på, at mistrivsel er noget, der kan ramme alle. Og det er noget, vi alle kan tale om – og lige præcis derfor skal jeres stemmer have plads. For I – og alle andre unge – er mere end gode nok, som I er. Og vi håber, at I med jeres journalistiske arbejde, er med til at komme med bud på, hvad vi kan gøre ved mistrivsel. 

Her på siden har vi samlet indhold, som belyser nogle af de udfordringer og situationer, der kan være forbundet med mistrivsel og overemnet: ’Du er god, som du er’ – så I har et udgangspunkt for jeres avisproduktion. 

Præstationspres er et udtryk, der bruges til at beskrive det pres, som mange unge oplever i dag. Det er et pres, som kommer af høje forventninger og krav om at klare sig godt, og som unge møder fra både samfundet, skolen, familie og venner.  

Når børn og unge oplever, at de skal levere toppræstationer hele vejen rundt, og det ikke er godt nok at præstere middelmådigt, kan det belaste, og det kan være svært at finde frirum og pauser. Hvis man som barn eller ung er udsat for et præstationspres, kan det for nogle ende i stress.

I 2021 var spørgsmål om krop og udseende nr. ni på top 10-listen over temaer, som flest børn og unge kontaktede BørneTelefonen med. ”Er jeg for tyk?”, ”Er jeg for tynd?”, ”Er min pik stor nok?”, ”Hvordan får jeg større bryster?”, ”Er min numse for stor?” er bare få eksempler på spørgsmål, som ofte bliver stillet til BørneTelefonens rådgivere.  
 
De mange spørgsmål viser, hvordan idealer og forestillinger om kroppen er med til at påvirke børn og unges syn på deres egen krop. For nogle får omgivelsernes påvirkning en negativ betydning på deres selvværd og trivsel, fordi dét, at sammenligne sig med andre, medfører en følelse af at være forkert. 

4,8% af samtalerne på BørneTelefonen i 2021 handlede om kroppen/og udseende.
Se, hvordan samtalerne fordeler sig på køn og alder.

Det digitale liv øger opmærksomheden på bekræftelse og perfektion med forskellige adfærdsdesigns, der lægger op til, at man let og gratis kan fremstille sig selv i en redigeret udgave, så man fremstår, som man tror, at andre gerne vil se en. 

Sociale medier gør det let for børn og unge at sammenligne sig med hinanden. Snapchat, Instagram, Facebook m.fl. fungerer som en form for spejl, der kan måle popularitet ud fra, hvor mange likes, hjerter, kommentarer eller følgere, man har. 

Det er dog vigtigt at huske på, at ingen er perfekt eller har det perfekte liv.

Der er faktisk en god grund til, at vi ønsker at se ud på en bestemt måde. Vores syn bliver påvirket af, hvad vi ser omkring os. Kropsidealer vil altid ændre sig. Ligesom tøj kan kropsformer være på mode. Swipe dig igennem tidens forskellige drømmekroppe her, og se forskelligheden.

Kvindelige kropsidealer 

Læs mere

Mandlige kropsidealer

Læs mere

På både BørneTelefonen og HØRT henvender børn og unge sig og fortæller, at de føler sig ekskluderet, ikke føler sig noget værd og har svært ved at finde troen på, at de er gode, som de er. I værste fald kan det føre til mistrivsel, mobning, ensomhed, skolefravær og selvskadende adfærd.  
 
Ifølge den nationale trivselsmåling blandt skoleelever fra 2020/2021 er andelen af elever, der har følt sig mobbet, steget en smule. Trivselsmålingen viser, at 9 pct. af eleverne har oplevet at blive mobbet meget tit, tit eller en gang imellem det seneste år. Det svarer til knap to elever i hver klasse.  
 
I den nationale trivselsmåling fra 2021, svarede 24 pct. af eleverne i 4.-9. klasse, at de havde følt sig ensomme det seneste år. Det er det største omfang målt de seneste syv år. 

Hvordan kan det være, at nogen bliver mobbet? Og hvad skal der til for at stoppe det?

I 2021 handlede 2.176 samtaler på BørneTelefonen om ensomhed. Det svarer til 4,3% af de samlede antal samtaler. Samtidig kom ensomhed for første gang siden 2017 med i top 10 over de emner, børn og unge henvender sig mest om. Ensomhed begyndte især at fylde meget under nedlukningen i starten af 2021, hvor det var det emne, der viste sig oftest i de samtaler, som handlede om coronavirus.