Faglig fyraften – Tryg tilknytning i dagtilbud

Find inspiration og gode råd fra aftenen herunder

I en tid hvor debatten om normeringer raser, stillede vi tirsdag d. 4. juni 2019 skarpt på relationens betydning for små børns udviklingsmuligheder og gav inspiration til at skabe trygge tilknytningsrelationer. Vi har samlet de vigtigste pointer fra aftenen samt gode råd og inspiration til videre læsning nedenfor.

6 gode råd

Sådan kan du støtte børn i at udvikle en tryg tilknytning til det pædagogiske personale

Giv hvert barn mulighed for at knytte sig til en pædagog i dagtilbuddet, der er tilgængelig for barnet.

Vis at du er glad for at se barnet om morgenen og invitér barnet ind til små samspil i løbet af dagen.

Aflæs barnets signaler. Vær nysgerrig og interesseret i at forstå, hvad barnet fortæller med sit kropssprog, mimik, lyde/ord, og hvad det er optaget af.

Sæt ord på barnets intentioner og følelser, og oversæt for andre børn eller voksne, der måske ikke kender, eller forstår barnet så godt som dig.

Giv barnet den omsorg og støtte, det har brug for. Både når barnet signalerer behov for fysisk nærhed og trøst, samt ved behov for opmuntring og støtte til selvstændighed.

I en presset hverdag kan man opleve, at tålmodigheden slipper op. Men ser I, at et barn ikke mødes med omsorg og varme, er der behov for at reflektere over, hvordan I støtter børnene bedst muligt. Børnenes tryghed er altid det vigtigste. Tal med dine kolleger og inddrag ledelsen ved udfordringer.

Pointer fra aftenen

  • Børn har tendens til at knytte sig til det pædagogiske personale i dagtilbuddet.
  • Hvorvidt barnet udvikler en tryg eller utryg relation til personalet i dagtilbuddet, afhænger af kvaliteten af den omsorg og udviklingsstøtte personalet tilbyder børnene.
  • En tryg tilknytning til det pædagogiske personale udvikles, når barnet oplever, at den voksne er tilgængelig og lydhør overfor børnenes signaler, kan rumme deres følelser og reagerer i overensstemmelse med deres behov.
  • En tryg tilknytning til det pædagogiske personale har betydning for det enkelte barns udvikling af sociale, følelsesmæssige, sproglige og kognitive kompetencer.
  • Utryg tilknytning udgør en risikofaktor for senere udvikling af psykiske problemer og adfærdsforstyrrelser.
  • Særligt de udsatte børn, der har en utryg tilknytning til de primære voksne i hjemmet har brug for at det pædagogiske personale tager ansvar for, at de får en tryg tilknytning til en voksen i dagtilbuddet.

Få mere at vide om psykisk mistrivsel blandt børn og unge

Vil du vide mere?

Ønsker du at vide mere om, hvordan man kan arbejde med tryg tilknytning i dagtilbud, kan du læse videre herunder

Program

Aftenen var andet led i en række faglige fyraftener, hvor Børns Vilkår sætter fokus på små børns grundlæggende behov for tryghed og omsorg. Børnepsykolog Malene Angelo fra Børns Vilkår præsenterede aftenens tema, hvorefter forsker og klinisk psykolog ved Københavns Universitet Johanne Smith-Nielsen behandlede temaer som:

  • Hvilken betydning har barnets relationer til det pædagogiske personale for dets langsigtede muligheder?
  • Hvilken rolle spiller barnets tidlige tilknytningserfaringer for mødet med de voksne i dagtilbuddet?
  • Hvorfor er det særligt afgørende for udsatte børn at have en tryg relation til personalet i dagtilbuddet?
  • Hvordan kan personalet i dagtilbuddet være med til at bryde barnets negative sociale arv?

Aftenen var særligt henvendt pædagogisk personale i dagtilbud, der arbejder med børn i alderen 0-6 år.

 

Om Johanne Smith-Nielsen

Blond kvinde kigger ind i kameraet

Johanne Smith-Nielsen er forsker og klinisk psykolog ved Center for Tidlig indsats og Familieforskning, Københavns Universitet. Johanne har erfaring inden for både voksen/familie-, spæd- og småbarnsområdet og interesserer sig i sin forskning særligt for betydningen af det tidlige samspil og de faktorer, der kan påvirke tilknytningsrelationen. Endelig beskæftiger hun sig med, hvordan man kan forebygge risikoudvikling hos barnet ved hjælp af intervention. For tiden er Johanne projektleder, terapeut og supervisor i et større forskningsprojekt, hvor selve effekten af tilknytningsbaseret intervention i risikofamilier afprøves. Tidligere har Johanne også undersøgt, hvilken betydning forældres psykiske vanskeligheder kan have for barnets udviklings- og tilknytningsmuligheder.