Lær at forstå Facebook og Messenger

Facebook er en social netværksside og én af de mest udbredte af sin slags. Med en profil på Facebook, får man mulighed for at etablere kontakt til venner og bekendte, ligesom man b.la. kan ytre sig gennem tekst og billeder, oprette begivenheder og kommentere på andres og egne opslag.

På Facebook har vi desuden mulighed for at deltage i interessespecifikke grupper. Med en profil på Facebook får brugere adgang til beskedfunktionen, Messenger, der også eksisterer som en selvstændig app. Her kan Facebookbrugere kontakte hinanden privat eller deltage i gruppechats. Aldersgrænsen for at oprette en profil på Facebook er 13 år.

På denne side finder du en masse relevant viden om Facebook med fokus på børn og unges brug af mediet.

Det er det nemmeste sted at skrive med mine venner. Anton, 15 år

Børnene om Facebook

  • Man kan nemt følge med i venners liv
  • Man kan tagge sine venner i sjove billeder og memes
  • Man kan nemt kommunikere med venner gennem Messenger
  • Man kan have chatgrupper

Eksperten om Facebook

Der er rigtig mange børn og unge, som har en Facebookprofil, men de bruger den ikke på samme måde som voksne, hvor man deler hverdagen. Her søger børnene mere over i de lukkede grupper på Facebook eller på fx Messenger. Camilla Mehlsen, Rådgiver med speciale i børn, unge og digitale medier

Du skal ændre dit cookiesamtykke, for at se dette indhold.

Sprog og misforståelser

Mimik, tonefald og kropssprog betyder meget for vores forståelse af hvad folk i virkeligheden mener, når de siger noget. Man kan derfor nemt komme til at misforstå hinanden, når man sidder bag en skærm.

Det kan du gøre:

I. Gør dit barn opmærksom på, hvornår det er bedst ikke at bruge digital kommunikation. Fx er uenigheder og konflikter bedre at tage ansigt til ansigt eller over telefon, hvor man kan se hinanden eller høre hinandens stemmer.

II. Forklar dit barn at selvom det kan være let at skrive negative kommentarer, er det stadig sårende for modtageren. En retningslinje kunne fx være aldrig at skrive noget, man ikke ville sige, hvis man stod overfor personen.

Emojis er navnet på de digitale symboler og figurer, som bruges hyppigt af børn og unge (og mange voksne) til at kommunikere i beskeder på sociale medier. Emojis kan hjælpe med at angive tonen og intentionen bag en besked men der kan være forskellige opfattelser af, hvad forskellige emojis betyder, og de kan derfor tolkes anderledes end det, som var hensigten.

Det kan du gøre:

I. Tal om betydningen af emojis og hvordan de både kan hjælpe men også misforstås lige så vel som tekst, hvor man ikke har hverken stemme eller kropssprog til at guide – særligt hvis man skriver med nye venner.

II. diskutér i vennegruppen, hvordan de forskellige emojis bruges – samt at det er en god idé, at checke med afsenderen, hvis man er i tvivl.

Trusler opstår i forskellige former. Det er fx. en trend blandt børn og unge at cirkulere kædebeskeder med trusler “for sjov” (fx: “hvis ikke du videresender denne, så sker der X grimme ting”), men trusler skrives også direkte til personer som led i mobning eller chikane.

Selvom en trussel måske er ment i spøg, kan den godt blive misforstået, og man risikerer at skræmme eller såre modtageren. Det er vigtigt, at huske på, at trusler på livet er ulovlige og strafbare.

Det kan du gøre:

I. Fortæl dit barn, at det aldrig er en god idé at true andre, heller ikke selvom det er via en kædebesked, som mange andre har sendt videre. Det kan være strafbart – også selvom det “bare er for sjov”. Hjælp dit barn med at formidle dette til de venner, der sender dem truende kædebeskeder.

II. Gennemgå privatindstillingerne med dit barn, og gør dets profil så privat som mulig, så trusler eller anden chikane ikke kan komme fra fremmede.

III. Vis dit barn hvordan man blokerer folk og/eller melder eventuelle trusler til Facebook for at få dem til at undersøge en grænseoverskridende person.

IV. Hvis dit barn trues eller oplever at andre trues, så overvej hvor alvorligt det er, og om det skal tages videre til myndighederne.

Du skal ændre dit cookiesamtykke, for at se dette indhold.

Phubber du?

Det er vigtigt at alle – særligt forældre – forholder sig aktivt til, hvornår nye digitale vaner fører os tættere sammen, og hvornår de sårer og skubber væk. Mette Kim Bohnstedt – Digital dannelseskonsulent hos Børns Vilkår

Billeddeling på Facebook og Messenger

Billeddeling er et nyt ungdomssprog. I dag deler børn og unge flere billeder end tekstbeskeder og telefonsamtaler. Det er heller ikke unormalt at børn og unge har delt intime billeder, herunder nøgenbilleder (også kaldet “nudes”). Det er en naturlig del af det at prøve grænser af, skabe intimitet og udforske den voksenverden, de er på vej ind i.  

Ifølge loven må man ikke dele billeder af andre uden først at have fået deres samtykke. 

Det kan du gøre:

  1. Lær dit barn betydningen af samtykke – at man altid skal spørge om lov, før man deler billeder af andre.
  2. Spørg altid selv om lov, før du deler billeder af dit barn eller andre.
  3. Gør det klart, at det ikke er ulovligt at dele billeder af sig selv, men at det er ulovligt at dele billeder af andre uden at spørge om lov. 

Deling af intime billeder af sig selv er for mange unge en måde at glæde sin kæreste eller udvise loyalitet og engagement over for en kommende kæreste. Et forbud fra forældrene kan i værste fald gøre, at barnet ikke tør komme til dig, hvis en ubehagelig situation skulle opstå.

Selvom det kan være akavet at tale om, har du som forælder en vigtig opgave i, at oplyse dit barn omkring billeddeling.

Du kan oplyse dit barn om aldrig at gemme intime billeder af hverken sig selv eller andre, hvor andre kan finde dem (husk at man også kan blive hacket). Og husk at det ikke er smart at dele intime billeder med nogen man ikke kender og som man fx kun har mødt online – det kan være en voksens forsøg på “grooming”. 

Bliv klogere på bl.a. grooming og lovgivning omkring digitale krænkelser her.

Intime billeder er naturligvis en meget privat sag, og det kan føles skamfuldt, hvis andre (især forældre) opdager det. Mange har derfor svært ved at tale om, hvis de oplever at blive krænket digitalt ved fx at få videredelt et intimt billede af dem selv. Det kan føles som om man selv er ude om det, fordi man selv har delt det til at starte med, men det er aldrig afsenderens skyld, hvis modtageren finder på at dele billedet uden afsenderens tilladelse. Det er lige præcis den skamfulde følelse hos børn og unge, som voksne groomere udnytter til at afpresse børn og unge til at sende flere intime billeder af sig selv. Det er derfor vigtigt at signalere til dit barn, at du ikke vil skælde ud og pege fingre, men tage deres parti. 

I. Det kan være ubehageligt at opdage, at dit barn har delt intime billeder af sig selv, men undgå at blive sur eller forarget. Gør det klart for barnet, at det ikke skal skamme sig hvis det har delt et intimt billede og fortryder det. Det er aldrig barnets skyld, hvis modtageren finder på, at dele billedet af barnet uden samtykke

II. Fortæl dit barn, at der er flere muligheder for at gøre noget, og sig til dit barn, at du nok skal hjælpe. Se hvordan du kan hjælpe her.

Det er ikke alle, der sender intime billeder, men debatten i medierne og måske i skolegården kan godt få det til at lyde sådan. Det kan få nogen til at føle, at de i så fald også “burde” sende intime billeder af sig selv fordi det er det alle andre gør. Andre uheldige årsager til deling af intime billeder af sig selv kan være “grooming” hvor en voksen udgiver sig for at være en anden online og manipulerer børn og unge til at dele intime billeder af sig selv.

I. Tal med dit barn om flertalsmisforståelser og spørg ind til om de er opmærksomme på grooming. Læs mere om grooming og flertalsmisforståelser

Man kan dele intime eller ubehagelige billeder for at genere modtageren. Det kan fx være de såkaldte “dick picks” (penis-billeder) eller billeder af misdannede dyr eller tortur, som deles for at skræmme modtageren. 

I. Det er ulovligt at krænke andre seksuelt, både fysisk og digitalt. Læs mere om digitale krænkelser her.

Mange – både børn og voksne – har ikke styr på lovgivningen omkring billeddeling, og det har haft meget uheldige konsekvenser for både dem, hvis billeder er blevet delt og dem, som har delt dem. Fx kan man hvis man er over 15 år blive straffet for ulovlig billeddeling og besiddelse af børnepornografi, som den såkaldte Umbrella-sag, hvor over 1000 unge blev anklaget for besiddelse og distribution af børneporno, tydeliggjorde. Ifølge loven må man ikke dele billeder af andre uden først at have fået deres samtykke. Det er ikke ulovligt at dele billeder af sig selv, men det er ulovligt at dele billeder af andre uden at spørge om lov, da det kan krænke deres privatliv.

Det er desuden vigtigt at vide, at billeder tilhører dem, som er på dem. Det vil sige, at hvis man har et billede af nogen, som de gerne vil have slettet, så skal man slette det – ligesom man altid selv kan kræve at få slettet et billede med sig selv på, som andre ligger inde med eller har lagt op på sociale medier. 

Det kan du gøre:

I. Gør det klar for dit barn, at det altid kan komme til dig, hvis barnet har delt noget, som det har fortrudt eller er usikker på, om er i orden.

II. Lær dit barn at tage medansvar og sige fra overfor ulovlig billeddeling. Undgå at blive skræmt eller at skræmme dit barn, men vær klar og tydelig om hvilke konsekvenser, det kan have.  

III. Det er ikke muligt at forhindre billeddeling på Messenger, men fortæl dit barn, at det faktisk ikke er lovligt at videresende billeder af privat karakter uden samtykke (tilladelse). Hvis barnet selv får tilsendt noget, så fortæl barnet, at det bedste er at sige det videre til en voksen.  

IV. Spørg altid selv om lov, før du deler billeder af dit barn eller andre. 

Læs mere om lovgivning og hvad du kan gøre som forælder her.

Det er muligt at gøre sin profil på Facebook meget privat. Du kan installere hvilke personer, der må se dine billeder på Facebook. Du kan også beslutte at alt skal godkendes af dig, før det offentliggøres på din Facebook-væg (hvis du fx er blevet “tagget” i et billede) og du blokere andre brugere og anmelde indhold, som du gerne vil have fjernet til Facebook. 

I. Gennemgå privatindstillingerne sammen med dit barn og tal om hvornår noget er offentligt eller privat.

Mobning på SoMe

På de sociale medier som Facebook og Messenger kan der nemt opstå mobning, bl.a. fordi man kan gemme sig bag skærmen. Mobning på sociale medier er anderledes fra i fx skolegården på flere måder. Det kan bl.a. foregå på alle tidspunkter, så ofre for mobning har “aldrig fri”. Det føles som om, at hele verden kan “se med”, fordi man ikke altid ved hvem, der har set med.

Du skal ændre dit cookiesamtykke, for at se dette indhold.

Mobning er ikke kun grimme ord og onde handlinger. Mobning er også at ignorere andre personer, og holde dem udenfor. På Facebook og Messenger kan det komme til udtryk ved gentagne gange at lade være med at like en bestemt persons billeder eller holde enkeltpersoner uden for grupper og chatgrupper. Mobningen kan derved skjule sig ved bevidst ikke at handle.

Det kan du gøre:

I. Vær opmærksom på om dit barn pludselig ændrer adfærd.

II. Spørg dit barn om, hvilke grupper han/hun er medlem af på Facebook og Messenger. Er han/hun fx medlem af en gruppe for klassen og må alle i klassen være med i den? Tal med barnet om, at det i sådanne tilfælde er vigtigt, at tænke over at invitere alle med.

Det er ydmygende, at blive udstillet som den der aldrig får likes, eller bliver kaldt grimme ting på sociale medier. Børn og unge kan skamme sig over ikke at have nogen venner eller blive holdt udenfor. Vær bevidst om, at dette kan være årsagen til, at dit barn ikke kommer til dig. Angsten for at forældrene vil skandalisere og eskalere problemet ved fx at gå til de andre forældre eller klasselæreren, kan afholde børn fra at fortælle det til nogen. Uanset hvor vred og ked af det, man bliver som forældre, er det vigtigt at bevare roen, og lytte til barnets behov.

I. Undersøgelser viser at voksne tit først opdager mobning, når deres barn fortæller om det. Derfor er det vigtigt, at opfordre til tillid gennem løbende dialog. Hvis I først får gang i en god dialog, er det nemmere at finde ud af, hvordan I sammen kan handle på problemet. 

II. Har du brug for at snakke med en børnefaglig er ForældreTelefonen altid behjælpelig.

III. Hvis du opdager, at dit barn bliver mobbet, kan I overveje flere fremgangsmåder. I kan bl.a. anmelde grimme beskeder eller opslag til Facebook for at få dem fjernet (hvis de ligger offentligt) og blokere dem, som mobber. 

Mobning sker i utrygge fællesskaber, hvor man mobber andre fordi man selv er bange for at være den der står for skud. Det kan være dit barn selv har følt sig presset og været med til at mobbe andre. På Facebook findes såkaldte hadegrupper, hvor meningen er at man skal diskriminere andre. Selvom børn ikke har lyst til at være med i hadegrupper, kan det være svært at sige fra (link til “at sige fra online”) 

Det kan du gøre:

I. Vær opmærksom på dynamikken i fx klassen og vennegruppen. Hvis dit barn fx taler grimt eller nedladende om andre i klassen, kan det være tegn på et sårbart fællesskab, hvor der kan opstå mobning. 

II. Tal med de andre forældre i klassen. I kan evt. benytte Trivselshjælperen som et redskab til forældremødet, for at skabe god trivsel i klassen.

Sådan tjener Facebook penge

Facebook betales af annoncører, som lægger reklamer ud til brugerne. Annoncørerne køber adgang til informationer (også kaldet data) om brugernes adfærd på Facebook og kan derfor tilrettelægge deres reklamer, så de rammer de Facebook-brugere, hvor de vurderer der er størst chance for at sælge netop deres produkt.

Reklamebranchen bruger mange kneb for at få os til at klikke – fx er det ikke tilfældigt, når en annonce på din Facebook lyder “Er du [din alder] og er du interesseret i [X ting, som du følger på Facebook]”. Facebook indsamler nemlig data om vores præferencer og vaner, som annoncører betaler for at bruge til at målrette deres reklamer.

Det kan du gøre:

I. Spørg ind til om dit barn er bevidst omkring mekanismerne på Facebook og tal fx med dit barn om, hvorfor der kommer en reklame op på Facebook af de sko, barnet netop har søgt på andetsteds.

II. Gør dit barn opmærksom på, at det ikke er tilfældigt hvilke reklamer og annoncer, der popper op på Facebook. Selvom mange børn og unge godt forstår denne mekanisme, er det de færreste, som reflekterer over hvorvidt det påvirker deres adfærd.

Facebooks algoritme (maskine) er designet til at fastholde brugerne på mediet så længe som muligt. For at opnå dette tilpasser Facebook det indhold, man får i sin nyhedsfeed på baggrund af de ting, man tidligere har liket og/eller klikket på. Man vil derfor opleve, at hvis man ofte har klikket på billeder af kæledyr, så sorterer Facebook indholdet i ens newsfeed, så man får endnu flere kæledyr. Dette betyder at forskellige brugere ser forskellige nyheder og det kan være årsagen til at man går glip af en vens seneste meme, fordi den simpelthen frasorteres på forhånd af Facebook.

Det kan du gøre:

I. Spørg ind til om dit barn er opmærksom på Facebooks algoritmer. Har det oplevet at gå glip af noget vigtigt, som fremgik i andres feeds?

II. Tal om hvordan de sociale medier er designet, så vi bruger mest muligt tid på dem, da de derved tjener flere penge.

Indholdet på siden er udviklet i samarbejde med TDC

Logo for TDC