Skilsmisse: Børn

Det er dine forældres ansvar at finde ud af med hinanden – og med dig, hvor du skal bo, når de skal skilles. For mange børn er dette en rigtig svær situation. Måske føler du, at du skal vælge mellem dine forældre – vælge hvem du elsker mest. Et valg, som for de allerfleste børn er helt umuligt at træffe.

Du behøver ikke vælge, hvor du skal bo, hvis du synes, at det er for svært. Du har ret til at være med til at vælge, men du har også ret til ikke at ville vælge. Du kan læse mere om dine rettigheder her.

Måske ved du, hvem du helst vil bo hos, men er bange for at gøre en af dine forældre ked af det, hvis du siger det. Mange børn vælger at bo lige meget begge steder for ikke at gøre forskel. At bo to steder kan fungere for nogen, men kan være rigtigt svært for andre.

Det er dine forældre, som har valgt at blive skilt, men det er sikkert dig, som skal flytte frem og tilbage. Det vigtigste er, hvad du vil få det godt med. Måske skal du prøve et par forskellige løsninger for at finde ud af, hvad du synes er bedst for dig. Selvom det kan være svært, er det bedst at være ærlig overfor til dine forældre, og ikke tage for store hensyn, som kan ende med at gå ud over dig. Det er jo dit liv og din barndom, det handler om.

Børn i skilsmissefamilier kender rigtig godt til det med at savne. Når man er hos mor savner man sin far og når man er hos far savner man sin mor.

Tit er det nemmere at leve med sit savn, hvis de voksne omkring én forstår og respekterer ens følelser. Nogle børn har bare brug for at blive lyttet til, og måske trøstet uden at forældrene forsøger at bortforklare savnet med ”jamen, du ser ham jo i morgen” eller noget lignende. Hvis du oplever det, kan du fortælle din mor eller far, at du bare har brug for at blive trøstet.

Det kan være en god ide at have nogle faste ting, som du kan gøre, når savnet føles for stort. Her er et par idéer til, hvad du kan gøre, når du savner din mor eller far:

• Kig på billeder af din mor og far.
• Ring til den du savner og sig hej.
• Måske kan du få lov til at smutte forbi din mor eller far og sige hej.
• Gør noget godt for dig selv, som gør dig glad (hør musik, spil fodbold, nus med dit kæledyr, vær sammen med dine venner)

Hvis du savner en af dine forældre rigtig meget, kan det også være, at den aftale, som dine forældre har lavet for dig, skal laves om, sådan at du ikke er så længe væk.

Det værste kan være, når ens mor og far skændes og taler grimt om hinanden. Det er ikke ok og du behøver ikke høre på det. Nogle gange glemmer voksne, hvor berørte og kede af det børn kan blive, når forældrene skændes. Så har de brug for at blive mindet om det.

Du kan sige til dem, at du ikke vil høre på det. Sig, at du bliver ked af det. Du kan også vise dine forældre, at du ikke gider høre på det, ved at holde dig for ørene eller du kan gå ind på dit værelse og sætte musik på. Du kan også tage hjem til en ven.

Det kan være ubehageligt, hvis din mor eller far taler grimt om den anden forælder til dig. Dine forældre bør respektere dine følelser. Du har lov til at elske begge dine forældre. Du kan f.eks. sige eller skrive det her til den forælder, som taler grimt om den anden: ”Selvom du ikke elsker min far/mor mere, så gør jeg det stadig. Jeg kan ikke lide, at du taler grimt om ham/hende. Det gør mig ked af det, så jeg vil gerne have, at du holder op”.

Hjælper ingen af disse ting, så har du nok brug for hjælp fra en anden voksen, som kan tale med dine forældre om, hvad det gør ved dig, når de skændes. Du kan også fortælle dine forældre om ForældreTelefon, som de kan ringe til og få gode råd til, hvordan de kan blive bedre til ikke at skændes. ForældreTelefonens nummer er 35 55 55 57.

En skilsmisse kan føles som en sorg, som gør ondt helt indeni. Det er vigtigt at sørge, hvis du er ked af det. Græde, hvis du har brug for det – og blive trøstet. Vær vred, hvis du bliver det og giv dig selv lov til at blive lettet, hvis det er det, du mærker.

Der findes ikke rigtige eller forkerte følelser, men hvad du vælger, at gøre med dine følelser kan godt have stor betydning for dig. De allerfleste følelser har godt af, at man taler om dem med nogen, som man har tillid til. Måske har du lyst til at tale med din mor eller far, eller måske har du allermest lyst til, at det netop skal være nogle andre. Nogen, som du kan fortælle, hvordan du har det uden at skulle tage hensyn til, om de bliver kede af det.

Hvis nogen af dine venner også har forældre, der er skilt, vil de sikkert kunne genkende, hvordan du har det. Hvis du ikke har lyst til at tale med nogen, så kan du måske prøve at skrive et brev.

Mange børn tænker, at skilsmissen kan være deres skyld, men det er det aldrig. Skilsmissen og de problemer, som dine forældre har eller har haft er alene dine forældres ansvar og ikke dit. Det skal du blive ved med at huske på.

Måske tænker du, “hvis jeg nu havde gjort det eller det anderledes” eller ”hvis jeg nu havde været sødere”, så ville mine forældre stadig være sammen. En skilsmisse handler om, at de voksne er holdt op med at elske hinanden. Det kunne du ikke have ændret på – også selvom du havde været jordens nemmeste barn.

Det kan være, at du læser dette og tænker ”jamen, det er jo mig, de hele tiden skændes om”. Måske skændes de om, hvor du skal bo, hvor tit du skal være hos den forælder, som du ikke bor hos eller om 1000 andre ting – det stadig ikke din skyld!

En ide kunne måske være at tale med dine forældre, så de kan hjælpe dig med at forstå, at deres skilsmisse ikke har noget med dig at gøre, og at det ikke er din skyld.

Det kan være godt at tale, når man laver noget sammen. Det f.eks. være når man går en tur, kører i bil eller laver nogle praktiske ting sammen.

Vis evt. dine forældre det, du har skrevet, hvis det gør det lettere at få hul på snakken.

Prøv at tænke over, hvad du godt kunne tænke dig, dine forældre gjorde i stedet for de ting, du ikke kan lide eller som gør dig ked af det. Det kan du fortælle om.

Selvom du kan være bekymret for om dine forældre måske bliver kede af det, du har at sige, så vær alligevel ærlig. For at de kan ændre på de ting, som du ikke har det godt med, så har de brug for at vide, hvordan du virkelig har det. (Husk, dine forældre er de voksne, og du er barnet. Det er dem, der skal passe på dig – ikke omvendt).