Det kan være en god ide at have en skilsmissehandleplan, hvor I beskriver:

  • Hvordan I bedst støtter børn i skilsmisse
  • Hvordan I håndterer samarbejdet med forældre i en skilt familie
  • Hvem der er ansvarlig for at opdatere jeres informationer og viden på området

 

Dette kan I drøfte i forbindelse med udarbejdelsen af en handleplan:

  • Hvem er særlig opmærksom på barnet?
  • Hvilke informationer har vi brug for fra forældrene?
  • Skal vi invitere forældre til en afklaringssamtale i forbindelse med en skilsmisse?
  • Hvordan afholder vi møder med forældre i konfliktfyldte skilsmisser, hvor fokus på barnet kan være svært?
  • Hvordan holder vi fokus på barnet og forbliver neutrale i forhold til forældrenes konflikt?
  • Hvad gør vi for børn, som ikke trives på grund af belastende samværsordninger?
  • Er vores oplysninger opdateret med de informationer, vi har brug for, når forældre bliver skilt?
  • Hvem er ansvarlig for at holde sig ajour med lovgivningen på området?
  • Hvem er ansvarlig for at udarbejde en liste over tilbud om hjælp til familier i skilsmisse?

Få vores nyhedsbrev for fagpersoner

Arbejder du med børn og unge som underviser, pædagog, institutionsleder, socialrådgiver eller lignende? Vil du gerne inspireres med gode artikler, nyeste viden om børn og unges trivsel, inviteres til arrangementer og løbende opdateres med gratis undervisningsmateriale? Så tilmeld dig Børns Vilkårs nyhedsbrev for fagpersoner.