Faglig Fyraften - Børns vilkår

Hvordan kan skolen forebygge og iværksætte tidlige tiltag?

Få kendskab til forskning om skolefravær og viden om hvilke indsatser, der kræves for at reducere skolefravær.

Børns Vilkår får besøg af én af Nordens førende forskere i skolefravær, Trude Havik. Hun beskæftiger sig med skolefravær og den forebyggende indsats i skolen. Der er mange begreber og typer af skolefravær, og grundene er ofte komplekse.

Den forebyggende indsats i skolen og i støttesystemet omkring skolen er afgørende, uanset hvilken type fravær der er tale om. Alt dette vil Trude Havik uddybe på en faglig fyraften.

Det faglige oplæg finder sted i Tine Bryld Salen hos Børns Vilkår i Valby mandag d. 16. marts.

Køb din billet her

Bemærk, at foredraget er på norsk.

Program

16.30
Dørene åbner

17:00
Velkomst v. Børns Vilkår

17.10
Hvordan kan vi forstå skolefravær hos børn og unge?
v. Trude Havik

18:00
Pause m. let forplejning

18.30
Forebyggende indsats mod fravær – og tidlige tiltag
v. Trude Havik

19.30
Spørgsmål og dialog

20.00
Tak for i aften

Bemærk, at foredraget er på norsk.

Om Trude Havik

Trude Havik er førsteamanuensis i pædagogisk psykologi ved Læringsmiljøcenteret ved Universitetet i Stavanger.

I 2010 startede hun sin doktorgrad i specialpædagogik om skolens rolle i forhold til skolevægring og skolefravær, og har siden da arbejdet med dette tema. Hun arbejder nu bl.a. med at etablere fraværsteam i skolerne.

Hendes forskning inkluderer også klasserumsinteraktioner, elevengagement, mobning og venskaber. Hun har bl.a. arbejdet i PPT , som leder og specialpædagog og som lærer og specialpædagog i grundskolen.

Før, under og efter programmet

Før: Du er velkommen fra kl. 16.30 i Tine Bryld Salen, hvor du kan nyde et stykke nybagt kage og en kop kaffe, inden programmet går i gang kl. 17.00.

Under: I pausen kl. 18.00-18.30 kan du nyde en let forplejning og lidt drikkelse samt strække benene i den lille park, hvis vejret tillader det.

Efter: Programmet slutter kl. 20.00

Praktisk

Adressen er: Børns Vilkår – Trekronergade 26 – 2500 Valby 

Gåturen fra Valby Station tager 10 minutter. Du kan også benytte bus 1A el. 4A, som har stop, tæt på Børns Vilkårs Hus 

Der er ingen busholdeplads i forbindelse med Børns Vilkår, men mulighed for drop-off på adressen og parkering i nærheden. Kontakt os for nærmere info.

I området omkring Børns Vilkår (Trekronergade og Krumtappen) er der 3 timers gratis parkerings-zone. Parkeringen kan ikke forlænges ved betaling. Bemærk at parkerer man længere væk, kan det være gul betalingszone hvor der gælder andre regler. 

Der er ubesværet handicap-adgang til sal og toiletter.

I Børns Vilkårs Hus er det nemt at have din baby eller tumling med. Der er god pusleplads på toilettet og der er plads til barnevogne både inde i salen og på den tilstødende terrasse. Salen er så stor, at det både er muligt at sidde på stole, ved borde eller på (børne)gulv med masser af puder. Vi har også få blødere loungemøbler, og der er god mulighed for at amme ugeneret og stadig kunne følge med i eventet.

Fokus på skolefravær

Børns Vilkår og Egmont Fonden har indgået et partnerskab og sætter sammen fokus på børn og unges skolefravær. Visionen er, at alle børn med bekymrende fravær får tidlig hjælp til at løse problemer med fravær og problemer relateret hertil. Indsatserne består blandt andet af:

  • Indsamle og udbrede viden om hvordan børn oplever skolefravær og årsagerne hertil
  • Rådgivning af børn og unge, der har problemer, som påvirker deres skolefravær
  • Klæde forældre og fagpersoner på til at forebygge skolefravær og gribe ind
  • Samle aktører på skole- og socialområdet i et netværk med fokus på at udpege centrale udfordringer og mulige løsninger relateret til skolefravær.

 

Få vores nyhedsbrev for fagpersoner

Arbejder du med børn og unge som underviser, pædagog, institutionsleder, socialrådgiver eller lignende? Vil du gerne inspireres med gode artikler, nyeste viden om børn og unges trivsel, inviteres til arrangementer og løbende opdateres med gratis undervisningsmateriale? Så tilmeld dig Børns Vilkårs nyhedsbrev for fagpersoner.