Du er her

<< Tilbage til oversigten

Børnebidrag

Hvad gør man hvis man ved at det børnebidrag man betaler ikke går til vores fælles børn. Men i stedet til ekskonens private
forbrug som fx: Tøj, fritidsinteresser, byture
mv.?

Hej.

Begge forældre har forsørgelsespligt overfor fælles børn. Det løses ved at den ene betaler den anden forælder et børnebidrag. Det kan enten aftales mellem forældrene selv eller blive fastsat af Statsforvaltningen. Børnebidraget vil for langt de fleste forældre indgå i en samlet husholdning med børn. 

Det må derfor være svært for dig at skille ad, hvilke midler din ekskone forbruger til sig selv, og hvad hun bruger på børnene. Med mindre du oplever, at din eks ikke lever op til den forsørgelsespligt, hun har overfor sine børn i forhold til at give dem de fornødenheder, de har brug for, såsom mad, tøj, institutionspladser, osv. Er det tilfældet, at børnene ikke får hvad de har behov for, så kan der være tale om vanrøgt. Det er en helt anden alvorlig sag, som du kan underrette kommunen om. 

Ellers har din ekskone ret frie rammer i forhold til, hvorledes børnebidraget bruges i hendes husholdning. 

Bedste hilsner
SkilsmisseBrevkassen 

 

Kommentarer

Skriv en kommentar

CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.

 

Vi opfordrer til, at kommentarer til breve og svar skrives i en konstruktiv og hjælpsom tone.

Og vi forbeholder os retten til at slette kommentarer, hvis de eksempelvis er stødende eller private.