Du er her

<< Tilbage til oversigten

Flytning

Hej

Jeg har tre børn med min x-mand . Vi er blevet skilt for et år siden. Vores ældste datter bor 7 dage hos os hver, de to yngste bor 9 dage hos mig og 5 dage hos deres far . Den ældste har bopælspligt hos hendes far , de to yngste hos mig .

Jeg vil gerne flytte ca 40 min væk herfra. Nu er mit spørgsmål, hvad der er bedst for børnene eller hvordan vi finder ud af, hvad der er bedst ? Min søn som er den yngste er meget knyttet til mig , faren var syg med stress i en lang periode da han var yngre. Til at starte med havde vi 7-7 ordning og der gav han udtryk for at han synes det var for lang tid væk fra mig og derfor lavede vi det om. Han starter i skole efter ferien ogv vil derfor kunne starte i en skole det nye sted . Min mellemste datter er glad for sin skole og fritidsaktiviteter , menig har samtidig brug for forudsigelighed og stabilitet og bestemt ikke godt af mange skift, hun er lige knyttet til os begge. Vores ældste datter er ikke glad for skolen og uanset, hvad er et skoleskift på tale .hun er dog glad for det håndbold hun går til. Hun siger hun er glad for at kunne bo hos os begge , men hun er ofte frustreret og ked af det ved skiftedage.

Nu er mit spørgsmål, hvad tror i er den bedste løsning , ville det her kunne give mening af differentiere mellem børnene ? Kan vi tale med dem om valget ? Please kom med nogle råd eller vejledninger til os,

Kære mor til tre børn.

I har 3 børn at tage hensyn til med hver deres individuelle behov – så jeg forstår godt, du synes, det er svært at vurdere, hvad der er bedst.

Der er ikke noget entydigt svar. Men ser vi helt overordnet på, om børn kan trives i deleordninger og i udvidede ordninger, så peger forskningen på flere forudsætninger, der skal være til stede:

- Forældrene skal have et godt samarbejde
- Forældrene skal bo tæt ved hinanden
- Barnet skal have adgang til den anden forælder
- Samværet skal være fleksibelt
- Forældrene har fælles forståelse i forhold til normer og opdragelse
- Barnet har en vis robusthed

Desuden kan et barn have en særlig tilknytning til den ene forælder, der skal tages hensyn til. Og her ser det jo ud til, at jeres yngste søn har en særlig tilknytning til dig. Børns hverdagsliv kan blive særligt udfordret, hvis der er for lang transporttid i forhold til skole, kammerater, fritidsinteresser i de dage, hvor de bor hos den ene forælder – de kan blive hægtet af det sociale liv, der er så vigtigt.  

Du skriver, at din ældste datter er ked af det, når det er skiftedag. Mange børn kan fortælle os, at skiftedage er svære, fordi de skal sige farvel til den ene forælder – og fordi de skal til at omstille sig til den anden forælder.  Så det er en helt naturlig reaktion, I som forældre må respektere og rumme. I har kun været skilt et år, og der kan gå længere tid, før reaktionen på skift dæmpes. Men om den helt forsvinder er ikke til at sige. Hos nogen børn og unge vil det være en tilbagevendende reaktion.

Du skriver ikke, om din beslutning om at flytte er endelig. Du har sikkert dine gode grunde til at ønske en flytning. Ud fra det du skriver, så er det ikke til at sige for mig, hvad der er den bedtse løsning for dig og dine børn. Men jeg vil dog nævne, at det er vigtigt at huske på, at selvom man er blevet en skilt familie, så skal børnenes familieliv stadig hænge sammen. Så derfor er forældre, der vælger deleordninger eller andre udvidede ordninger, stadig bundet sammen og forpligtet til at kunne få børnenes hverdagsliv i de to hjem til fortsat at hænge sammen. For store afstande mellem hjemmene kan som nævnt vanskeliggøre det og bliver for børnene forbundet med en del praktisk besvær.  

Alternativet er, at det ikke er deleordninger eller lignende ordninger, som børnene skal bo i.  Men er I villige til det og er det, den bedste løsning for børnene? Der kender I jeres børn og hinanden bedst til at kunne træffe den beslutning. 

Det giver altid mening at differentiere børns samværsordninger, fordi som du netop også beskriver, så er børnenes alder og omstændigheder i en søskendeflok, ikke de samme. Der må man se på det enkelte barns behov og tilknytning – og hvad der er den bedste beslutning for lige netop det barn. Det er ikke nødvendigvis det samme for alle børnene, selvom mange søskende også har stor glæde af at følges ad. 

Baseret på dit ønske om at flytte, så må I overveje, hvordan hvert barn vil kunne trives med en ny løsning. Det bør I gøre, før I inddrager børnene i det. Inddrager I børnene , så skal du forinden have gjort dig helt klart om flytningen er en beslutning, som de kan have en indflydelse på eller om du har besluttet dig for at flytte. Umiddelbart tænker jeg, at dette er en voksenbeslutning, som du må tage under hensyn til de konsekvenser, som det får for børnene - og hvordan de hver især fremover kan trives bedst med det. Og så handler inddragelsen af børnene herefter om, hvad de selv tænker, er vigtigt for dem i forhold til den løsning, I som forældre mener, er den bedste for hver af dem under de nye omstændigheder. 

Du er velkommen til at ringe til vores ForældreTelefon for at drøfte din situation yderligere.

De bedste hilsner

Skilsmissebrevkassen.

 

Kommentarer

Skriv en kommentar

CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.

 

Vi opfordrer til, at kommentarer til breve og svar skrives i en konstruktiv og hjælpsom tone.

Og vi forbeholder os retten til at slette kommentarer, hvis de eksempelvis er stødende eller private.