Du er her

<< Tilbage til oversigten

Manipulere med børnene

Hvad gør jeg, når faren til vores børn gør alt for at vende børnene mod mig?
Jeg gik fra deres far. Vores børn er 10 og 12 år. Deleordning 7/7.
Faren har valgt at fortælle børnene om alt fra bodeling, vores uenigheder, at jeg havde fået en kæreste, ganske enkelt alt, for at børnene skal tage hans parti, som de nu også gør, han mener de har ret til at høre det.
Jeg har valgt at de ikke for noget at vide, det mener jeg er deres ret. Jeg har fået at vide at jeg gør det rigtige med hensyn til børnene, men jeg føler alligevel at jeg taber.
Han har lovet dem at de skal bo 10/4 hos ham og at han nu vil gå rettens vej. Han samarbejde og støtter ikke op om overlevering. Lader børnene skrive til mig at de hellere vil bo hos ham, at de ikke vil være hos mig, de ikke savner mig osv. Han gør alt for at ødelægge mit forhold til vores børn. Hvad kan jeg sige til mine børn når de er så vrede/frustreret overfor mig når jeg for dem?

Kære mor til børn på 10 og 12 år.

Det er bestemt en vanskelig situation, du står i, og ud fra, hvad du fortæller kan jeg godt forstå, du er bekymret. Det er meget trist at din eksmand vælger at håndtere jeres brud på den måde.

Det er ikke godt for børn, når de involveres i forældrenes uenigheder eller når den ene forældre vender børnene imod den anden. Og hvis I som forældre ikke kan aftale, hvad børnene skal høre og ikke høre, bliver det ekstra svært.

Du spørger om, hvad du kan sige til dine børn. Et forsigtigt bud kunne være:

”Lige nu kan jeres far og jeg ikke finde ud af at snakke sammen. Jeg er ked af, hvis jeres far blander jer ind i vores uenigheder – det har jeg ikke lyst til. Det er noget, vi voksne skal klare”.

Måske du kunne opfordre ham til, at I tager et møde i Statsforvaltningen og får hjælp til at indgå nogle aftaler, der kan sikre at børnene får ro.  Hvis kommunikationen er kørt af sporet, kan det være en god ide at en udenforstående leder samtalen. Statsforvaltningen har tilbud om børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling.

Din eksmand vil dog nu gå rettens vej, siger han.  Ud fra hvad du fortæller, udsætter han børnene for manipulation. Når det sker, kan det være så godt som umuligt at stoppe. Det kan muligvis være en hjælp, at sagen kommer i statsforvaltningen eller i retten, da der så er andre, neutrale øjne, der kan vurdere jeres situation. Du kan så håbe på, de vil være i stand til at gennemskue, hvad der sker.

En anden mulighed kunne måske være, om der er nogle mennesker i jeres omgangskreds, som kunne tale med ham om at det han har gang i lige nu ikke gavner nogle af jer – og mindst af alt børnene. Nogle gange kan det hjælpe at høre det fra andre.

Jeg håber det bedste for jeres børn.

Venlig hilsen

SkilsmisseBrevkassen.

Kommentarer

Skriv en kommentar

CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.

 

Vi opfordrer til, at kommentarer til breve og svar skrives i en konstruktiv og hjælpsom tone.

Og vi forbeholder os retten til at slette kommentarer, hvis de eksempelvis er stødende eller private.