En bisidder hjalp Mads med at blive hørt
En bisidder blev en tryg og stabil kontaktperson for Mads, der ønskede at komme væk fra sin voldelige mor – og hjælp til at huske alt, der var sket.
Det første Mads sagde, da han ringede til bisidderordningen hos Børns Vilkår, var:
”Du må hjælpe mig.” Mads var 9 år, og han sagde, at han bare ikke kunne mere.
Bisidderen fik lavet en aftale om at komme ud til Mads og tale med ham. Under samtalen fortalte han, at han blev slået, når han var på samvær hos sin mor.
Han blev sat til at passe sin lillebror og nogle gange blev han spærret inde som straf. ”Der er ingen, der hører på mig,” sagde Mads til bisidderen. ”Jeg har også sagt det til min lærer, og der er ingen, der hører mig.”
Et råb om hjælp
Bisidderen lyttede og satte sig ind i det, Mads fortalte. Bisidderen sørgede også for, at der blev lavet en underretning via Børns Vilkår. Herefter gik der lang tid. Bisidderen rykkede kommunen, ringede og skrev. Var underretningen modtaget? Hvornår ville der blive indkaldt til en børnesamtale?
I den periode ringede Mads til bisidderen, hver gang han havde været på samvær hos sin mor.
”Nu skal du høre, hvad der skete i dag, ” sagde han. Langt om længe blev der indkaldt til en børnesamtale, hvor bisidderen var med. Mads fortalte om sine oplevelser og det svigt, han og lillebroren blev udsat for.
Bisidderen støttede ham, og kunne efter noget tid minde ham om noget, han måske havde glemt at sige.
”Der var også noget andet, der var vigtigt at få frem. Er det okay, at jeg fortæller om det?” For eksempel at drengens lillebror var blevet skubbet, så det blødte ud af hans næse.
”Tak fordi du siger det. Det havde jeg helt glemt,” sagde Mads.
En tryg person at ringe til
For Mads var det svært lige i situationen at huske det hele, alle de mange episoder med vold og trusler. En børnesamtale er på afmålt tid, og bisidderen kan hjælpe med at huske, hvad der er vigtigt at sige. For Mads betød det, at han kunne være tryg.
”Åh, jeg var så glad for at du var der. Tak,” sagde han bagefter.
Efter børnesamtalen ringede Mads til bisidderen, hver gang der havde været samvær. Bisidderen bekræftede Mads i, at han var blevet hørt, og gav det hele videre til sagsbehandleren. På et tidspunkt kom der en ny sagsbehandler på sagen. Drengen kom til afhøring hos politiet og til undersøgelser på Børnehuset, det regionale sted for undersøgelser, afhøringer og samtaler.
Sagsbehandleren spurgte bisidderen, om hun ville tage med som støtte for drengen og hans lillebror. Bisidderen var ikke med ved selve afhøringerne, men kunne sidde med den ene søskende, mens den anden var inde. Kort tid efter ringede drengen igen til bisidderen.
”Jeg er så glad, nu skal vi ikke på samvær mere.”
Artiklen er skrevet på baggrund af interview med bisidderen om Mads’ forløb. Hans navn og historie er anonymiseret.
