Skip to content
Børns Vilkår Børns Vilkår
  • Bliv frivillig
  • Det gør vi
  • Få gode råd
  • Oplæg og workshops
  • Publikationer
  • BørneTelefonen
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
Støt

Fortvivlede børn kontakter BørneTelefonen i morgentimerne

16-årige Cecilie fortalte om farens seksuelle misbrug

En aprilmorgen klokken lidt i 9 træder den frivillige rådgiver Vivian ind på BørneTelefonen. Vivian skal have sin første morgenvagt, efter BørneTelefonen er begyndt at holde åbent i morgen– og formiddagstimerne.

”Jeg var ret spændt på, hvordan det ville være, hvor mange henvendelser vi ville få så tidligt på dagen, og hvad de ville handle om. Jeg havde egentlig tænkt, at der nok ville være ret stille på linjerne,” fortæller Vivian.

”Jeg får SMS-vagten, og ikke ret længe efter jeg har sat mig ved skærmen, kommer en besked frem, hvor der står: ’Hej, jeg er en 16-årig pige (Cecilie). Min far misbruger min lillesøster, og jeg kan ikke holde det ud mere. Hvad skal jeg gøre?’”

Vivian skriver til Cecilie, at det er rigtig godt og modigt, at hun skriver til BørneTelefonen. Hun begynder at spørge ind til Cecilies familiesituation og finder ud af, at børnene er i en 7/7-ordning. Det betyder, at mor ikke kender til overgrebene.

”Efter vi har skrevet lidt frem og tilbage om familiesituationen skriver jeg til hende: ’Du fortæller, at din far misbruger din lillesøster?’ Cecilie svarer, at hun også selv er blevet misbrugt, men at far har sagt, at det nu er blevet lillesøsters tur. Lillesøsteren er 13 år gammel nu.”

Cecilie har aldrig fortalt til nogen, hvad der foregår derhjemme og fortæller det først nu, hvor det går ud over søsteren. Hun fortæller, at lillesøsteren godt ved, at Cecilie skriver til BørneTelefonen.

”Jeg får indtryk af, at de er blevet enige om, at det er nu, de vil kontakte BørneTelefonen og få hjælp” fortæller Vivian.

Vivian præsenterer Cecilie for muligheden for, at de på BørneTelefonen laver en underretning, så kommunen kan hjælpe hende og søsteren. Det kræver dog, at Cecilie har lyst til og føler sig tryg ved at opgive sin anonymitet.

”Jeg holdt vejret. Pludselig stoppede hun med at svare på mine SMS’er. Jeg ved ikke, hvor længe der gik, måske 10-15 minutter. Men så tikkede en besked frem på skærmen med navn, adresse og telefonnummer.”

Vivian forklarede Cecilie, at systemet nu ville blive sat i gang, og at hun selvfølgelig altid var velkommen til at kontakte BørneTelefonen igen.

”Da jeg havde sagt det til hende, skrev Cecilie: ’Tusind tak for hjælpen, jeg er rigtig glad for, at der bliver gjort noget.’”

Selvom Vivians morgen startede med en meget alvorlig samtale, er hun glad for, at hun var tilstede, og at BørneTelefonen var åben på netop det tidspunkt, hvor pigen havde modet til at henvende sig.

”Rådgivningen med Cecilie er et klart eksempel på, at problemer ikke kun er tilstede i et bestemt tidsrum. Det samme gælder modet til at fortælle om de her ting. Hvem ved? Måske var modet forsvundet, hvis hun havde skrevet til en lukket linje. Derfor er det virkelig godt, at BørneTelefonen har udvidet sin åbningstid.”

BørneTelefonen har siden 24. april 2019 holdt morgenåbent på hverdage mellem kl. 9 og 11. I den første måned med morgenåbent har BørneTelefonen besvaret mere end 500 henvendelser fra børn og unge i det nye tidsrum, hvoraf Vivians samtale er en af dem. 

Cecilies navn og historie er anonymiseret, og billedet er et modelbillede.

Støt vores arbejde

Hver dag er der børn, der kontakter BørneTelefonen, fordi de i årevis har gået rundt alene – uden at fortælle nogen, at mor og far drikker, at de bliver mobbet i skolen, og at de skærer i sig selv, fordi de ikke kan holde det ud…

Men hver dag oplever vi også, hvordan én samtale på BørneTelefonen kan være nok til at give børnene viljestyrke og mod til at ændre hele deres liv.

Giv et bidrag i kampen mod svigt.

Del denne side:

  • Forside
  • Bliv frivillig
  • Det gør vi
  • Få gode råd
  • Lej vores kursus- og mødelokaler
  • Til fagpersoner
  • Bisidning - hjælp til børnesamtalen
  • Om Børns Vilkår
  • Ledige stillinger
  • Samarbejdspartnere
  • For virksomheder
  • Arv og testamente
  • Presse
  • Nyheder
  • BørneTelefonen
  • ForældreTelefonen
  • FagTelefonen
Børns Vilkår
Trekronergade 26
2500 Valby
CVR: 10634792
Konto nr.: 5301 0000273744
Telefon: 35 55 55 59 Skriv til os

© All rights reserved - 2021

  • Privatlivspolitik
  • Cookiepolitik
Cookies
Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen på bornsvilkar.dk, til indsamling af statistik og til markedsføring. Vi placerer først cookies, når du har givet dit samtykke. Et “Nej tak” sætter kun de nødvendige funktionscookies, inklusive den, som husker dit valg. Et “Ja tak” er et samtykke til alle typer cookies, mens en tilpasning sætter lige præcis de typer, du ønsker. Det er frivilligt, hvilke cookies du vælger at acceptere.
Tilpas selv hvilke cookies, der sættes
Nej takJa tak
Læs mere om vores cookiepolitik her
Tilpas mine cookie-indstillinger

Cookies

Udover de helt basale, nødvendige funktionscookies bruger vi cookies til at forbedre din oplevelse, mens du browser, analysere generelt på vores brugeres adfærd samt til at målrette annoncer til brugere, som har besøgt vores hjemmeside. Du bestemmer selv, hvilke typer af cookies, du vil give samtykke til. Ønsker du at trække dit samtykke tilbage, gøres det helt enkelt ved at slette alle eller de pågældende cookies.
Under vores cookiepolitik kan du læse helt detaljeret om hver enkelt cookie, hvem som sætter den og hvad dens funktion er (som oplyst af leverandøren).
Nødvendige
Altid aktiveret

Nødvendige cookies er cookies, som er absolut nødvendige for at hjemmesiden kan fungere. Uden dem vil du simpelthen ikke kunne bruge siden – faktisk den eneste cookie, du stensikkert kan nyde uden dårlig samvittighed. De sikrer, at basale funktioner kan køre og at sikkerheden er i orden.
Ingen af disse cookies indeholder personlig information om dig som besøger.

Statistik

Vi vil så gerne blive klogere på, hvad vores brugere læser – hvad interesserer dig, hvilke sider skal vi arbejde på, hvad duer slet ikke? Hvordan finder du frem til os?
Cookies i kategorien Analytics bruges til at analysere på hjemmesidens trafik.
Vi (Børns Vilkår) kan ikke identificere dig som bruger. Vores analyser kigger på adfærd generelt i større grupper. Men da vi bruger Google Analytics til disse rapporter, kan vi ikke give dig en garanti for anonymitet. Hvis du har en Google konto og er logget ind i browseren, mens du besøger vores side, kan vi ikke garantere at Google Analytics ikke bruger den selvsamme cookie til at opdatere din profil.

Markedsføring

Lad os være ærlige: Vi vil gerne kunne målrette nogle annoncer til dig. Mest af alt fordi vi ikke har jordens største markedsføringsbudgetter, for vi har andre ting, vi hellere bruger pengene på. Derfor giver det mening at bruge vores annoncekroner på nogle venner, vi kender i forvejen, fremfor nogen, vi aldrig har mødt,
Hvilken slags annoncer kan du så få? Tilbud om at støtte os, enten økonomisk eller med din tid som frivillig. Tilbud om at deltage i en konference, hvis du fx har læst rapporten bag. Annoncer om nye gode råd til forældre, som i forvejen har besøgt sider om netop det emne. Med andre ord: Du går glip af en masse spændende, hvis du siger nej :-)
Når det så er sagt: Vi er bare glade for, du er her. Ikke et ondt ord fra os, hvis du ikke vil have målrettet annoncering fra os (og dermed dele din adfærd med Google, Facebook, YouTube osv.)

Andre

Cookies i denne kategori er lidt de mærkelige blandinger i bagerens vindue. De fleste af dem har et dobbelt formål; typisk både analyse og markedsføring. For nogles vedkommende er beskrivelsen fra leverandøren endda lidt vag i forhold til brugen, så den er lidt åben for fortolkninger. Det gør, at vi putter dem i en kategori for sig selv, så du selv kan tage stilling og vælge.

Gem & Acceptér