Gå for BørneTelefonen er et meningsfuldt vandrefællesskab, hvor vi bevæger os mod et bedre børne- og ungeliv i Danmark. 6 lokale hold fordelt over hele landet skaber gennem vandretræning og fundraising fokus på BørneTelefonen og fundraiser til fordel for sagen.

I 2021 havde BørneTelefonen rekordmange samtaler med børn og unge, men det var desværre ikke muligt  at besvare alle de opkald, der kom ind. Gå for BørneTelefonens indsamler derfor midler, så endnu flere svigtede børn og unge i Danmark kan kontakte BørneTelefonen og få hurtig hjælp året rundt – døgnet rundt. Indsamlingseventet har som mål at indsamle 1 million kroner i 2022.

Pengene går hovedsageligt til:

Gå og giv-konceptet

Vandretræning

Fra februar til september skal deltagerne ud og have en hel masse kilometer i benene. Deltagerne skal med deres Gå for BørneTelefonen-vandretøj ud at skabe synlighed for BørneTelefonen samtidig med, at de træner op til at kunne gå på Caminoen i september 2022.

Deltagerne skal i denne periode, sammen og hver for sig, træne både muskler, led og tanker til at gå længere distancer og nyde alt det, som følger med. 

Indsamling

Sideløbende med vandretræningen skal deltagerne skabe synlighed og indsamle midler til fordel for BørneTelefonen. Dette ved at udfylde og aktivere deres egne personlige indsamlingssider, men i særdeleshed ved at banke på hos lokale virksomheder.

Derudover afholder deltagerne fundraisere, events m.m., der alt sammen har til formål at indsamle midler til BørneTelefonen.

Fællesskab

Med Gå for BørneTelefonen handler det om, at vi gør det hele sammen. Vi vandrer sammen, og vi fundraiser sammen.  

Vi tror på, at vi i fællesskab kan opnå langt mere, og at vi kan spille hinanden stærkere. Dermed kan vi gøre en endnu større forskel for de børn og unge, som har brug for hjælp og støtte fra BørneTelefonen.