Корисні поради для українських сімей 

Som ukrainer på flugt i et nyt land, er det naturligt, hvis du stadig er i alarmberedskab og har svært ved at finde ro i alle de tanker og bekymringer, du gør dig.

Følelser af sorg, savn, ensomhed, vrede, skyld og afmagt kan være nogle af de følelser, som kan være nødvendige at få bearbejdet, sådan at du som forælder også får skabt plads til dine børns følelser og reaktioner. Ligesom reaktioner på fx lyde og lugte, kan aktivere nogle af de ubehagelige oplevelser, du og din familie har haft efter Ruslands invasion i Ukraine.

Det kan måske også føles overvældende og uoverskueligt at finde ud af alle de praktiske gøremål, og hvordan du får skabt en ny tryg hverdag for din familie.

Det er helt forståeligt, hvis du kan mærke, du selv er så påvirket, at det kan være svært at rumme det hele. Her vil det være godt at række ud til andre voksne, som kan hjælpe jer. Det kan bl.a. være gennem akutkrisehjælp, en læge og den kommune, du bor i. Vi anbefaler også, at du taler med den vuggestue, børnehave, fritidshjem eller skole, som barnet går i eller skal gå i. De kan hjælpe med, at dit barn og du, kan få mere hjælp, hvis I har brug for det.

Det er også en rigtig god ide at søge hen til dem, som har oplevet noget af det samme som dig og din familie, det kan være gennem forskellige ukrainske netværk, samt hos nogle af de organisationer i Danmark, som er vant til at tale og hjælpe voksne og børn, som har oplevet krig tæt på.

Børn som har været udsat for særlige belastninger i form af krig og flugt, kan have enten kortvarige, længerevarende eller forsinkede belastningsreaktioner. Det kan dog være forskelligt fra barn til barn, hvordan disse reaktioner viser sig.

Det er helt naturligt, hvis dit barn for en periode går bagud i sin udvikling. Det kan fx være, at barnet:

• Pludselig begynder at tisse i sengen igen
• Har svært ved selv at klare de hverdagsopgaver, som det ellers plejer at magte.
• Kan reagere med at få mareridt
• Opleve koncentrationsbesvær og/eller uro
• Angst eller panikanfald
• Hovedpine, ondt i hjertet og/eller manglende appetit.
• Mindre energi.
• Blive afvisende i den sociale kontakt, eller have brug for at være ekstra tæt på dig, som forælder.

Det kan tage tid, ro og masser af tålmodighed, før dit barns reaktioner aftager.

Dit barn vil generelt have et større behov for tryghed og voksenkontakt. Det er vigtigt, dit barn bliver mødt med forståelse og omsorg for dets reaktioner, også selvom reaktionerne fx kan være vrede, frustration og frygt. Det kan være en god ide at give dit barn en rolig og omsorgsfuld berøring fx holde i hånden, lægge hånden roligt på ryggen, eller give et kram.

Hvis du har mulighed for at lave mad, som dit barn kender, så gør gerne det. Dit barn har brug for at den nye hverdag er så genkendelig og tryg som muligt. Du kan også synge sange, dit barn kender, høre musik, læse en bog, se film, eller hvad der ellers er mulighed for. Alt hvad der er genkendeligt fra det liv, der var, kan være med til at skabe tryghed og hjælpe dit barn til at trives.

Vi anbefaler desuden, at børnene bliver skånet så meget, det er muligt, for de barske detaljer om krigen. Det er vigtigt, at børn har lov til at være børn. Derfor opfordrer vi til, at børn ikke tolker på samtaler mellem voksne, hører om voksne tale om bombninger m.m. For når voksne involverer børn i deres bekymringer på en måde, som ikke passer til børnene og deres forståelse, kan det øge deres uro og skabe yderligere belastning hos dem.

Børns spørgsmål og bekymringer afhænger både af alder, hvem barnet er, hvem de har efterladt eller mistet, og hvad, de konkret har oplevet i Ukraine og på den lange rejse til Danmark.

Nogle børn undgår at stille spørgsmål for at skåne forældrene. Selvom dit barn måske ikke stiller nogle direkte spørgsmål, er det stadig vigtigt at invitere til en dialog.

Det kan du fx gøre med nogle korte og konkrete spørgsmål om, dit barn tænker på sin far? Er bekymret for sine venner, bedsteforældre eller om barnet har andre tanker og spørgsmål? Du kan også stille mere åbne og nysgerrige spørgsmål, som fx:

“Jeg har lagt mærke til, at du er lidt stille, og du ikke fortæller så meget om, hvordan du synes det er at være her i Danmark, imens far stadig er i Ukraine. Jeg forestiller mig, det kan være svært for dig og du måske savner ham? Er det mon rigtigt gættet?”

Du kan opleve at få spørgsmål fra dit barn om, hvordan hverdagen nu kommer til at se ud? Hvad barnet skal lave i sin fritid? Hvilken skole, de skal gå i? Hvordan dem, de savner, har det, og hvornår de kommer til at se dem igen?

Her er det vigtigt, man ikke lover barnet noget, som man måske ikke kan overholde. Men man i stedet giver nogle ærlige, konkrete og korte svar, som er tilpasset dit barns alder og skaber ro.

Dit barn kan have behov for at tømme sine tanker og bekymringer, og mærke det er okay at dele sine følelser med en voksen, som rummer at høre dem. Det er vigtigt, det bliver gjort efter barnets tempo og behov. Hvis du kan mærke, det er svært at berolige dit barn, kan du måske bede nogle andre voksne i nærheden om at hjælpe dig.

Du kan fx sige: ”Jeg kan godt forstå, hvorfor du synes det er rigtigt svært i skolen lige nu. Alt er nyt, og du kender endnu ikke de andre børn så godt endnu. Har du ikke lyst til at fortælle mig, hvad der er sværest i skolen? For jeg vil rigtig gerne tale med dine lærere i skolen, så vi alle sammen hjælper til, at du får nogle gode dage”.

Børn kan udtrykke store savn til sin far, sin bedsteforælder, kæledyr, venner, skole, samt sorg, frygt, vrede og måske endda skyld over at have forladt dem, de elsker. De følelser kan være overvældende, utrygge og medføre mange bekymringer og spørgsmål hos barnet.

Spørg gerne dit barn, hvad det tænker og hvordan det mærkes i kroppen, samt hvordan barnet har forstået det, der er sket. Du kan fx udvælge en særlig situation og sige:

“Da vi flygtede, der kunne mormor og morfar jo ikke komme med os. Jeg gætter på, at det er hårdt for dig at vide, at de stadig er derhjemme. Det er det i hvert fald for mig. Månen den skinner både her i Danmark, og i Ukraine. Hvis du har lyst, så kan vi kigge på månen sammen i aften. Måske de også kigger på den. Så kan vi fortælle dem, alt det vi har lyst til at sige til dem. Hvad siger du til den plan?”

“Den dag hvor de kastede bomber på vores lejlighed, og vi skyndte os ned i kælderen, der var du bare så god til at løbe med, som jeg sagde, at du skulle. Jeg tænker at du må have været rigtig bange. Og måske du heller ikke helt forstod, hvad der egentlig skete. Er der noget, der ville være rart for dig, jeg prøver at forklare?”

Det kan også være godt at lægge mærke til, hvordan dit barn håndterer sit savn og sorg. Du kan fx sige, “Jeg har lagt mærke til, at…

Nogle børn kan have nemmere med at tegne end tale. Her kan det fx hjælpe dit barn, at I tegner sammen, tænder et lys, skriver et brev eller noget helt andet for at mindes dem, som I savner. sådan at dit barn får bearbejdet sine følelser.

Alle børn og voksne har brug for pauser fra at tale om krig. Børn har brug for at lege og være et barn. Det er derfor vigtigt at hjælpe dit barn og dig selv med at få nogle gode pauser med nogle ting, som I også kunne lide at lave, før der kom krig i Ukraine. Det kan være, I gik ture sammen, spillede fodbold, sang, var på legeplads, tegnede, dansede, eller noget helt andet?

At få pauser er ikke ensbetydende med, at man glemmer eller ikke ærer dem, som I måske savner. Det er derimod en vigtig måde at overleve på, som kan give jer mere ro og overskud i en helt ny hverdag.

Når voksne og børn bliver udsat for fare, mister nogle af deres nærmeste og bliver revet bort fra det, de kender, kan det skabe flere krisereaktioner.

• Det kan fx være:
• Chok, uro og/eller forvirring
• Skyld og/eller vrede
• Tristhed og/eller modløshed
• Irritation og/eller meningsløshed
• Besvær med koncentration og hukommelse
• Mindre energi og lyst til aktiviteter.

Disse reaktioner er vigtige at være opmærksom på, så du som forælder, får den hjælp, som er nødvendig for dig og dine børn.

Når man har oplevet krig, kan det skabe både øjeblikkelige og forsinkede krisereaktioner og traumer hos både dig selv og dine børn. Det kan fx være at dit barn opfører sig meget anderledes, end han/hun plejer. Måske dit barn har svært ved at sove, er meget hurtig til at blive vred eller ked af det eller er blevet helt indelukket og slet ikke vil snakke med dig.

Hold øje med om dit barn er helt anderledes, end han/hun plejer. Hvis det står på i længere tid, er det tegn på, at dit barn har det dårligt og har brug for hjælp. Det er vigtigt, du hjælper dit barn med at få behandling hos professionelle, og kontakter de telefoniske hotlines som taler ukrainsk og kan hjælpe jer. Du kan se en liste over de telefoniske hotlines her.

Som ukrainer flugt, har du og din familie ret til at få hjælp. Ifølge Sundhedsstyrelsen vil børn og unge, som er under 18 år, have ret til gratis lægehjælp. Du kan også kontakte den kommune, du bor i. De har ansvar for at hjælpe dig og dit barn.

Forældre skal passe godt på deres børn og unge. Det betyder, de skal sørge for at børnene har det godt derhjemme. Familien har ret til hjælp, hvis det er svært (jf. Forældreansvarsloven)

Forældre kan bestemme, hvordan børn skal opdrages, og hvad de synes er bedst for barnet. Forældre kan godt bestemme nogle ting, barnet ikke nødvendigvis er enig i, så længe forældrene ikke overskrider den danske lovgivning, og ellers passer godt på barnet. Børn og unge har dog altid ret til at sige sin mening og fortælle sine forældre, hvordan de har det med forældrenes beslutninger. (jf. Forældreansvarsloven)

I Danmark ophørte “revselsesretten” – forældres ret til at slå børn – i 1985. Det betyder i dag, at ingen forældre eller voksne må slå børn, og barnet har ret til at få hjælp, hvis de er udsat for fysisk og psykisk vold. (Jf. Den danske straffelov).

Alle børn har ret til at få deres basale behov opfyldt bl.a. gennem sund og varieret mad, aktivering og følelsesmæssigt engagement fra forældre (Jf. straffeloven og loven om social service).

Børn skal altid inddrages og høres, i overensstemmelse med deres alder og modenhed, når der træffes beslutninger om dem. Det betyder bl.a. at børn i sociale sager på kommunen skal spørges om deres mening. Ligesom barnet har mulighed for at få en anden neutral voksen med, hvis barnet skal til møder på fx kommunen. (Jf. FN´s Børnekonvention og Lov om Social Service)

Børns Vilkår tilbyder ligeledes bisiddere til børn og unge, som har behovet og ønsker det.