Mette er frivillig på BørneTelefonen i København: “Det er givende for begge parter. Jeg lærer også meget”

Mette er sognepræst. Hun har siden januar 2023 været frivillig på BørneTelefonen i København.

Hvorfor har du valgt at være frivillig rådgiver på BørneTelefonen?

Det er noget, jeg har tænkt rigtig længe over, at jeg gerne ville. Jeg har selv brugt ForældreTelefonen engang og blev rørt og bevæget over at få hjælp på den måde, hvor jeg ikke selv behøvede at lyde klog eller vide, hvad jeg ringede om. Jeg er sognepræst, så jeg ser børn i alle mulige sammenhænge, og jeg kunne godt lide hele Børns Vilkårs profil, og jeg havde en fornemmelse af, at her kunne jeg gøre en forskel. Jeg kan lytte og tale ind i børnene og de unges verden uden at dømme – bare være der for dem.

Hvad giver det dig at være frivillig?

Jeg synes allerede, at det første heldagskursus og forløbet op til var enormt tryghedsskabende og fungerede rigtig godt. Jeg følte mig virkelig klædt på til at komme herind, og jeg følte mig favnet. Og så er de rådgivningsansvarlige, som altid er til stede, fantastiske til at mærke, hvis man er usikker og har brug for et ekstra øre. Jeg har med det samme følt, at jeg ikke er alene. Rådgivningen er et meget trygt rum at sidde i. Man føler, vi er fælles om det.

Rådgiverrollen er vigtig, fordi der er børn, der svigtes helt forfærdeligt. Men jeg oplever også samtaler med rådvilde børn og unge, børn der føler sig utilstrækkelige, overtænker og tvivler på deres eget værd. Her drejer det sig ikke nødvendigvis om svigt, men om livsvilkår. Som rådgiver er man en voksen, som kan dele ud af sin livserfaring og møde børnene og de unge med omsorg og respekt. Vi kan tilbyde dem en ventil, stille os på barnets side, være undrende og gå lidt af vejen sammen med dem. Det er givende for begge parter. Jeg lærer også meget.

“Og så den tillid, børnene ringer ind med. Det er helt overvældende. De ringer ind og har tillid til, at vi gider at lytte, at vi er der, og at vi forstår dem. Det rører mig gang på gang, og det giver mig håb“

Hvad vil du fortælle til andre, der overvejer at blive frivillig?

Jeg synes, det er en skøn dialog, man har med børn og unge. Jeg synes, det er meget værdifuldt at have de her samtaler om deres verden. Man får et enormt indblik i, hvad børnene tænker. Og det at jeg kan bruge min livserfaring, fordi samtalerne er anonyme. Jeg sidder der ikke som en fagperson, jeg sidder der som en lyttende voksen.

Og så den tillid, børnene ringer ind med. Det er helt overvældende. De ringer ind og har tillid til, at vi gider at lytte, at vi er der, og at vi forstår dem. Det rører mig gang på gang, og det giver mig håb. Den følelse har jeg med mig resten af dagen, når jeg går herfra. Man bliver taknemmelig for, at man får lov til at vende deres tanker med dem eller hjælpe dem videre.