Støt Børns Vilkår sammen med NAME IT
NAME IT har udviklet støttestrømper til børn og unge
I 2022 havde BørneTelefonen 60.450 samtaler med børn og unge. Det er alt for mange. Og alligevel for få. For der er desværre travlt på telefonerne. Derfor har NAME IT valgt at støtte med 5 kr. til Børns Vilkår for hver solgte pakke strømper.
Bidraget for salget af “støttestrømper” giver flere børn og unge taletid på BørneTelefonen.
Kort om NAME IT
Hos NAME IT bliver vi inspireret og opmuntret af børns ligefremhed, og vi ser verden gennem deres øjne. Vores kreativitet har rødder i børns livsglæde og frie måde at tænke på. Vi klæder babyer, børn og tweens på til enhver lejlighed og altid med stil.
Vi skaber tidssvarende tøj til børn og tweens til overkommelige priser, altid med et øje på de voksnes modeverden, så vi kan skabe individuelle looks på baggrund af de seneste trends.
Vi gør os umage med at fremstille ansvarlig mode, når vi forvandler de seneste trends til behageligt og sikkert kvalitetstøj til børn og tweens.
Sådan støtter NAME IT
NAME IT støtter BørneTelefonen, fordi de lige som Børns Vilkår mener, at positive fællesskaber og gode venskaber er afgørende for børn og unges trivsel.
NAME IT giver 5 kr. til Børns Vilkår for hver solgte pakke strømper på nameit.com eller i butikker i Danmark i perioden 2.6 – 31.12.23
NAME IT bidrager til Børns Vilkårs fordelsprogram for mere end 850 frivillige rådgivere på BørneTelefonen og HØRT.
Børnetelefonen skaber en afgørende forbindelse, hvor hvert barn kan opleve den fulde opmærksomhed og forståelse, som de fortjener. NAME IT’s engagement i dette samarbejde udspringer af vores fælles vision om at skabe en verden, hvor børn kan udtrykke sig frit.
siger Matilde Louise Damsgaard, International Marketing Manager
Formålet med partnerskabet
Som indsamlingspartner er NAME IT med til at sikre, at flere udsatte børn og unge kan få hjælp gennem Børns Vilkårs arbejde.
Der er i partnerskabet særligt fokus på børn og unges positive fællesskaber og at give flere børn en samtale på BørneTelefonen, som hvert år modtager tusindvis af henvendelser.
I 2022 var der mere end 60.000 samtaler med børn og unge på BørneTelefonen. Børnene kan kontakte BørneTelefonen hver dag, døgnet rundt, året rundt, når de har brug for at tale med en rådgiver, som giver tryghed, støtte og mod, når livet slår knuder og gør ondt.
Venskaber er et af de emner, der fylder mest på BørneTelefonen, og det giver god mening, når man tænker på, hvor vigtigt det er for børn og unge at have jævnaldrende at spejle sig i og udvikle sig sammen med. Dét at føle, at man er en del af et fællesskab, forebygger ensomhed og mistrivsel. Vi kan ikke trylle venner frem til de børn og unge, der henvender sig på BørneTelefonen, men vi kan lytte og lade dem mærke, at de ikke er alene.
Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår
Kontakt os
Hvis du vil vide mere om samarbejdet med NAME IT eller selv har interesse i at indgå et lignende indsamlingspartnerskab, kan du kontakte os her.
Så vi sammen kan finde den løsning, som giver bedst mening for jer.
Sine Gadeberg
Teamleder for Social & Corporate engagement