Børn er ikke møbler, man kan afhente!
Af Bente Boserup, chef for BørneTelefonen
Debatindlæg bragt i Politiken den 22. marts 2014
”Så løber vi ud af opgangen – jeg har aldrig løbet så hurtigt i hele mit liv. Politimanden jagter min søster og mig rundt i gården. Dem vi kender ser det – det er ydmygende. Min søster græder helt vildt meget. Først prøver han at få os til at gå med. Da vi så ikke vil det, truer han os: ”Jeg tager jer under hver arm og så går jeg.” Han truer os rigtig meget med det, og så ender det med, at jeg skubber til ham. Jeg spørger ham, om han ikke har nogen børn, og om han ville gøre det mod dem. Sådan står vi – og mors veninde spørger, om hun må komme over og holde om os. Men så truer han med at anholde hende, hvis hun overhovedet træder nærmere. Der er kommet to politibetjente mere. De har pistoler i bæltet. Så nu er der tre betjente.”
Fortællingen stammer fra Sarah på i dag 20 år. Hun var 8 år, da hun og hendes søster blev hentet af politiet for at gennemtvinge samvær med deres far. De har valgt at være anonyme af hensyn til deres familier, men deres oplevelser er rigtige nok – de har fortalt om dem til Børns Vilkår i håbet om at sætte en stopper for fogedafhentninger af børn.
Ingen børn bør udsættes for det samme som Sarah og hendes søster, men sådan ser virkeligheden desværre ikke ud. 162 børn blev i de tre første kvartaler af 2013 hentet af fogeden, socialarbejdere eller politiet, fordi forældrene ikke kunne overholde aftaler om samvær. Det viser nye tal fra Domstolsstyrelsen, som også konkluderer, at tallet er firedoblet siden 2007. Det er yderst alarmerende, og vi har som samfund et ansvar for at stoppe det.
Hvad skal der ske? I Norge afviser myndighederne at hente børn ved fogedens hjælp. Det samme burde gøre sig gældende her i landet, og vi bør ændre retsplejeloven, så myndigheder ikke kan gennemtvinge samvær med fogedens hjælp. Børn er ikke møbler, som kan afhentes på samme måde, som man gør med ubetalte sofaer.
”Før hændelsen så var det nogle, der hjælper og passer på os. Sådan er det ikke længere. Jeg synes, det på alle mulige måder er for dårligt, at fogeden kan komme og hente børn med tvang,” fortæller Sarahs lillesøster.
”Hvis jeg var blevet lyttet mere til og ikke var blevet tvunget ud i noget, ville jeg måske i dag have haft kontakt med min far,” slutter hun.