Forholdet mellem børn og forældre.
Det er det emne, flest børn og unge taler om, når de kontakter BørneTelefonen og HØRT.
Men hvad er det vigtigste for børn i forhold til deres forældre? Det skal du læse om her – om ønsker til forældre, set fra børn og unges synspunkt.
Vi har snakket med mere end 100 børn og unge i 6. og 9. klasse fra hele Danmark. På baggrund af deres svar og refleksioner, har vi bedt ungeråd fra tre kommuner om at udvikle anbefalinger til forældrene. Anbefalinger er udarbejdet på workshops, hvor vi præsenterede resultaterne og de unge udviklede anbefalingerne. Vi har kun systematiseret de unges anbefalinger – ordene er de unges egne.
Ønskeforældre
LYTTER!
Børn og unge ønsker forældre, der sætter sig i deres sted. Forældre, som er oprigtigt nysgerrige på børnenes handlinger, og som sætter deres egne forudindtagede holdninger til side. Børn og unge ønsker forældre, som lytter og forstår, i stedet for at skælde ud. Der er nemlig altid en årsag til børn og unges adfærd. Og forældre skal forstå årsagen, før de drager deres egne konklusioner.
Hvis man har gjort et eller andet meget dumt. Så i stedet for at det første, man gør, er at skælde ud, så sætte sig ned og snakke med dem og lytte. Og sådan; ‘hvorfor har du gjort det’. Forstå det og lytte, før man begynder at skælde ud.
Laura, 9. klasse
Forældre kan hjælpe med at løse børn og unges problemer. Det er positivt, men det er ikke altid det, barnet har brug for. Nogle gange er det vigtigste, at forælderen lytter til barnet, uden at forsøge at løse noget. Uden at give råd, som barnet ikke har bedt om. Uden at handle, når barnet ikke har givet samtykke. Og uden at kontakte klasselæreren eller kammeraternes forældre uden barnets accept.
Nogle gange så gør de for meget, hvis man kan sige det sådan. Så ville man egentlig gerne have lov til at prøve selv at gøre noget ved det. Men så når de bare at gøre alt muligt, før man når at sige noget, som egentligt sådan set kun gør det værre. Og det ville man egentlig selv gerne have lov til at prøve at fikse.
Victor, 6. klasse
Børn og unge ønsker forældre, som viser, at de forstår dem, og som reagerer på det, de fortæller, uden at overreagere eller negligere. De ønsker forældre, som er aktivt lyttende, og som ikke afbryder eller kommer med løsninger, før barnet eller den unge rent faktisk har bedt om det.
Selvom de her ting har fyldt sindssygt meget af ens liv, og man ikke kan tænke på andet, og man er ked af det over det. Men hvis man siger det til ens forældre, så tænker de bare; ’ej, det er ikke så stort’ […] ’det var en lille ting og kom videre’-agtigt. Selvom det fylder sindssygt meget.
Thea, 6. klasse
De fleste børn og unge oplever, at deres forældre er gode at tale med
Omkring otte ud af ti børn i 6. og 9. klasse er enige i, at deres forældre er gode at tale med, når de er kede af det eller i dårligt humør. En tiendedel er uenige i, at deres forældre er gode at tale med.
“Sådan kan I lytte til jeres børn“
Ungeråd fra tre danske kommuner har udviklet anbefalinger til forældre. De siger:
- “Find et sted med ro og lad os tale ud. Giv os rigtig god tid.”
- “Hør efter og vent ikke bare på jeres tur til at tale.”
- “Lad være med at være dømmende.”
- “Vent med at komme med løsningsforslag indtil vi selv beder om det.”
- “Stil HV-spørgsmål; fx ’hvordan har din dag været’, ’hvorfor skete det?’, ’hvordan har du det med det?’ ’hvad føler du?’.”
- “Interessér jer for, hvad der er tankerne bag vores handlinger.”
Ønskeforældre
INDDRAGER!
Børn og unge vil inddrages i de regler, forældre laver for dem. Regler bliver bedre, når de baseres på dialog og kompromis. Børn ønsker forældre, som lytter til deres argumenter, og som kan forklare reglerne på en måde, som de kan forstå. Det værste er, når reglerne ikke kan forklares, men udelukkende legitimeres gennem forælderens rolle som autoritet: ’Det er sådan, fordi jeg siger det’. Børn og unge bryder med strikse regler, de ikke forstår.
Når jeg spørger; ’hvorfor må jeg ikke det?’, så er mine forældre bare tit sådan; ’fordi jeg siger det. Vi er dine forældre, jeg er din mor, det bestemmer jeg’.
Florentine, 6. klasse
Altså at man har en samtale om det, og begge parter føler sig hørt. Og at man ikke bare er sådan; ’nu er det sådan her, fordi det er det, jeg synes’. Altså jeg synes i hvert fald, nogle af de regler, som jeg har derhjemme, de er blevet bedre af, at vi ligesom har sat os ned og haft en samtale. Altså sådan; ’jeg synes det her’, ’jeg synes det her’. Så kan vi prøve sådan at gå på kompromis.
Anna, 9. klasse
Tre typer af forældre
Den amerikanske socialpsykolog Diana Baumrind beskrev i 1966 tre typer af forældre med hver deres tilgang til opdragelse. Teorien har vist sig brugbar, fx til at undersøge sammenhænge mellem forældretyper og børns udvikling i livet. De tre forældretyper er:
Den autoritative. Er kærlig, involverende og har et tæt forhold til sit barn. Påtager sig rollen som autoritet og fastsætter med rationelle argumenter tydelige regler og rammer for barnet. Stringent og fastholdende i sine krav, men anerkender barnets interesser, og opfordrer barnet til at argumentere for sine ønsker.
Den eftergivende. Har et følelsesmæssigt tæt, ligeværdigt og venskabeligt forhold til sit barn. Opdragelsen følger barnets impulser, ønsker og handlinger. Barnet får lov at regulere sig selv, og der er få eksplicitte regler.
Den autoritære. Har fokus på kontrol, regler og lydighed. Forholdet er hierarkisk og følelsesmæssigt distanceret. Regler og rammer behøver ikke rationelle argumenter, og typisk anvendes sanktioner og straf for at gennemtvinge beslutninger.
Kilde: Baumrind D. Effects of Authoritative Parental Control on Child Behavior. Child Dev. 1966;37(4):887. doi:10.2307/1126611
“Sådan kan I inddrage jeres børn“
Ungeråd fra tre danske kommuner har udviklet anbefalinger til forældre. De siger:
- “Inddrag os i de regler, der bliver lavet.”
- “Spørg; ’Hvad synes du er fair’.”
- “Giv os mulighed for at argumentere for vores sag.”
- “Sæt jer i vores situation. Hvis der opstår konflikt, så forklar, hvorfor reglen er der.”
- “Tænk over, hvorfor reglerne er der. Hvis I ikke kan argumentere for reglen, hvorfor skal den så være der?”
- “Give some slack: Giv lov til at bryde reglen.”
Ønskeforældre
VISER TILLID!
Børn og unge ønsker tillid fra deres forældre. Tillid er vigtigt for at få gode regler og mere frihed. Men tillid er noget, man skal gøre sig fortjent til. Og tilliden kan forsvinde igen, hvis reglerne brydes.
Det der med at de godt vil have, at jeg lidt skal bevise overfor dem, at jeg godt kan. Og på den måde så irriterer det mig lidt, for jeg har jo bevist det overfor dem mange gange før. Men de vil stadig godt have, at jeg beviser overfor dem, at jeg godt kan, og at jeg godt kan styre det.
Esther, 9. klasse
Jeg plejer at se på det som en investering. De første par gange; ’okay, jeg må drikke tre genstande. De andre, jeg er sammen med, må drikke en halv liter vodka. Nå, hvis jeg gør det i et halvt år, så får jeg måske lov til at drikke fem. Og hvis jeg så gør det i et halvt år mere, så er jeg også et år ældre, så kan det være, at jeg får lov til at drikke 6-7’. Så ligesom en investering, man må bide i det sure æble.
William, 9. klasse
Tillid er vigtigt, fordi det giver frihed. Og frihed giver særligt unge mulighed for at leve det liv, de gerne vil. De kan komme senere hjem om aftenen og selv bestemme, hvornår de laver lektier. Men unge ønsker ikke fuldstændig frihed. De fortæller, at forældre stadig skal opdrage og skabe rammer, men at der samtidig skal være råderum til, at de kan udvikle deres selvstændighed. Det har nemlig også identitetsmæssig betydning. Det gør, at de unge bliver til den, de er.
De skal stadig opdrage. Det synes jeg, de skal. Men de skal også passe på, at de ikke opdrager for meget […] Fordi nu er man jo blevet nærmest voksen, så man skal jo selv have sin egen fornuft.
Daniel, 9. klasse
Jeg tænker, det er bedre for ens forældre at komme med opfordringer, end det er for dem at bestemme, hvad man skal gøre […] Fordi så ødelægger det lidt den mulighed, man har for at være sig selv, hvilket jeg synes er meget vigtigt, fordi hvis man ikke er sig selv, hvem er man så? Så det er sådan lidt, hvis ens forældre bestemmer, hvad man skal gøre i de fleste sammenhænge, så bliver man bare præcis som sine forældre.
Tobias, 9. klasse
Børn der ikke oplever, at deres forældre er gode at tale med, har lavere livstilfredshed
Blandt de børn og unge i 6. og 9. klasse som ikke er enige i, deres forældre er gode at tale med, har over halvdelen lav livstilfredshed og kun 8 pct. har høj livstilfredshed. Omvendt har en fjerdedel af de børn og unge som er enige i, at deres forældre er gode at tale med, høj livstilfredshed, mens 13 pct. af dem har lav livstilfredshed.
“Sådan kan I vise tillid til jeres børn“
Ungeråd fra tre danske kommuner har udviklet anbefalinger til forældre. De siger:
- “Vis tillid indtil det modsatte er bevist. Giv plads til at lave fejl.”
- “Giv os lov til at forklare os, før I blander jer.”
- “Lad være med at dømme os. Så får vi ikke lyst til at snakke med jer igen.”
- “Hvis vi bryder reglerne, så snak med os om, hvorfor det gik galt.”
- “Kommunikér, at overholdelse af regler er en investering. Jo bedre, vi kan overholde vores del af aftalen, jo mere tilbøjelige er I til at genforhandle reglerne.”
Ønskeforældre
FORSTÅR!
Børn og unge oplever, at forældre ikke altid forstår deres sociale liv og fællesskaber. Forældre forstår ikke altid, at en stor del af det sociale liv foregår online, og at de fysiske fællesskaber kan være præget af gruppepres og modsatrettede forventninger fra venner og forældre.
Min far lever stadigvæk i stenalderen. For eksempel hvis jeg nu kommer hjem og siger; ’jeg sidder lige og spiller lidt’. ’Du har kun en halv time’, eller ’du skal ud at finde nogle venner eller lege ude’. Og det er bare ikke det, jeg har lyst til. Jeg har prøvet at forklare, at 80 procent af venner det sker online, i stedet for udenfor.
Oliver, 6. klasse
Børn og unge oplever, at forældre kan lave regler, der spænder ben for deres fællesskaber. Det kan fx være, hvis børnene ikke må være aktive på de sociale medier, hvor vennerne er, eller hvis man ikke må det samme som vennerne i den fysiske verden.
Fordi man kan få et gruppepres af sine venner, når man ikke dukker op. Sådan; ’ej, du er også bare kedelig’, og det kan forældrene have svært ved at forstå. Og derfor kan man godt ende ud i et skænderi, hvor man er sådan; ’ej, men jeg vil det her’, og så kan der godt opstå skænderier.
Nina, 9. klasse
Fakta
Over halvdelen af 15-årige børn i Danmark brugte i 2021 mere end fire timer om dagen foran en skærm
Hos de 11-årige er det hver fjerde
Kilde: Ottosen MH, Andreasen AG, Dahl KM, Lausten M, Rayce SB, Tagmose BB (2022). Børn og Unge i Danmark. Velfærd og Trivsel 2022. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
“Sådan kan I styrke vores fællesskaber“
Ungeråd fra tre danske kommuner har udviklet anbefalinger til forældre. De siger:
- “Snak om fællesskaber på forældremøder.”
- “Snak med vores venners forældre om, hvilke regler de har derhjemme.”
- “Engagér os i foreningsliv, idræt osv., hvor der er faste rammer for fællesskabet.”
- “Skab nye fællesskaber og få alle involveret.”
- “Skeln mellem ’gode’ og ’dårlige’ fællesskaber: Giv løse regler i positive fællesskaber og strammere regler i negative fællesskaber.”
- “Skærmtid kan være en god idé, men det skal skabes i dialog med os, så vi sikrer at det ikke går ud over vores sociale relationer.”
Ønskeforældre
ER FORSKELLIGE!
Det er ikke nemt at være forælder. Det er én lang balancegang mellem barnets selvstændighed og forælderens autoritet. Mellem frihed og rammesætning. Barnets perspektiv overfor den voksnes.
De mange samfundsdebatter om curlingbørn og udbrændte forældre vidner om, at mange kæmper med forældrerollen. De mange bøger om opdragelse peger i samme retning.
Vores undersøgelse blandt mere end 100 børn og unge har vist, at forældre i Danmark langt hen ad vejen klarer det godt. De fleste yder masser af støtte og omsorg til deres børn. Vi kan også se, at ønsker til forældre er forskellige. Det afspejler, at børn er forskellige, og det er forældre også.
Konklusionen er, at den perfekte forælder ikke findes. Så brug denne undersøgelse som inspiration til at fastholde en god dialog med dine børn. Men husk også, at du formentlig gør det ret godt allerede. Og at ingen familier har godt af at jagte perfektion.
Forældre, dem kan man sige alt til. Og forældre, de har altid været der for dig, så du kender dem meget godt. Så det er sådan nogle, du altid kan komme til, hvis det er […] Der er bare et eller andet mellem forældre og børn, synes jeg. Der er en eller anden speciel connection.
Mohammed, 9. klasse
Læs hele rapporten og
Børns Vilkårs anbefalinger
SÅDAN HAR VI GJORT
- Undersøgelsen er designet og analyseret med inddragelse af 27 unge fra forskellige kommuner i Danmark, primært rekrutteret via de kommunale ungeråd. Vi har afholdt fire workshops med fokus på 1) design af undersøgelse og udvikling af interviewguide, 2) analyse af data samt 3) udvikling af anbefalinger til forældre. Uden inddragelse af de unge havde undersøgelsen set helt anderledes ud. Det er de unges egne ord, som præsenteres i ’de unges bedste råd’.
- Vi har gennemført gruppe- og individuelle interviews med 101 børn og unge i 6. og 9. klasse fordelt på skoler i alle landets regioner. Interviewene havde fokus på følgende temaer; ’kommunikation mellem børn og deres forældre’, ’generationsforskelle’, ’regler og rammer’, ’ansvar og selvstændighed’ samt ’pres og forventninger’. I gruppeinterviewene har vi ikke spurgt ind til børnenes egne erfaringer, men bedt dem forholde sig til generelle tendenser i et børne- og ungeliv. I de tilfælde, hvor de fortæller om egne erfaringer, har det været på børnenes på eget initiativ. Alle interviews er transskriberet og kodet, og alle børn og unge er anonymiserede.
- De kvantitative resultater baseres på en spørgeskemaundersøgelse blandt skoler i Børns Vilkårs Børnepanel. Undersøgelsen er gennemført i marts til april 2023, og 1.568 elever fra 6. og 9. klasse har svaret på spørgeskemaet. Spørgsmålet ’mine forældre/de voksne, jeg bor sammen med, er gode at tale med, når jeg er ked af det eller i dårligt humør’ er udarbejdet med inspiration fra det kvalitative materiale. Til at måle livstilfredshed har vi anvendt et spørgsmål med inspiration fra Cantrill’s Ladder Scale, hvor børnene vurderer deres liv på en skala fra 0-10, hvor 0 betyder ’det værst mulige liv’, og 10 betyder ’det bedst mulige liv’. Børnenes svar er delt op i tre grupper: Høj livstilfredshed (trin 9-10), middel livstilfredshed (trin 6-8) og lav livstilfredshed (trin 0-5).
Credits
Tekst og analyse: Rasmus Thastum, Kristine Dyhr Berenthz og Anne Marie Bach Svendsen
Grafik og opsætning: Mads Havlykke
PR og Kommunikation: Mathilde Friese
Journalistisk redaktør, illustrationer og collager: Jakob Fälling
Ansvarshavende redaktør: Signe Korsgaard
Forholdet mellem børn og forældre.
Det er det emne, flest børn og unge taler om, når de kontakter BørneTelefonen og HØRT.
Men hvad er vigtigt for børn i forhold til deres forældre?
Vi har snakket med mere end 100 børn og unge i 6. og 9. klasse fra hele Danmark. På baggrund af deres svar og refleksioner, har vi bedt ungeråd fra tre kommuner om at udvikle anbefalinger til forældrene. Anbefalinger er udarbejdet på workshops, hvor vi præsenterede resultaterne og de unge udviklede anbefalingerne. Vi har kun systematiseret de unges anbefalinger – ordene er de unges egne.
Ønskeforældre
LYTTER!
Børn og unge ønsker forældre, der sætter sig i deres sted. Forældre, som er oprigtigt nysgerrige på børnenes handlinger, og som sætter deres egne forudindtagede holdninger til side. Børn og unge ønsker forældre, som lytter og forstår, i stedet for at skælde ud.. Der er nemlig altid en årsag til børn og unges adfærd. Og forældre skal forstå årsagen, før de drager deres egne konklusioner.
Hvis man har gjort et eller andet meget dumt. Så i stedet for at det første, man gør, er at skælde ud, så sætte sig ned og snakke med dem og lytte. Og sådan; ‘hvorfor har du gjort det’. Forstå det og lytte, før man begynder at skælde ud.
Laura, 9. klasse
Forældre kan hjælpe med at løse børn og unges problemer. Det er positivt, men det er ikke altid det, barnet har brug for. Nogle gange er det vigtigste, at forælderen lytter til barnet, uden at forsøge at løse noget. Uden at give råd, som barnet ikke har bedt om. Uden at handle, når barnet ikke har givet samtykke. Og uden at kontakte klasselæreren eller kammeraternes forældre uden barnets accept.
Nogle gange så gør de for meget, hvis man kan sige det sådan. Så ville man egentlig gerne have lov til at prøve selv at gøre noget ved det. Men så når de bare at gøre alt muligt, før man når at sige noget, som egentligt sådan set kun gør det værre. Og det ville man egentlig selv gerne have lov til at prøve at fikse.
Victor, 6. klasse
Børn og unge ønsker forældre, som viser, at de forstår dem, og som reagerer på det, de fortæller, uden at overreagere eller negligere. De ønsker forældre, som er aktivt lyttende, og som ikke afbryder eller kommer med løsninger, før barnet eller den unge rent faktisk har bedt om det
Selvom de her ting har fyldt sindssygt meget af ens liv, og man ikke kan tænke på andet, og man er ked af det over det. Men hvis man siger det til ens forældre, så tænker de bare; ’ej, det er ikke så stort’ […] ’det var en lille ting og kom videre’-agtigt. Selvom det fylder sindssygt meget.
Thea, 6. klasse
De fleste børn og unge oplever, at deres forældre er gode at tale med
Omkring otte ud af ti børn i 6. og 9. klasse er enige i, at deres forældre er gode at tale med, når de er kede af det eller i dårligt humør. En tiendedel er uenige i, at deres forældre er gode at tale med.
“Sådan kan I lytte til jeres børn“
Ungeråd fra tre danske kommuner har udviklet anbefalinger til forældre.
De siger:
- “Find et sted med ro og lad os tale ud. Giv os rigtig god tid.”
- “Hør efter og vent ikke bare på jeres tur til at tale.”
- “Lad være med at være dømmende.”
- “Vent med at komme med løsningsforslag indtil vi selv beder om det.”
- “Stil hv-spørgsmål; fx ’hvordan har din dag været’, ’hvorfor skete det?’, ’hvordan har du det med det?’ ’hvad føler du?’.”
- “Interessér jer for, hvad der er tankerne bag vores handlinger.”
Ønskeforældre
INDDRAGER!
Børn og unge vil inddrages i de regler, forældre laver for dem. Regler bliver bedre, når de baseres på dialog og kompromis. Børn ønsker forældre, som lytter til deres argumenter, og som kan forklare reglerne på en måde, som de kan forstå. Det værste er, når reglerne ikke kan forklares, men udelukkende legitimeres gennem forælderens rolle som autoritet: ’Det er sådan, fordi jeg siger det’. Børn og unge bryder med strikse regler, de ikke forstår.
Når jeg spørger; ’hvorfor må jeg ikke det?’, så er mine forældre bare tit sådan; ’fordi jeg siger det. Vi er dine forældre, jeg er din mor, det bestemmer jeg’.
Florentine, 6. klasse
Altså at man har en samtale om det, og begge parter føler sig hørt. Og at man ikke bare er sådan; ’nu er det sådan her, fordi det er det, jeg synes’. Altså jeg synes i hvert fald, nogle af de regler, som jeg har derhjemme, de er blevet bedre af, at vi ligesom har sat os ned og haft en samtale. Altså sådan; ’jeg synes det her’, ’jeg synes det her’. Så kan vi prøve sådan at gå på kompromis.
Anna, 9. klasse
Tre typer af forældre
Den amerikanske socialpsykolog Diana Baumrind beskrev i 1966 tre typer af forældre med hver deres tilgang til opdragelse. Teorien har vist sig brugbar, fx til at undersøge sammenhænge mellem forældretyper og børns udvikling i livet. De tre forældretyper er:
Den autoritative. Er kærlig, involverende og har et tæt forhold til sit barn. Påtager sig rollen som autoritet og fastsætter med rationelle argumenter tydelige regler og rammer for barnet. Stringent og fastholdende i sine krav, men anerkender barnets interesser, og opfordrer barnet til at argumentere for sine ønsker.
Den eftergivende. Har et følelsesmæssigt tæt, ligeværdigt og venskabeligt forhold til sit barn. Opdragelsen følger barnets impulser, ønsker og handlinger. Barnet får lov at regulere sig selv, og der er få eksplicitte regler.
Den autoritære. Har fokus på kontrol, regler og lydighed. Forholdet er hierarkisk og følelsesmæssigt distanceret. Regler og rammer behøver ikke rationelle argumenter, og typisk anvendes sanktioner og straf for at gennemtvinge beslutninger.
Kilde: Baumrind D. Effects of Authoritative Parental Control on Child Behavior. Child Dev. 1966;37(4):887. doi:10.2307/1126611
“Sådan kan I inddrage jeres børn“
Ungeråd fra tre danske kommuner har udviklet anbefalinger til forældre.
De siger:
- “Inddrag os i de regler, der bliver lavet.”
- “Spørg; ’Hvad synes du er fair”.”
- “Giv os mulighed for at argumentere for vores sag.”
- “Sæt jer i vores situation. Hvis der opstår konflikt, så forklar, hvorfor reglen er der.”
- “Tænk over, hvorfor reglerne er der. Hvis I ikke kan argumentere for reglen, hvorfor skal den så være der?”
- “Give some slack: Giv lov til at bryde reglen”
Ønskeforældre
VISER TILLID!
Børn og unge ønsker tillid fra deres forældre. Tillid er vigtigt for at få gode regler og mere frihed. Men tillid er noget, man skal gøre sig fortjent til. Og tilliden kan forsvinde igen, hvis reglerne brydes.
Det der med at de godt vil have, at jeg lidt skal bevise overfor dem, at jeg godt kan. Og på den måde så irriterer det mig lidt, for jeg har jo bevist det overfor dem mange gange før. Men de vil stadig godt have, at jeg beviser overfor dem, at jeg godt kan, og at jeg godt kan styre det.
Esther, 9. klasse
Jeg plejer at se på det som en investering. De første par gange; ’okay, jeg må drikke tre genstande. De andre, jeg er sammen med, må drikke en halv liter vodka. Nå, hvis jeg gør det i et halvt år, så får jeg måske lov til at drikke fem. Og hvis jeg så gør det i et halvt år mere, så er jeg også et år ældre, så kan det være, at jeg får lov til at drikke 6-7’. Så ligesom en investering, man må bide i det sure æble.
William, 9. klasse
Tillid er vigtigt, fordi det giver frihed. Og frihed giver særligt unge mulighed for at leve det liv, de gerne vil. De kan komme senere hjem om aftenen og selv bestemme, hvornår de laver lektier. Men unge ønsker ikke fuldstændig frihed. De fortæller, at forældre stadig skal opdrage og skabe rammer, men at der samtidig skal være råderum til, at de kan udvikle deres selvstændighed. Det har nemlig også identitetsmæssig betydning. Det gør, at de unge bliver til den, de er.
De skal stadig opdrage. Det synes jeg, de skal. Men de skal også passe på, at de ikke opdrager for meget […] Fordi nu er man jo blevet nærmest voksen, så man skal jo selv have sin egen fornuft.
Daniel, 9. klasse
Jeg tænker, det er bedre for ens forældre at komme med opfordringer, end det er for dem at bestemme, hvad man skal gøre […] Fordi så ødelægger det lidt den mulighed, man har for at være sig selv, hvilket jeg synes er meget vigtigt, fordi hvis man ikke er sig selv, hvem er man så? Så det er sådan lidt, hvis ens forældre bestemmer, hvad man skal gøre i de fleste sammenhænge, så bliver man bare præcis som sine forældre.
Tobias, 9. klasse
Børn der ikke oplever, at deres forældre er gode at tale med, har lavere livstilfredshed
Blandt de børn og unge i 6. og 9. klasse som ikke er enige i, deres forældre er gode at tale med, har over halvdelen lav livstilfredshed og kun 8 pct. har høj livstilfredshed. Omvendt har en fjerdedel af de børn og unge som er enige i, at deres forældre er gode at tale med, høj livstilfredshed, mens 13 pct. af dem har lav livstilfredshed.
“Sådan kan I vise tillid til jeres børn“
Ungeråd fra tre danske kommuner har udviklet anbefalinger til forældre.
De siger:
- “Vis tillid indtil det modsatte er bevist. Giv plads til at lave fejl.”
- “Giv os lov til at forklare os, før I blander jer.”
- “Lad være med at dømme os. Så får vi ikke lyst til at snakke med jer igen.”
- “Hvis vi bryder reglerne, så snak med os om, hvorfor det gik galt.”
- “Kommunikér, at overholdelse af regler er en investering. Jo bedre, vi kan overholde vores del af aftalen, jo mere tilbøjelige er I til at genforhandle reglerne.”
Ønskeforældre
FORSTÅR!
Børn og unge oplever, at forældre ikke altid forstår deres sociale liv og fællesskaber. Forældre forstår ikke altid, at en stor del af det sociale liv foregår online, og at de fysiske fællesskaber kan være præget af gruppepres og modsatrettede forventninger fra venner og forældre.
Min far lever stadigvæk i stenalderen. For eksempel hvis jeg nu kommer hjem og siger; ’jeg sidder lige og spiller lidt’. ’Du har kun en halv time’, eller ’du skal ud at finde nogle venner eller lege ude’. Og det er bare ikke det, jeg har lyst til. Jeg har prøvet at forklare, at 80 procent af venner det sker online, i stedet for udenfor.
Oliver, 6. klasse
Børn og unge oplever, at forældre kan lave regler, der spænder ben for deres fællesskaber. Det kan fx være, hvis børnene ikke må være aktive på de sociale medier, hvor vennerne er, eller hvis man ikke må det samme som vennerne i den fysiske verden.
Fordi man kan få et gruppepres af sine venner, når man ikke dukker op. Sådan; ’ej, du er også bare kedelig’, og det kan forældrene have svært ved at forstå. Og derfor kan man godt ende ud i et skænderi, hvor man er sådan; ’ej, men jeg vil det her’, og så kan der godt opstå skænderier.
Nina, 9. klasse
Over halvdelen af 15-årige børn i Danmark brugte i 2021 mere end fire timer om dagen foran en skærm
Hos de 11-årige er det hver fjerde
Kilde: Ottosen MH, Andreasen AG, Dahl KM, Lausten M, Rayce SB, Tagmose BB (2022). Børn og Unge i Danmark. Velfærd og Trivsel 2022. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
“Sådan kan I styrke vores fællesskaber“
Ungeråd fra tre danske kommuner har udviklet anbefalinger til forældre.
De siger:
- “Snak om fællesskaber på forældremøder.”
- “Snak med vores venners forældre om, hvilke regler de har derhjemme.”
- “Engagér os i foreningsliv, idræt osv., hvor der er faste rammer for fællesskabet.”
- “Skab nye fællesskaber og få alle involveret.”
- “Skeln mellem ’gode’ og ’dårlige’ fællesskaber: Giv løse regler i positive fællesskaber og strammere regler i negative fællesskaber.”
- “Skærmtid kan være en god idé, men det skal skabes i dialog med os, så vi sikrer at det ikke går ud over vores sociale relationer.”
Ønskeforældre
ER FORSKELLIGE!
Det er ikke nemt at være forælder. Det er én lang balancegang mellem barnets selvstændighed og forælderens autoritet. Mellem frihed og rammesætning. Barnets perspektiv overfor den voksnes.
De mange samfundsdebatter om curlingbørn og udbrændte forældre vidner om, at mange kæmper med forældrerollen. De mange bøger om opdragelse peger i samme retning.
Vores undersøgelse blandt mere end 100 børn og unge har vist, at forældre i Danmark langt hen ad vejen klarer det godt. De fleste yder masser af støtte og omsorg til deres børn. Vi kan også se, at ønsker til forældre er forskellige. Det afspejler, at børn er forskellige, og det er forældre også.
Konklusionen er, at den perfekte forælder ikke findes. Så brug denne undersøgelse som inspiration til at fastholde en god dialog med dine børn. Men husk også, at du formentlig gør det ret godt allerede. Og at ingen familier har godt af at jagte perfektion.
Forældre, dem kan man sige alt til. Og forældre, de har altid været der for dig, så du kender dem meget godt. Så det er sådan nogle, du altid kan komme til, hvis det er […] Der er bare et eller andet mellem forældre og børn, synes jeg. Der er en eller anden speciel connection.
Mohammed, 9. klasse
Læs hele rapporten og
Børns Vilkårs anbefalinger
SÅDAN HAR VI GJORT
- Undersøgelsen er designet og analyseret med inddragelse af 27 unge fra forskellige kommuner i Danmark, primært rekrutteret via de kommunale ungeråd. Vi har afholdt fire workshops med fokus på 1) design af undersøgelse og udvikling af interviewguide, 2) analyse af data samt 3) udvikling af anbefalinger til forældre. Uden inddragelse af de unge havde undersøgelsen set helt anderledes ud. Det er de unges egne ord, som præsenteres i ’de unges bedste råd’.
- Vi har gennemført gruppe- og individuelle interviews med 101 børn og unge i 6. og 9. klasse fordelt på skoler i alle landets regioner. Interviewene havde fokus på følgende temaer; ’kommunikation mellem børn og deres forældre’, ’generationsforskelle’, ’regler og rammer’, ’ansvar og selvstændighed’ samt ’pres og forventninger’. I gruppeinterviewene har vi ikke spurgt ind til børnenes egne erfaringer, men bedt dem forholde sig til generelle tendenser i et børne- og ungeliv. I de tilfælde, hvor de fortæller om egne erfaringer, har det været på børnenes på eget initiativ. Alle interviews er transskriberet og kodet, og alle børn og unge er anonymiserede.
- De kvantitative resultater baseres på en spørgeskemaundersøgelse blandt skoler i Børns Vilkårs Børnepanel. Undersøgelsen er gennemført i marts til april 2023, og 1.568 elever fra 6. og 9. klasse har svaret på spørgeskemaet. Spørgsmålet ’mine forældre/de voksne, jeg bor sammen med, er gode at tale med, når jeg er ked af det eller i dårligt humør’ er udarbejdet med inspiration fra det kvalitative materiale. Til at måle livstilfredshed har vi anvendt et spørgsmål med inspiration fra Cantrill’s Ladder Scale, hvor børnene vurderer deres liv på en skala fra 0-10, hvor 0 betyder ’det værst mulige liv’, og 10 betyder ’det bedst mulige liv’. Børnenes svar er delt op i tre grupper: Høj livstilfredshed (trin 9-10), middel livstilfredshed (trin 6-8) og lav livstilfredshed (trin 0-5).
Credits
Tekst og analyse: Rasmus Thastum, Kristine Dyhr Berenthz og Anne Marie Bach Svendsen
Grafik og opsætning: Mads Havlykke
PR og Kommunikation: Mathilde Friese
Journalistisk redaktør, illustrationer og collager: Jakob Fälling
Ansvarshavende redaktør: Signe Korsgaard