Matas støtter Børns Vilkår

Matas vil gerne yde sit bidrag til, at børn og unge får hjælp til deres problemer, som for børnene i nogle tilfælde kan være alvorlige og uoverskuelige. Det kan give en tryg barndom med god trivsel. Derfor har Matas støttet BørneTelefonen på flere forskellige måder siden 2016.

Matas er bl.a. vores partner på kampagnen Bag for en Sag, hvor børn, unge og voksne bager til fordel for BørneTelefonen. Derudover har Matas støttet BørneTelefonen økonomisk i 2017 og 2018 ved Teenage Awards.

Matas, Matas
Vi vil gerne som ansvarlig virksomhed støtte Børns Vilkår. BørneTelefonen gør et stort arbejde med at hjælpe børn og unge, som har det svært. Vi er derfor rigtig glade for og stolte over, at vores indsats kan være med til at sikre tryghed og trivsel for flere børn og unge. Elisabeth Toftmann Klintholm - Head of Investor Relations & Corporate Affairs i Matas A/S

Matas støtter Bag for en Sag

Matas har påtaget sig en vigtig rolle i Bag for en Sag siden 2017 for at hjælpe de tusindvis af børn, unge og voksne, der hvert år bager og sælger bagværk til fordel for BørneTelefonen.

Matas’ medarbejdere hjælper os med at få bagekits ud til deltagerne, idet de sørger for at distribuere og udlevere bagekits i deres mange butikker landet over. Det er en stor hjælp – både for Børns Vilkår og deltagerne i Bag for en Sag.

Læs mere om Bag for en Sag
Matas, Matas
Matas støtter Bag for en Sag, der samler ind til BørneTelefonen. Projektet er med til at åbne vores børns øjne for, at det ikke er alle dage, der er lige gode, og at man nogle gange kan have det svært - og at vi skal hjælpe hinanden. Samtidig foregår indsatsen i en god og positiv ånd, så børnene oplever, at det er rart at hjælpe andre. Elisabeth Toftmann Klintholm - Head of Investor Relations & Corporate Affairs i Matas A/S

Matas overrækker donation ved Teenage Awards

Matas har i 2017 og 2018 deltaget i Teenage Awards, hvor børn og unge uddeler priser til deres idoler inden for sociale medier, tv, musik mv.

Begge år har Matas overrakt en check på 25.000 kr. til BørneTelefonen. Pengene er med til at sikre, at flere børn og unge kan komme i kontakt med BørneTelefonen, når de har brug for hjælp.

Se videoen fra overrækkelsen her: