Tillid, tryghed og tilknytning

Tryghed er det, alle børn først og fremmest har brug for. Det er kernen og det mest centrale i alt pædagogisk arbejde. For uden trygge relationer kan børn hverken trives, lære eller udvikle sig.

Børn skal opleve, at de bliver set, hørt, forstået og imødekommet af voksne omkring dem, før de tør give sig i kast med at udforske sig selv og verden.

På denne side kan du læse mere om, hvad tilknytning og tryghed betyder for børns trivsel og udvikling og få gode råd til, hvordan du i din pædagogiske praksis kan skabe de afgørende trygge relationer til børnene.

Omsorg er også at møde børns følelsesmæssige behov

Omsorg handler om mere end at møde børns umiddelbare fysiske behov for mad, søvn og en ren ble. Børn har i høj grad også brug for at blive mødt på deres følelsesmæssige behov af voksne, de er trygge ved. Derfor hænger den trygge tilknytning og små børns mulighed for at blive mødt på deres behov tæt sammen. Når børn har en tryg relation til mindst én voksen i dagtilbuddet, så ved de nemlig også, hvor de kan få støtte til at dele deres følelser og få hjælp til at forstå og regulere dem.

Det er vigtigt for, at børn kan udvikle evnen til at forstå sig selv og andre mennesker og kunne håndtere stressende situationer, usikkerhed og svære følelser fremover i livet.

Den trygge og den utrygge tilknytning

Når børn i dagtilbud oplever, at både deres egne og de andre børns behov bliver forstået og mødt af de voksne, så opbygger de en tryg relation til de voksne.

Det giver dem en helt grundlæggende tillid til, at deres egne behov er okay, og at man godt kan stole på verden og voksne. Jo tryggere børn er, jo bedre bliver de i stand til at udvikle et godt selvværd, danne venskaber og positive relationer til børn og voksne og at udvikle evnen til at håndtere udfordringer og kriser fremover i livet.

Hvis børn er utrygge i relationen til de voksne i vuggestuen eller børnehaven, kan det derimod have konsekvenser for deres evne til at deltage i lege og fællesskabet med de andre børn. På sigt kan utrygge børn udvikle en grundlæggende mistillid til verden. Utryg tilknytning kan opstå, hvis der er mange afbrydelser, eller når de voksne, som børnene forsøger at knytte sig til, er afvisende, uforudsigelige eller af andre grunde ikke møder børnenes følelsesmæssige behov.

Tegn på at et barn har en tryg tilknytning til en eller flere voksne i dagtilbuddet

Barnet er typisk nysgerrigt, glad og i gang med at lege og udforske.
Barnet søger kontakt til en voksen, det er trygt ved, når det fx er stresset, træt eller bange.
Barnet giver udtryk for sine følelser og behov, for eksempel at det er sultent, træt, ked af det eller bange.
Barnet lader sig hurtigt berolige og genoptager så sin leg eller udforskning af verden.

Tegn på at et barn har en utryg tilknytning til en eller flere voksne i dagtilbuddet

Barnet undgår øjenkontakt og holder sig på afstand af de voksne.
Barnet har begrænset ansigtsudtryk og mimik og viser kun lidt glæde.
Barnet græder sjældent eller søger sjældent trøst, når det er ked af det, vredt eller bange.
Barnet græder eller klynker meget og har svært ved at falde til ro eller tage imod omsorg fra de voksne.
Barnet er enten meget passivt eller meget uroligt og har svært ved at fordybe sig i leg eller en aktivitet.

5 VEJE TIL TRYGGE RELATIONER

1. VÆR NÆRVÆRENDE OG TÆT PÅ

Har voksne travlt med praktiske opgaver eller går meget rundt fremfor at sidde ned, kan børn få en oplevelse af, at de voksne nok er der, men de ser ikke børnene. Opmærksomme voksne er både fysisk og mentalt til stede. Prioriter nærværet og børnenes mulighed for tryghed ved at organisere jer i mindre børnegrupper med faste voksne og en klar rollefordeling. Aftal også, at I ikke afbryder hinanden i samvær med børn.

2. GIV ALLE OPMÆRKSOMHED OG TRØST

Børn har brug for at mærke, at alle følelser er ok. I konflikter har alle involverede brug for trøst og forståelse. Børn, der fx er kede af det eller vrede, har brug for at mærke, at de voksne er der for at hjælpe eller trøste. Hvis et barn ikke får den nødvendige trøst, smitter det af på hele børnegruppen, og det skaber usikkerhed og stress. Vær særligt opmærksom på de børn, der ikke selv beder og hjælp, trøst eller beskyttelse hos de voksne, selvom de har brug for det.

3. REPARER BRUD PÅ GOD KONTAKT

I løbet af en lang dag kan man komme til at misforstå eller overse nogle børns signaler og gøre noget, der vækker utryghed. Vær opmærksom på situationer, hvor et eller flere børn ikke føler sig mødt og forstået. Sæt jer i børnenes sted og sæt ord på det, I ser, de ikke kunne lide. Tag ansvar for din del, og sig gerne undskyld for at genoprette den gode kontakt og trygge relation. Så lærer børn også, hvordan man håndterer konflikter.

4. STØT HINANDEN, NÅR DET ER SVÆRT

Nogle gange har man ikke selv ro nok til at berolige børn og få øje på deres gode intentioner. Måske er man vred eller fortravlet. Så find en anden voksen med mere ro, som bedre kan sætte sig i børnenes sted. Tager et barn ikke imod din trøst, så find også en anden voksen, som barnet er mere tryg ved. Uanset hvor empatisk og nærværende du er, kan børn i situationer præget af stress, angst og svære følelser, have brug for at blive mødt af en kendt voksen, de har tillid til.

5. SKAB TRYGHED FØR FORNUFT

Når børn er meget vrede, virkelig ulykkelige eller ramt af andre intense følelser, har de allerførst brug for beskyttelse, ro og tryghed. Du kommer ingen vegne ved at tale til barnets fornuft med det samme. Først når barnet genvinder roen, kan det lytte til andre perspektiver. Så start med at få ro på dig selv og sæt dig så ned til barnet, uden nødvendigvis at have direkte øjenkontakt. Tilbyd i stedet en beroligende hånd eller et skød at sidde på. Det kan også hjælpe at vugge barnet eller snakke med rolig stemme om noget helt andet, indtil de stærke følelser klinger af. Så kan I tale om, hvad der er svært og gør ondt på barnet. Små børn kan ikke tåle at være frustrerede, bange eller meget kede af det i længere tid uden at finde ro og tryghed hos en voksen.