Alt for mange af vores børn og unge mistrives. Det er tydeligt at udviklingen går den forkerte vej, og at der er behov for forandring. Ét af de områder, hvor vi kan gøre en stor forskel, er i vores uddannelsessystem. Der er blevet skabt en usund præstationskultur blandt vores børn og unge om f.eks. karakterer.

Derfor har Socialdemokratiet foreslået at droppe de nationale test i de mindste klasser i folkeskolen. Og vi har foreslået at fjerne uddannelsesloftet fra vores uddannelser, så de unge ikke føler sig presset til at vælge den rigtige uddannelse i første omgang. Ligesom vi kæmpede hårdt for at fjerne karakterbonussen, der skulle få flere til at tage en uddannelse lige efter gymnasiet. Når så mange af vores børn og unge har det skidt skal vi tage det meget alvorligt. Det er ikke et individuelt problem, der kræver individuelle løsninger. Det er noget i vores samfund, der skal ændres.

Ane Halsboe-Jørgensen, Børneordfører for Socialdemokratiet.

Dansk Folkeparti mener, det er et stort problem, at et stigende antal børn og unge mistrives, lider af angst, er ensomme og har selvmordstanker.

Dette tal skal reduceres, og det bør kunne ske med endnu større fokus end hidtil på forebyggelse og tidlig indsats. Det skal ske hele vejen fra statsligt niveau, udførende i praksis gennem ministerierne og på kommunalt niveau, til den enkelte medarbejder.

Konkret kan det ske på statsligt niveau ved at det tværministerielle samarbejde styrkes på tværs af flere ministerier.

På samme måde i kommunerne på tværs af flere forvaltninger. Fagpersonale skal videreuddannes i tidligere end hidtil at spotte signaler om mistrivsel og få viden om, hvilke signaler man skal være særligt opmærksom på. Fagpersonalet skal uddannes til at vide, hvad man så gør for at hjælpe og støtte den unge. For den unge skal det være klart, hvem man kan og skal henvende sig til.

I samfundet generelt skal vi have større åbenhed om psykisk sårbarhed. Det kan understøttes på forskellig måde, men bør være med fokus på de sociale sammenhænge, hvor børn og unge færdes og kommunikerer.

Karin Nødgaard, Socialordfører for Dansk Folkeparti.

Hver eneste ung, der kæmper med angst, depression, ensomhed – eller en anden forfærdelig psykisk kamp – er én ung for meget.

Hvad vil jeg gøre ved udfordringerne? Jeg ville ønske, der var én god løsning. Så simpelt er det ikke. Derfor vil jeg starte med at lytte til de unge. Vi skal væk fra det system, som de unge ikke trives i. Vi skal inddrage unge mennesker mere. For måske ved de bedst selv, hvad de har brug for?

Jeg vil igangsætte samarbejder, der nedbryder den ”kassetænkning”, unge alt for ofte mødes med. Mennesker kan ikke sættes i kasser – så vores systemer skal tale bedre sammen og se unge som hele mennesker.

Jeg vil se på, hvordan vi kan skabe mere tid, rummelighed og fleksibilitet for vores unge. Unge skal have bedre værktøjer til at mestre modgang og uperfekthed.

Problemstillingen står mit hjerte nær, og dette er blot få af mine ambitioner for at hjælpe vores unge.

Anni Matthiesen, Børneordfører for Venstre.

I dag er børn alt for pressede og børn helt ned til børnehavealderen udvikler stress og angst. Det er vigtigt, at de voksne har den nødvendige tid til omsorg og udvikling af relationer til børnene i dagtilbud og skoler.  Enhedslisten arbejder for minimumsnormeringer i daginstitutionerne og færre børn i klasserne. Klasselæreren skal genindføres og usund præstationskultur modvirkes ved at fjerne test og karakterer og erstatte dem med feedback og vejledning.

Vi ønsker bedre hjælp til socialt udsatte børn, der vokser op i familier med misbrug, overgreb, vold eller andre problemer. Børnene har krav på samfundets hjælp, støtte og omsorg. Det har de 64.000 børn, der lever under fattigdomsgrænsen i Danmark også. Det påvirker børns psyke, når forældrene er presset økonomisk. Derfor er det helt afgørende, at vi sørger for at give bedre hjælp til forældrene, så børn ikke skal vokse op i fattigdom.

Jakob Sølvhøj, Børneordfører for Enhedslisten.

Velfærdssamfundet skal træde til, når børn svigtes af deres forældre, og ikke modtager den omsorg og stabilitet, som er afgørende for en god opvækst. Derfor foreslog vi den nu indførte børnerettighedspakke, som bl.a. betød en styrkelse af BørneTelefonen. Det kan være svært at se, at et barn mistrives.

Det er derfor afgørende, at børns kendskab til deres rettigheder bliver styrket, og at fagpersonalet opgraderes gennem efteruddannelse, således de bliver bedre klædt på til at se tegn på mistrivsel blandt børn. Og så er en del af forudsætningen for at stoppe mistrivsel blandt børn og unge en styrket forebyggende indsats.

Det kræver et offentligt system, der i højere grad kan oplyse og kommunikere på tværs. Men en forebyggende indsats kræver også et øget fokus på de svære beslutninger, herunder muligheden for at tvangsfjerne børn, hvor der ikke er udsigt til, at deres tarv bliver varetaget.

Laura Lindahl, Børneordfører for Liberal Alliance.

Alternativet ønsker et samfund, hvor der er langt mere fokus på trivsel, livskvalitet og sammenhold. Vi ønsker, at der skal være tid og rum til familieliv med nærvær. Vi har lyst til at tage diskussionen om hvor meget skærme skal fylde.

Vi vil skabe rammer der gør vores daginstitutioner endnu bedre. Fordi vi mener at god trivsel hos børn og voksne er afgørende for gode trygge pasningsmiljøer. Samtidig skal der være plads til andre former for pasning, da det er vigtigt at værne om familiernes frihed til at vælge.

Vi vil indrette arbejdsmarkedet, så det i langt højere grad tilpasser sig til Danmarks borgere og ikke den anden vej rundt. Ingen forældre må være så pressede, at de føler sig nødsagede til at aflevere deres syge barn i institution.

Vi vil indføre TRIVSELS- OG OMSORGSMINISTERIET. Ministeriets ressortområder er daginstitutioner, børn og unge, handicappede, familieliv og seniorliv.

Julius Gorm Graakjær Grantzau, børneordfører for Alternativet.

Præstationspres, angst og stress er blevet en del af alt for mange børn og unges hverdag. Den udvikling skal vendes NU! Det vil vi gøre ved at give unge adgang til gratis psykologhjælp, styrke skolepsykologernes arbejde og sætte mindfulness og terapi på recept som alternativer til medicin. Derudover skal vi gøre op med den usunde perfektheds- og præstationskultur, der starter allerede i folkeskolen. Derfor vil vi afskaffe de obligatoriske nationale tests og give gymnasierne mulighed for helt at droppe karaktererne i 1.g.

Og så skal vi fokusere langt mere på forebyggelse. Derfor har vi kæmpet for og fået penge til et Center for Digital Sundhed, der skal forske i, hvordan teknologien påvirker vores sociale liv og trivsel. Og vi har som mål, at virksomheder, frivillige og politikere sammen skal finde løsninger på, hvordan alle børn og unge kan vokse op uden stress og præstationspres.

Lotte Rod, Børneordfører for Radikale Venstre.

Vi skal stoppe psykisk mistrivsel blandt børn og unge. Der er brug for en gennemgribende ro på reform af vores samfund. Vi skal forebygge psykisk mistrivsel ved at indføre minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Helt små børn bliver stresset, angste og ensomme, fordi der er for få voksne til at drage omsorg for dem i institutionerne.

Samtidig skal vi have et nationalt opgør med test, karakterræs og ranglister. Aldrig er børn og unge blevet testet så meget i folkeskolen. Aldrig har de unge været mere pressede og stressede. SF vil en anden vej. Vi vil give børn og unge mere ro på. Og så vil vi hjælpe dem, der er blevet ramt af angst og depression.

Derfor kæmper SF for gratis psykologhjælp til unge mellem 15-24 år og for hurtig hjælp til skolebørn med angst. Det må aldrig være pengepungen, der bestemmer, om et barn eller ungt menneske får hjælp.

Jacob Mark, Børneordfører for Socialistisk Folkeparti.

Det gør mig oprigtigt ked af det, når børn og unge ikke har det godt.  Jeg har en baggrund som socialrådgiver og har set med egne øjne, hvad det gør ved folk, der mistrives. Det er der ingen, der fortjener. Andelen af unge med dårlig psykisk trivsel er steget fra 12 til 18 procent fra 2010-2017. Det siger sig selv, at vi skal sætte ind.

Det er konservativt hjerteblod at hjælpe de, der har det sværest. Derfor var jeg glad, da vi i efteråret afsatte mere end 2,1 mia. kr. til 43 konkrete initiativer, der skal løfte psykiatrien. Vi har også afsat 100 mio. kr. til forebyggende indsatser. Vi ved nemlig, at forebyggelse er altafgørende – en af indsatserne er derfor at oprette psykiatriske tilbud, hvor unge kan få anonym hjælp, før problemerne vokser sig for store. Jeg kæmper for, at vi får flere af de indsatser, så den triste kurve knækkes. Som unge skal man nemlig leve livet – ikke have ondt i det.

Brigitte Klintskov Jerkel, Børneordfører for Det Konservative Folkeparti.

Børns trivsel er den vigtigste mærkesag

Alt for mange børn og unge har ondt i livet. Som politiker har jeg et ansvar for at skabe en god barndom for alle – både gennem forebyggelse og konkret hjælp. Derfor vil KD sikre gratis psykologhjælp til unge og tilbud om terapi i alle kommuner, så børn med ondt i livet får den nødvendige hjælp lige nu.

For at undgå at endnu flere børn mistrives, vil vi sikre gode rammer for børnenes liv. Det gør vi gennem tilbud om parterapi til familier i skilsmisse, så børnene kommer bedst muligt videre. Afskaffelse af alle krav om tests i skolerne, så børnene ikke stresses af præstationssamfundet. Og støtte til frivillige foreninger, så børn kan opleve både venskaber og ansvar i trygge rammer.

Jeg voksede op til mottoet: Giv det største til de mindste. Det kan vi gøre ved at skabe et børnevenligt samfund, hvor børn altid ses som de værdifulde mennesker, de er.

Isabella Arendt, Børneordfører for Kristendemokraterne.

Børn trives i trygge miljøer og faste rammer. Vi vil sænke skatte – og afgiftstrykket og derved sikre, at de danske familier kan beholde flere af deres egne penge. De skal i langt højere grad kunne indrette deres dagligdag, så det passer dem.

Bureaukratiseringsbyrden er desværre blevet større i dagtilbud og skoler. Pædagoger, medhjælpere og lærere bruger mere tid bag skrivebordet. Det er tid, som går fra den nære omsorg og den tillidsskabende relation. I Nye Borgerlige tror vi på nærhed, og vi tror på, at vi skal have tilliden tilbage til fagpersonerne. Medarbejderne skal ikke bruge halvdelen af tiden til møder eller med at udarbejde læreplaner baseret på politiske ønsker. De skal bruge tiden sammen med børnene. Mange kommuner har lukket små lokale skoler. De har i stedet skabt kæmpeskoler.

Vi vil sætte skolerne fri og bevare de små skoler. Skolerne skal have frihed til at lave den bedste skole og frihed til at sikre trivsel og tillidsfulde relationer. Børn med særlige behov skal have et specialtilbud ikke tvangsinkluderes i en almindelig skole. Vi siger nej til stordrift og ja til nærhed. Det er med til at skabe trygge og sunde børn.

Mette Thiesen, Børneordfører for Nye Borgerlige.