Børn og unge kæmper hver dag for at passe ind
Børn og unge kæmper hver dag for at passe ind
Børns psykiske trivsel falder op gennem skolealderen, særligt blandt piger. I 8. klasse er det næsten hver tredje pige og hver ottende dreng, der har lav livstilfredshed.
Vi har sat os for at undersøge, hvad der ligger bag tallene. Derfor har vi spurgt 100 børn og unge i 5. og 8. klasse om, hvad der kan true deres mentale sundhed.
Tendenserne er tydelige.
Undervejs skal du også møde Tilde og Sylvester. De er to helt almindelige unge, der har sagt ja til at vise en normal dag i deres liv og forholde sig til undersøgelsens resultater.
Tilde er fra Vestjylland og går i 5. klasse. Sylvester bor i Nordsjælland og går i 8.
Men vi begynder med undersøgelsen. For hvad er årsagerne til, at så mange børn og unge mistrives i et land, der ofte nævnes blandt de lykkeligste i verden?
100 børn fortæller:
Piger skal se godt ud
Piger skal se godt ud
drenge skal være ligeglade
drenge skal være ligeglade
Børn og unge vil ligne hinanden. De vil være som de andre, og de frygter at skille sig ud. At de er anderledes, og at de ikke passer ind i fællesskabet. De bekymrer sig om, hvad andre tænker om dem. Kommer de til at drille mig? Synes de, jeg er mærkelig?
For piger er der mange forventninger til udseendet. Nogle piger oplever, at udseendet er vigtigere end personligheden, og mange piger er utilfredse med deres krop.
Der er så mange forventninger til en, når man kommer i skole.
Emma, 8. klasse
Som pige skal man FX have make-up på og rigtigt tøj, der sidder perfekt. Ens krop skal være tynd, og man skal bare…
… Ja, der er rigtig mange forventninger.
Sacha, 8. klasse
For drenge er det anderledes end for piger. De skal virke mere ligeglade med, hvordan de ser ud. Her er det personligheden, der tæller. De skal være seje, machoagtige, og de må ikke vise følelser. Og så skader det selvfølgelig ikke med sixpack og en højde over gennemsnittet.
Jeg føler, at der er flere ting, som piger skal leve op til, end drenge skal leve op til. Fordi ofte de ting som drenge gerne vil have, det er stor røv, store patter og sådan noget. God krop og timeglas og alt muligt. Mens drenge, de skal bare være sådan veltrænede, være sjove.
Victor, 8. klasse
07:04
Vestjylland/Nordsjælland
Vestjylland
Nordsjælland
Tilde og Sylvester genkender det med, at tøj og udseende fylder meget for børn og unge. At håret skal sidde ordentligt, og at bukserne skal være de rigtige.
Tilde foretrækker de løse, lavtaljede kassebukser, som hun kan bevæge sig i. Sylvester går ikke så meget op i, hvilke bukser han har på. Han tager de øverste fra hylden.
De fortæller begge, at det mest er piger, der går op i deres tøj og udseende. Drenge er mere ligeglade.
100 børn fortæller:
Drenge skal være seje
Drenge skal være seje
piger skal være følsomme
piger skal være følsomme
Børn og unge vil fylde i fællesskabet. De vil være udadvendte humørspredere. Sjove og gode til få opmærksomhed. Det gør det nemmere at komme op i hierarkiet. De vil også være dygtige i skolen, i hvert fald ikke dårligere end de andre. Ellers frygter de at blive nedgjort eller ekskluderet fra fællesskabet.
Drenge skal være machoagtige. Seje og ufølsomme, og de må ikke vise svaghed. Drenge føler sig barnlige, hvis de græder foran andre. Det er pinligt at græde. Derfor taler drenge mindre om, hvordan de har det. De er bange for at blive set ned på, og de har ikke lyst til at vise svaghed.
Det er fordi, det er pinligt. Det er noget, man ser ned på. Det er bare ikke normalt, at en dreng græder.
Emma, 8. klasse
Mange børn fortæller, at piger reagerer anderledes på konflikter, og de tager ting mere personligt, end drenge. Det tager længere tid for piger at komme over det, de er kede af. Nogle oplever en forventning om, at piger skal være mere følsomme. Det er dem, der græder.
Altså pigerne, de er i hvert fald væsentligt mere kede af det. De skaber meget mere drama for hinanden. Jeg føler, der ikke er særlig mange drengeproblemer i vores klasse, og hvis der er, så er det en kort periode.
Victor, 8. klasse
20
%
af forældre til børn i alderen 6-15 år mener ikke, at drenge og piger skal opdrages ens.
(Kilde: Sex og Samfund (2021), Lige køn leger bedst)
Hvor mange elever er glade for, hvem de er?
Panelundersøgelse fra Børns Vilkår fra efteråret 2020 og foråret 2022 blandt 1.997 elever i 4. klasse, 922 elever i 5. klasse, 2.018 elever i 7. klasse og 811 elever i 8. klasse. Figuren viser andelen af elever, der har svaret, at de meget ofte eller altid har været glade for, hvem de er, inden for den seneste uge. Der er i denne figur ingen signifikant forskel blandt drenge på tværs af klassetrin. For yderligere oplysninger se rapporten ‘Børn og unge kæmper for at passe ind‘.
Trives drenge bedre end piger?
Mange undersøgelser peger på, at piger generelt trives dårligere end drenge. Men det kan hænge sammen med måden, vi spørger. Der er nemlig en række andre resultater, som tyder på, at mistrivslen kan være ligeså stor blandt drenge og mænd som blandt piger og kvinder.
- 45 mænd mellem 15 og 29 år begik selvmord I 2021. Det samme gjorde 19 kvinder i samme aldersgruppe.
- Blandt unge mænd mellem 16-24 år, er der sket en stigning i andelen med dårligt mentalt helbred på 57 procent i perioden 2013 til 2017. Blandt kvinder i samme aldersgruppe har der i perioden været en stigning på 36 procent.
- 51,2 pct. af kvinder, der var mellem 30 og 35 år i 2021, har fuldført en videregående uddannelse. Det gælder for 36,4 pct. af mændene i samme aldersgruppe.
(Kilder: Center for Selvmordsforskning, Rockwool Fonden (2020), Danmarks Statistik (2022)
10:33
Vestjylland/Nordsjælland
Vestjylland/Nordsjælland
I min klasse må man være, som man vil, fortæller Tilde, men der er alligevel forskel på, hvordan drenge og piger opfører sig. Det er lidt som i stenalderen, hvor det var mændene, der lavede alt det seje og kvinderne, som blev hjemme og lavede mad. I dag er det stenalderen 2022, hvor drenge ikke græder og går til fodbold, siger hun med et smil.
Sylvester kan lide at læse. Det er der ikke så mange drenge, der kan. Han oplever derfor, at det kan være svært helt at være sig selv. Det er fordi, der ikke er særlig mange, der har samme interesse som ham.
Begge børn fortæller, at det handler om at være populær i skolen. Man skal helst være en af de smarte. Derfor oplever både Tilde og Sylvester, at de er ekstra positive, når de er i skole. Det skal man helst være for at være en del af fællesskabet.
100 børn fortæller:
Børn og unge sammenligner sig med det perfekte
Børn og unge sammenligner sig med det perfekte
Børn og unge sammenligner sig med hinanden, og de sammenligner sig ofte med det perfekte. De føler ofte, at andre er bedre end dem. Pænere, dygtigere og mere populære. De sammenligner sig i den fysiske verden, og de sammenligner sig på sociale medier. De konfronteres med glansbilleder af hinandens perfekte liv. Det kan påvirke deres selvtillid, og det kan påvirke deres trivsel.
Altså der er meget, man skal leve op til, og man skal være den, der har det perfekte liv med mange venner. Og se godt ud og poste de rigtige ting og sådan noget.
Selma, 8. klasse
Børn og unge er ikke passive tilskuere. De kan være med til at reproducere det billede af perfektion, de selv er ofre for. Det sker, når de poster indhold, hvor de viser glansbilleder af deres eget liv, så det fremstår perfekt. Et liv med mange venner, hvor de laver fede og spændende ting.
Børn og unges fritidsinteresser er ofte opdelt efter køn. Stereotypen er, at drenge går til fodbold, og piger går til ridning. Børn og unge frygter at skille sig ud, hvis de har en interesse, som flest fra det modsatte køn dyrker.
Der er jo flest piger, der går til ridning. Så hvis der var en dreng, der gik til ridning i en klasse, så kunne det være, han blev mobbet lidt med det.
Albert, 5. klasse
Tilbage til Sylvester og Tilde.
Tilde går til fodbold, og Sylvester går til badminton. Mange af Tildes veninder går også til fodbold, men det er mest en drengesport, fortæller hun.
Sylvester interesserer sig også for manga. Altså japansk animation. Der er ikke så mange i min omgangskreds, der interesser sig for det, fortæller Sylvester, men på Discord har han mange virtuelle venner, som han deler sin interesse med.
Derinde er det lige meget, om man er dreng eller pige, for vi taler om det samme, fortæller han.
15:29
Vestjylland/Nordsjælland
Vestjylland
Nordsjælland
Tilde bruger meget tid på TikTok og andre sociale medier. Bl.a. til at dele videoer af sin hamster. En af videoerne gik viralt og er set over 14.000 gange. Det, synes hun, var ret vildt. Opslaget havde pludselig 800 likes. Tilde fortæller, at TikTok er ret skørt, men at alt ser meget pænt ud på Instagram. Der er mange populære mennesker på sociale medier, og hun synes derfor, at det er sjovt at følge med.
100 børn fortæller:
Børn og unge spiller roller for at passe ind
Børn og unge spiller roller for at passe ind
Børn og unge oplever mange forventninger til, hvordan de skal være for at passe ind i fællesskabet. De skal være ekstroverte, dygtige, og de skal ligne de andre. Drenge skal være seje, og piger skal se godt ud. Men det kan være hårdt at leve op til forventningerne, fordi børnene og de unge ofte føler, at de skal ændre på sig selv for at passe ind.
Jeg føler mig stadig ensom på nogle punkter, fordi der er rigtig mange, som ikke rigtig ved, hvordan den rigtige Emma har det. Fordi jeg er jo altid den der glade Emma, og jeg er altid den, der hyper folk op og sådan noget. Og når man ikke har den der ene person, man kan snakke med om alt, så kan man godt føle sig ensom.
Emma, 8. klasse
Mange børn og unge går hver dag til ufrivilligt maskebal. De lader som om, de er én, de ikke er, og de bekymrer sig hele tiden om, hvad andre tænker om dem. Det kan skabe ensomhed, fordi de ofte ikke føler, de kan vise, hvem de rigtigt er. Og det er hårdt, fordi det kræver energi, konstant at være ovenpå og i godt humør.
Hvis man virkelig gerne vil være med dem, så ændrer man på sig selv, for at være ligesom dem. Fordi så føler man, at man passer bedre med dem. Og så er man pludselig ligesom dem.
Clara, 5. klasse
18:20
Vestjylland/Nordsjælland
Vestjylland/Nordsjælland
Tilde kender godt til det med at opføre sig forskelligt afhængigt af, hvem hun er sammen med.
Når jeg er hjemme ved min veninde, er vi mega mærkelige og laver skøre ting. I skolen hører jeg efter og er ordentlig. Derhjemme, der er jeg bare, fortæller Tilde.
Men det er ikke noget, hun tænker ret meget over. Det skifter bare.
Sylvester har det på samme måde. I skolen og til fritidsaktiviteter er han mere glad og optimistisk, og når han er derhjemme, er han mere chill, fortæller han. Det er vigtigt at udstråle overskud, da folk ellers kan synes, man er nederen at være sammen med.
100 børn fortæller:
Børn og unge skyder skylden på sig selv, hvis de oplever ikke at passe ind i fællesskabet
Børn og unge skyder skylden på sig selv, hvis de oplever ikke at passe ind i fællesskabet
Mange børn og unge skyder skylden på sig selv, hvis de ikke passer ind i fællesskabet. De oplever, det er deres egen skyld, hvis de ikke har mange venner, hvis de føler sig ensomme, eller hvis de bliver mobbet. De tænker, det er fordi, der er noget galt med dem, og at de ikke er gode nok. Det kritiske blik vendes indad, næsten aldrig udad. Oplevelsen er, at det er et individuelt ansvar at være en del af fællesskabet, og det er ens egen skyld, hvis man ikke passer ind.
Man kan jo selv vælge, om man vil være med i et fællesskab eller ej. Det er selvfølgelig ens egen skyld, hvis man ikke selv prøver at gå over og snakke med nogen.
William, 8. klasse
Hvis man er sådan lidt ensom og bliver lukket lidt ude og ikke rigtig har så mange venner, så kan man godt føle, at der ikke er nogen, der rigtig gider at være sammen med dig. Og så ender det med, at man måske tror, at det er én selv, der er problemet, og så ikke er så glad for sig selv.
Amalie, 8. klasse
Hvor mange elever har lav livstilfredshed?
Næsten en tredjedel af piger og 13 pct. af drenge i 8. klasse har lav livstilfredshed. Og den psykiske trivsel falder op gennem skolealderen, særligt blandt piger. Psykisk mistrivsel fylder også på BørneTelefonen. Ud af de over 50.000 samtaler, der blev gennemført i 2021, handlede næsten en fjerdedel om psykisk mistrivsel som fx ensomhed, angst, selvmordstanker og selvskade.
Panelundersøgelse fra Børns Vilkår fra efteråret 2020 og foråret 2022 blandt 1.997 elever i 4. klasse, 922 elever i 5. klasse, 2.018 elever i 7. klasse og 811 elever i 8. klasse. Figuren viser et kryds mellem køn, klassetrin og spørgsmålet: Her er en skala. 10 betyder ’det bedst mulige liv for dig’, og 0 betyder ’det værst mulige liv for dig’. Hvor synes du selv, du er for tiden? I figuren fremgår andelen med lav livstilfredshed (trin 0-5). Der er i denne figur ingen signifikant forskel blandt drenge på tværs af klassetrin. For yderligere oplysninger se metodebilag.
20:43
Vestjylland/Nordsjælland
Vestjylland/Nordsjælland
Inden Tilde går i seng, vælger hun det tøj, hun vil have på i morgen. Derefter skal hun tjekke TikTok. Sylvester åbner en af sine mange anime-bøger.
Det er tid til at sove og samle kræfter. I morgen starter endnu en dag.
Det anbefaler Børns Vilkår: Behov for national handleplan mod psykisk mistrivsel
Alle børn har ret til tryghed og trivsel. Det er et samfundsansvar at sikre det. De fleste børn og unge i Danmark trives og har det godt. Men mange børn og unge vil også opleve kortere eller længere perioder, hvor livet er svært. Årsagerne kan være mange, men der skal sættes retning for løsningerne. Derfor opfordrer vi til, at vi i Danmark vedtager en national handleplan, der skal stoppe og forebygge psykisk mistrivsel blandt børn og unge. Der skal fastsættes 2030-mål for børn og unges mentale trivsel, og der skal iværksættes monitorering af området, så vi sikrer den mentale trivsel gennem hele børne- og ungelivet.
Børn og unges trivsel er et fælles ansvar
Mange børn og unge skyder skylden på sig selv, hvis de er i mistrivsel og står uden for fællesskabet. De oplever, at der er snævre rammer for at passe ind, og at det er deres eget ansvar at tilpasse sig, så de kan få en plads i fællesskabet. Men den omfattende mistrivsel hos børn og unge skal løftes væk fra den enkelte.
Alle skoler bør have en fællesskabsorienteret tilgang til trivsel, og der bør være rammer og ressourcer, så positive og trygge fællesskaber kan være en hjørnesten i arbejdet med børn og unge. Børn og unges mentale sundhed er et fælles ansvar.
Styrk de positive fællesskaber
Positive fællesskaber kan være en beskyttende faktor mod psykisk mistrivsel. Men børn og unges deltagelse i fællesskaber kommer ikke altid af sig selv.
Derfor bør alle voksne omkring børn og unge have fokus på at sikre adgang til mangfoldige, inkluderende og trygge fællesskaber. Den fællesskabsorienterede trivselsindsats bør være et omdrejningspunkt i såvel indskoling, på mellemtrinnet og i udskolingen samt i fritidslivet. Børn og unge skal inddrages i, hvordan der skabes og vedligeholder trygge fællesskaber.
Læreruddannelsen skal indeholde et obligatorisk modul om mangfoldighed, køn og krop
Mange børn og unge oplever kønsstereotype forventninger, og det kan have negative konsekvenser for deres trivsel. Derfor skal fagpersoner i grundskolen have bedre forudsætninger for at afspejle en mangfoldig forståelse af køn, krop og familieformer, både i undervisningen og i hele skolens dagligdag. De skal kunne gå i dialog med børn og unge om de normer, som eksisterer, og de skal have viden om, hvordan vi gør op med rigide køns- og kropsnormer.
Derfor bør læreruddannelsen indeholde et obligatorisk modul om krop, køn og mangfoldighed. Det skal sikre, at alle fagpersoner i grundskolen er rustede til at tilrettelægge undervisningen og skoledagen med et blik for normer, mangfoldighed og sociale misforståelser i alle aspekter af et børne- og ungdomsliv.
Grundskolens undervisningsmateriale skal afspejle mangfoldighed
Mange børn og unge oplever, at der hersker et snævert normalitetsbegreb, som det er at svært at passe ind i. Derfor er det vigtigt, at der sættes fokus på mangfoldighed i forhold til alle facetter af et børne- og ungdomsliv. Det er vigtigt, at børn og unge forstår de eksisterende normer i det samfund, de er en del af, og at de bliver opmærksomme på, hvordan de produceres og reproduceres.
Undervisningsmateriale til grundskolen bør repræsentere mangfoldige billeder af kroppe og køn, og de forlag, som udgiver lærermidler, bør tage ansvar for, at det tilgængelige undervisningsmateriale på alle klassetrin skildrer mangfoldighed i forhold til alle relevante aspekter. På den måde vil flere børn kunne spejle sig i materialerne, hvilket kan være med til at bryde med det snævre normalitetsbegreb.
Fagpersoner skal uddannes i at inddrage digital dannelse i undervisningen
Børn og unge skal lære at indgå i gode digitale relationer og positive fællesskaber online og forstå, hvordan digitale mekanismer fungerer. Det kræver, at fagpersoner omkring børn og unge har viden og kompetencer til at integrere digital dannelse i undervisningen, fremme skabelsen af positive fællesskaber online og udvikle et etisk kodeks for digital opførsel på skolerne.
Digital dannelse er de kompetencer, der gør børn og unge i stand til at færdes i det digitale liv. Det er et afgørende redskab til at forebygge, at der opstår situationer i børn og unges digitale liv, som fører til psykisk mistrivsel. Det er vigtigt, at elever i grundskolen får indsigt i digitale dynamikker, og hvordan de påvirker menneskers adfærd på sociale medier.
Læs hele rapporten og
Børns Vilkårs anbefalinger her
Sådan har vi gjort
- Den kvalitative del af analysen er baseret på gruppeinterviews med 102 børn og unge i 5. og 8. klasse fordelt på skoler i alle landets regioner. Vi har spurgt børnene om tre temaer; 1) hvad der kan gøre børn og unge kede af det, 2) hvad der kan skabe ensomhed blandt børn og unge, og 3) hvad der kan gøre, at børn og unge ikke er glade for den, de er. Temaerne er inspireret af det internationalt validerede mål for livskvalitet, KIDSCREEN-27. Vi har også spurgt, om der er forskel på piger og drenge. Vi har ikke spurgt ind til børnenes egne erfaringer, men bedt dem forholde sig til generelle tendenser i et børne- og ungeliv. I de tilfælde, hvor de fortæller om egne erfaringer, har det været på børnenes eget initiativ. Alle interviews er transskriberede og kodet, og alle børn og unge er anonymiserede.
- De kvantitative analyser er baseret på to spørgeskemaundersøgelser, udsendt til skoler i Børns Vilkårs Børnepanel, én blandt børn i 4. og 7. klasse, gennemført i perioden november-december 2020, og én blandt børn i 5. og 8. klasse, gennemført i perioden februar-april 2022. Spørgsmålet om, hvor mange elever, der er glade for, hvem de er, kommer fra KIDSCREEN-27. Figuren viser andelen, der har svaret, at de meget ofte eller altid har været glade for, hvem de er, indenfor den seneste uge. Spørgsmålet om livskvalitet er inspireret af Cantrill’s Ladder Scale, hvor børnene vurderer deres liv på en skala fra 0-10, hvor 0 betyder ’det værst mulige liv’, og 10 betyder ’det bedst mulige liv’. Figuren viser andelen, der har svaret 0-5.
- Endelig har vi fulgt Tilde og Sylvester. De er to helt almindelige unge, der har sagt ja til at vise en normal dag i deres liv og forholde sig til undersøgelsens resultater.
Udviklet med støtte fra
Credits
Tekst og analyse: Rasmus Thastum og Anne Marie Bach Svendsen
Grafik og opsætning: Mads Havlykke
Kampagne og kommunikation: Signe Hinchely Ebdrup
Dokumentarfotograf: Andreas Haubjerg
Journalistisk redaktør: Jakob Fälling
Ansvarshavende redaktør: Signe Korsgaard